27-1 Park med fætter, og efterhånden en smule iset...

men så længe man kender de gode steder, så er det intet problem.

Stephanie var kommet tilbage fra DK, så nu er vi tre i lejligheden.

Jeg var på ski omkring kl. 10, og til den glædelige overraskelse, at der ikke var særlig mange på pisterne. Det betød selvfølgelig høj fart.

Jeg må dog erkende, at der er ved at være lidt rigeligt iset, og at vi ser frem til en snestorm, så det igen er rigtig sne man kører på.

Jeg aftalte at mødes med fætter i parken kl. 15, så vi kunne hoppe lidt. Jeg havde jo lovet ham at jeg kunne lave en 360`er.

Vi mødtes i parken kl. 15, og mens der ikke var særlig mange på pisterne, så var der mange i parken.

Jeg fik lokket fætter ud på nogle af de lidt større hop, og forklarede at han skulle se hvordan de andre kørte og bedømme deres fart, og så ville han vide, hvor meget fart han selv skulle have på. Jeg startede, så han kunne se hvordan det skulle gøres. Mit hop var dog mindre elegant, og jeg vendte mig om efter fætter, der havde fået timet det helt perfekt.

Vi kørte bagefter ned til de små hop, hvor vi skulle øve 180`er og 360`er. Vi kørte over dem en enkelt gang, så vi kunne føle hvor meget fart der skulle på.

Den næste gang var det tid til 180`er og 360`er. Jeg forklarede først teorien om 180`eren, og lavede den og fætter nåede også rundt, men på grund af at det var sent på dagen og landingspladsen var blevet lidt slidt, så væltede han, men han nåede hele vejen rundt.

Næste task var selvfølgelig 360`eren, som han også fik lidt instrukser om, og så skulle jeg også performe. Det er ingen let ting at lave en 360`er, men jeg fik revet den rundt, og jeg landte rimeligt. Fætter tog hoppet, men han prøvede ikke at lave 360`eren – det var sent på dagen og der var blevet iset på landingspladsen, så det var forståeligt nok.

Efter parken kørte vi et par ture, hvor vi lige fik racet af.

Det var derfor endnu en fantastisk dag i solskinsvejr, men der må meget snart gerne komme noget sne.

26-1 Plaget af alkohol forgiftning.

Hvad der ikke stod i bloggen fra i går var, at inden mig og Seb vandrede på SneSko, så skulle vi lige drikke lidt hjemmefra. Det gør man bedst ved et drukspil.

Det hele gik fint, udover at Sebastian var i et virkelig godt streak. Da jeg således havde drukket fem øl, så var han stadig i gang med den første. Jeg kom også igennem nummer 6, og så vendte heldet lidt, men jeg havde da stadig drukket det dobbelte. Således blev vores bytur indledt.

Det var derfor ikke så underligt at jeg efter en lang aften havde lidt hovedpine næste morgen.

Det betød at jeg ikke rigtig kunne overskue at skulle i skitøjet, så jeg tilbragte det meste af dagen på sofaen.

På mystisk vis fik vi denne dag set Klovn The Movie, og det var virkelig en fornøjelse. Casper og Frank afsluttede virkelig Klovn med stil, og man kan da kun håbe på en to`er.

Filmen var dagens højdepunkt, på en dag, hvor der ikke skete så meget.

25-1 Endnu en lækker dag..

Dagen startede med et halvt baguette med smør og dansk marmelade.

Jeg ramte tidligt pisterne, så jeg kunne få nogle gode ture og det var det.

Jeg havde ikke fået for meget tøj på, så det blev kun til et par timer på pisten, men det er bedre end ingenting.

Jeg fik en sms fra fætter, og de var heldigvis stadig i live, selvom de var godt stegte da jeg snakkede med dem aftenen før, og der var klokken altså kun 19. De var gået hjem efter noget mad, og var gået kolde kl. 21, sådan går det når man har fået rigeligt med bjergluft og rigeligt med genstande.

Vi sluttede dagen i bowlinghallen, hvor der blev vist Danmark – Sverige, og selvom der var en blanding af danskere og svenskere, så var det danskerne der råbte højest.

En flok gutter begynder efter den kompitable føring  at synge: stille i Sverige, der er så stille i Sverige, stille i Sverige, der er så stille i Sverige.

Der var derfor en rigtig god stemning, og de måtte have dørvagt på, da de ikke måtte lukke flere ind i bowling hallen af hensyn til brandregler. Der blev langet nogle fadøl over disken og alt var godt da DK vandt.

Vi forsatte videre på Snesko for at fejre sejren over svensken.

24-1 Skiløb med fætter og hans venner

Vi havde aftalt at mødes kl. 9 ved liften, og drengene virkede lidt trætte, da vi mødtes, men jeg havde lidt planer om hvor vi skulle hen, så de vågnede hurtigt.

Vi tog liften op, så vi kunne køre ned mod Les Menuires. Gutterne nåede ikke den første lift, men de kom med den næste og så kom vi op på toppen, hvor de fik taget et par billeder.

Vi forsatte vores tur ned mod Les Menuires, hvor der nærmest ikke var nogle mennesker på pisten. Vi kunne køre stærkt og de kørte alle sammen rigtig godt, så det var ikke ligefrem lange pauser der blev holdt.

En af de sjovere oplevelser på vej ned mod Meribel var en snowboarder, der lige skulle vise sit talent eller manglen på det. Han kørte uden om et hegn, for at tage et hop. Det lyder selvfølgelig helt fint, men i stedet for at lande på noget sne, så havde han overset en mindre flække med vand. Han hoppede derfor med alt sit grej ned i vandet. Det var måske kun 20 centimeter dybt, men han virkede ikke helt glad da han kom op. Sådan kan det gå når man skal vise sig.

Vi tog liften op mod toppen igen, for at komme ned mod Meribel. Vi kom ned til en gondollift, hvor der var lidt rigeligt kø, så vi tog singleperson rækken, og sprang en hel del kø over, og så var vi snart på toppen.

Da klokken er ca. 11 er der en der kan mærke at det syrer i lårene, og det er selvfølgelig ikke et problem når man står på ski næsten hver dag, men når man kommer for en uge, så er det hårdt at stå på ski.

Vi kørte lidt rundt i Meribel, og selvom om der var en del mennesker på pisterne, så fandt vi nogle rimelig gode steder, hvor der var lidt færre mennesker.

Vi tog liften op mod Courchevel, hvor vi fandt et sted at spise frokost. Vi kørte en tur gennem Courchevel, og så havde drengene nået at se alle byerne på en enkelt dag.

Vi tog hjemad og aftalte, at vi skulle mødes til en øl senere. Vi tog hjem til hver vores lejlighed, og mens jeg fik noget mad, så startede de med at drikke i de andres lejlighed. Omkring halv seks går de i byen og jeg smutter op for at få en øl med dem. Da jeg gør entre på Saloon (der var fuldstændig proppet på SneSko) finder jeg hurtigt drengene, som udover at have en masse øl på bordet, også havde fyldt et ølglas med fisk (alkohol).

Drengene er allerede godt stegte, hvilket er forståeligt nok efter at have stået på ski i seks timer. De forlader Saloon ca. kl 19, for forhåbentligt at få noget mad. Jeg hører ikke mere fra dem den aften.   

23-1 Masser af awesome skiløb

Det var perfekt vejr. Perfekt temperatur og solskin – det er optimale betingelser for godt skiløb.

Jeg spiste stor morgenmad, så jeg var først ude ved 10 tiden, men det gjorde ikke noget, for der var ikke mange mennesker på pisterne.

Jeg har ikke oplevet så mange uheld, men på vej over mod Meribel så jeg en helikopter, og længere nede var der fem officials, der havde pakket en gut godt ind, og så kom helikopteren. Det er altid trist at se sådan noget, men så ved man også at uheld kan ske.

Jeg kørte rundt i det meste af området, og jeg fik nogle fantastiske ture. Bare at køre rundt med iPod`en i ørene, og bare nyde den fantastiske natur, mens de nyslebne ski fløj hen over pisten.

Jeg kørte rundt i fem timer uden noget mål andet end at køre på de bedste pister.

Senere på aftenen var der håndbold, så det skulle vi selvfølgelig se.

Kampen mod Argentina gik stille og roligt, og selvom DK ind i mellem var lidt pressede, så kørte de alligevel sejren hjem.

Et par minutter inde i 2. halvleg kommer fætter Anker traskende ind af døren, og han får en plads ved siden af os.

Anker kom sammen med en flok gutter lørdag, og de havde allerede fundet ud af, at man ikke kan drikke ligeså meget i 2300 meters højde som man kan i DK.

Jeg inviterede fætter hjem til en øl i vores lejlighed, og vi fik lige samlet op på det hele. Det havde som sædvanlig været en god 1. juledag. Det virkede som alt gik godt i DK, og han havde fået styr på studiet.

Vi aftalte at mødes næste morgen kl. 9, så vi kunne få stået lidt på ski sammen.

22-1 Man lærer at sætte pris på det man har!

Jeg altid været fantastisk glad for både min familie og mine venner, men jeg har aldrig været væk fra dem i så lang tid.

Det betyder, at man lærer at sætte pris på nogle af de ting man normalt ikke tænker over.

Jeg er privilegeret over at have en familie der elsker mig, og jeg elsker dem. Jeg elsker at være sammen med min søster, for selvom vi altid er på nakken af hinanden, så har vi hjulpet hinanden med mange andre ting, og så ved vi, at vi altid er der for hinanden.

Jeg har altid elsket, at de gamle er kommet hjem sagt hej unger. De har altid været glade for os. De har støttet os i det vi ville, og de har hjulpet os når vi har haft problemer.

Det ville da være forfærdeligt, hvis man ikke havde det, hvis man ikke vidste om ens familie virkelig elskede en. Det ved jeg at min gør.

Mine venner har altid betydet alt for mig. Jeg ved at jeg altid kan ringe til dem, og jeg ved, at jeg altid kan kigge forbi – det er jeg taknemmelig for.

Man deler så mange sjove stunder sammen med sine venner, som man altid vil kunne kigge tilbage på. I sommers var vi i sommerhus, og det var fantastisk, fordi vi bare havde en fantastisk tid, hvor alt var godt, og hvor vi bare var urørlige i den ene uge. Nu har vennerne derhjemme igen bestilt sommerhus i Marielyst, så det ser jeg frem til.

Venner er selvfølgelig ikke kun sjov og ballade. Vennerne er der også i de kedelige perioder, hvor der brug for snak. De er der altid til at hjælpe.

Udover at man savner sine nærmeste, så er det på mange måder rigtigt dejligt at savne sine nærmeste, da man for alvor opdager hvor meget familie og venner betyder. Det er derfor rigtig godt at prøve at undvære dem alle sammen, men jeg må da indrømme at jeg glæder mig til at se dem igen.

21-1 Røvkoldt..

Jeg kom lidt sent op, da jeg så Law abiding citizen natten før, men jeg gik op efter noget morgenbrød.

Det overraskende var at det var virkelig koldt udenfor, hvilket selvfølgelig er en god ting når det nu har været plus 10 grader i Les Menuires et par dage tidligere.

Jeg undervurderede kulden da jeg ramte pisterne, og det viste sig at være bidende koldt.

Jeg kørte lidt rundt for at få varmen, men efter en time måtte jeg tage hjem, da det simpelthen var for koldt.

Jeg fik lavet noget frokost, og så endte jeg ellers under den dejlige varme dyne, hvor jeg tilbragte dagen med How I Met your Mother serien, hvilket også var meget fornøjeligt.

20-1 Startede dagen lidt stille og roligt

Efter at fået et par øl, og gratis shots, så tog vi det stille og roligt stille fra morgenstunden.

Jeg købte nogle bådekartofler og nogle nuggets, og så blev der ellers frydet noget mad.

Jeg besluttede mig for at få lidt luft, så jeg fik skitøjet på, og så ellers på pisten.

Selvom man har fået noget at drikke dagen før, så er det bare dejligt at komme ud i den friske bjergluft, som nærmest kan kurere alt.

Det var også det der skete da jeg kom ud på pisten – den friske luft gør underværker.

Aftenen blev tilbragt i bowlinghallen, hvor vi kunne se DK, som selvfølgelig tog en sejr.

19-1 Park og 360`ere

Jeg havde igen fået mod på at træne lidt park.

Jeg stod tidligt op, så jeg var en af de første i parken, så skal man ikke vente så meget. Desuden er der også mindre chance for at blive til grin.

Jeg var næsten alene i parken i starten, så det handlede bare om at få trænet.

Jeg tænkte på alle de ting jeg havde lært, og jeg vidste at jeg først ville køre en tur, så jeg kunne fornemme, hvilken fart jeg skulle køre med, for at lande optimalt.

Jeg tog trækliften op, det holder benene varme. Jeg brugte tiden på at tænke mine hop, hvordan jeg skulle hoppe, hvordan benene skulle rotere og hvordan jeg skulle lande – mange små ting der betyder store forskel.

Jeg kommer ned til hoppene, hvor der er tre mindre hop (gode hop at træne på). På det første hop skal jeg lave en 180`er, hvilket jeg har rimelig pænt styr på. På hop to bremser jeg, så jeg kan time for hop tre. På hop tre skal jeg lave en 360`er.

Jeg kører. På hop et får jeg lavet en rimelig pæn 180`er (sådan føles det i hvert fald). Jeg får bremset ved hop to, og samler koncentrationen for hop tre. Jeg kører og får drejet de 360 grader og lander rimelig pænt, hvilket er stor succes. Nu havde jeg hele morgen tænkt over hvordan det skulle gøres, men det er så meget sværere i praksis. Det er stor forløsning da det lykkedes. Nu skal der bare trænes så den sidder der hver gang.

Jeg springer seks gange, hvor jeg vælter en gang, men ellers lander alle de andre gange. De to sidste landinger er dårlige og jeg bebrejder mig selv den manglende koncentration, for selvom om jeg har gjort det en gang, så skal der stadig trænes mere før den sidder i skabet. Det er dog dejligt, at det gik bedre end sidst og det giver selvfølgelig en endnu mere blod på tanden.

Om aftenen stod den på håndbold, hvor herrerne tog endnu en sejr.

Trier Ski havde flottet sig, og de gav en billet, så folk kunne få et gratis shot på SneSko. Det siger man ikke nej til, så mig og Seb tog hjem og fik et par øl. Derefter fik vi lidt voks i håret og lidt deodorant under armene. Så var vi klar til SneSko, hvor der som altid var fest.

Vi havde en rigtig awesome aften, hvor vi hyggede os med en vores fadbamser, mens vi skrålede med på diverse klassikere.

Et af Sneskos faste ritualer er at sætte Fools Gardens Lemon tree på anlægget, herefter tager bartenderne et glas fra Saloon, som er en af de konkurrerene barer, og på et bestemt tidspunkt i introen til sangen hamrer de glasset i gulvet, og så forsætter de med at skænke fadøl.

Jeg havde min barca trøje på i byen, og der kom en spanioler hen og snakkede lidt. Han var Real Madrid mand, men har var meget flink. Han spurgte, hvor jeg fra og sagde selvfølgelig DK, hvorefter han udbrød everybody is from Denmark, why? Hertil kunne jeg jo kun svare, at han var på en dansk bar, så det var vel meget normalt. Der går et lys op for den spanske gut og er enig. Han når også lige at sige, at danskerne sku forstår at feste.

Efter snesko lukkede tog vi videre på Summit, hvor der også var godt pakket. Det blev dog kun til en times tid og så blev kursen sat mod lejligheden, men så var klokken også omkring halv tre, tre.

Alt i alt en rigtig god dag, hvor det eneste dårlige var at Sebastian tæskede mig i samtlige spil 500.

18-1 Afslapningsdag – Tropico og fremtiden

Jeg havde glemt at sætte vækkeuret, så jeg kom lidt sent op. Vejret var ganske udmærket, men jeg havde lige et par andre ting jeg gerne ville undersøge i dag. Dem udskød jeg en smule, for nu var jeg blevet rimelig hooked på at skulle gennemføre Tropico.

Jeg begyndte tidligt, og der gik mere og mere diktator op i mig. Man skal selvfølgelig holde sin befolkning glade, ved at bygge kirker, pubs, hospitaler osv., men man kan også lave andre sjove ting. På et tidspunkt sender USA deres krigsskibe mod min ø, og så gælder det om hurtigt at få lavet en alliance med sovjet (spillet starter i 1950), så man ikke bliver invaderet af USA. Der er derfor mange beslutninger der hele tid skal tages, så man får sin ø til fungere. Det vigtigste er selvfølgelig indtægter, for uden dem kan man ikke udvikle sin ø. Det er et fantastisk sjovt spil, som nu er gennemført!

Det andet projekt for dagen var fremtiden.

Mutti have sendt nogle papirer om optagelse osv, så nu var det tid til at kigge på det. Jeg har fundet en uddannelse der hedder International Business and Politics, hvilket lyder utrolig spændende. Det er en engelsksproget uddannelse på Copenhagen Business School (CBS).

Problemet med hensyn til optagelse er at snittet for at komme ind sidste år var 10,3 og dem på stand by kom ind på 9.3. Man kan komme ind gennem kvote 2, hvor man kan medsende en motiveret ansøgning, hvor man fortæller om hvorfor man er egnet og gerne vil gå på uddannelsen. Det er selvfølgelig her jeg skal brillere, så jeg kan komme ind på studiet.

Jeg skal derfor i den nærmeste fremtid lave et udkast til en motiveret ansøgning, så den kan blive så fantastisk som mulig.

Fremtiden er derfor også et emne, selvom det i øjeblikket handler om at nyde livet, for når man først er kommet i gang med en uddannelse, så er der ikke rigtig tid til at rejse et halvt år til Val T.

17-1 Igen super vejr!!

Sebastian døjer stadig med noget snue, så jeg propper iPod`en i ørene, og så ellers bare ud i den dejlige bjergluft.

Jeg fik igen racet rundt på pisterne og jeg bliver aldrig træt af det. Det er en fantastisk følelse. Det lyder åndssvagt at tage en masse tøj på, og stå på et par "brædder" til flere tusinde kroner for at køre på sne. Men sådan er det vel med meget sport, i teorien lyder det dumt og kedeligt, men i praksis er det meget mere end det.

Jeg fik nogle fantastiske ture, hvor jeg kom et smut forbi La Tania som ligger relativt lavt i området. Det var dog en af de mindre gode ture, da der var fuldstændig iset og dårligt at køre. Det hænger selvfølgelig sammen med, at det har været meget varmt, men sådan er det.

Hjemme hos Seb gik alt stille og roligt, og vi fik os noget mad, og så blev det hurtigt håndbold tid.

Vi ser Danmark i bowlingcenteret, hvor de streamer TV2 eller DR1 fra nettet. Det er sikkert ulovligt, men når der kommer 50-80 danskere, som alle skal have en øl eller to eller tre, så er de fuldstændig ligeglade. Vi har derfor fornøjelsen af at kunne se drengene på storskærm, og så er man sammen med alle de andre dumme danskere.

Der var en rigtig god stemning, og det var godt håndboldherrerne vandt.

16-1 Vildt styrt!

Sebastian var stadig ikke på toppen, så jeg tog tidligt ud i det perfekte vejr.

Jeg smurte en madpakke, da jeg gerne ville finde et dejligt sted at spise i det lækre vejr.

Jeg er ved liften da den åbner, så jeg kan være blandt de første der rammer pisten.

Solen har de sidste par dage taget en del på sneen, men man skal ikke klage over sol.

Turen går først ned mod Les Menuires, hvor man får en god lang tur og noget varme i benene inden jeg tager over mod Meribel, for at finde et par gode pister. Turen forsætter mod Courchevel, hvor jeg gerne vil spise frokost.

Jeg kører forbi lufthavnen, hvor der holder et par sportsfly og så en lille "private jet". Jeg kører ned af en grøn piste, hvor der ligger hyggelige chatteleter mellem træerne. Der er en fantastisk ro, og jeg skruer ned for iPod`en, for at nyde den helt specielle atmosfære. Man kan se de rige koner sidde på deres terrasser og slikke sol i deres lejligheder. Man kan mærke luksussen, men helt ærligt, så vil jeg hellere bruge en masse tid på at tage tøj på, og glide ned i et par plastik støvler, for at klikke ned i mine ski, så jeg kan stå på ski, i stedet for at slikke sol.

Det er blevet frokost tid, og der står den på baquette. Jeg finder et rigtig godt spot, hvor man svagt kan høre liften i baggrunden. Jeg nyder den fantastiske udsigt – det er noget lidt andet end at sidde i en eller anden halv kedelig kantine, hvor der er proppet med mennesker. Her sidder man i fred og ro, og så oven i købet med en fabelagtig udsigt.

Jeg kører et par ture i Courchevel før jeg kører mod Meribel. I Meribel har jeg en piste, som ikke er særlig lang, men som er helt fantastisk. Den er perfekt stejl, og der er en del hop. Jeg har selvfølgelig styr på det hele, og har set fra liften, at der er næsten mennesketomt, og at jeg helt sikkert kan køre ud over det første hop.

Jeg kommer af liften, for at køre ned mod første hop, som jeg har gjort det før. Jeg får pæn fart på, og ryger pænt ud over hoppet, hvor man skal lande lidt skævt, så man drejer mod venstre. Jeg lander helt som jeg skal. Problemet er, at der er is under sneen, og eftersom mine ski ikke er blevet slebet, så betyder det, at de ikke griber fat som de skal. Jeg lander på siden, og hamrer hovedet ned i sneen eller isen. Ski og stave ryger af, og jeg prøver at beskytte mig selv. Det gode er, at jeg selvfølgelig havde hjelm på (ellers havde styrtet nok kostet en hjernerystelse) så jeg kan hurtigt rejse mig for at hente mine ski og stave og så ellers køre videre.

Jeg var så heldig at der var nogle der optog da jeg faldt, så i kan se styrtet på dette link:

http://www.youtube.com/watch?v=yu2kexdW3a8&feature=related

Ha en god aftenJ

15-1 Tilbage i vores egen lejlighed

Det var virkelig rart at sove i en ordentlig seng – den er bare bedre end vores køjeseng.

Efter vi kom hjem fra lejligheden var det tid til rengøring i nabo lejlighederne. Der var dog rimelig pænt, så det tog en lille times tid.

Bagefter fik jeg hurtigt skitøjet på. Seb var lidt sløj, så han skulle ikke ud at stå i det perfekte vejr.

Mads havde bestilt en flybillet hjem, så han kunne komme hjem for at blive rigtig rask.

Jeg sagde farvel til drengene og så skruede jeg op for iPod`en. Jeg ramte pisten, og det er nu fantastisk at være næsten alene på pisten. Lørdag er skiftedag og det betyder, at mange forlader, mens andre kommer til. Man har derfor området næsten for sig selv, fordi alle har travlt med at checke ud og ind.

Jeg kunne derfor køre rigtig dejlig stærkt uden at være i fare for at ramme andre på pisten.

Senere på dagen var  jeg lige en tur på nettet nede i centeret. Der sad jeg og hyggede med min laptop, mens hele centeret var fyldt med folk og bagage, som bare ventede på at få deres lejlighed. Jeg hører en dansker brokke sig over, at hun har ventet i hundrede år, og så ligger deres lejlighed lige ude for centeret.

Derhjemme er det kun Sebastian der er tilbage, og så selvfølgelig alle Mads snotklude (over 20 stk.), som han ikke lige har fået fjernet inden han tog af sted. Sebastian tager sig sammen og får fjernet skidtet. Han klarer også lige toilettet, mens jeg tager opvasken, som er blevet rimelig stor.

Vi chiller resten af aftenen.

14-1 Luksus, luksus, luksus!

Vi havde fået lov at låne fam. Christensens lejlighed fra fredag morgen til lørdag morgen, da de kørte hjem tidligt fredag morgen. I forhold til vores normale lejlighed, så minder deres om et luksus hotel.

Vi ankom kl. 7.30 til morgenmad, hvor der blev serveret crossianter, hvilket er en sjælenhed i vores lejlighed.  Derefter smuttede familien, og så havde vi lejligheden for os selv. Det betød bløde senge, opvaskemaskine, fjernsyn og en lækker udsigt. Det er dog ikke alt, for til lejlighedskomplekset hører også et wellness center – ikke dårligt.

Vi besluttede os for at tage en lur efter morgenmaden, og det var dejligt med nogle bløde senge.

Efter den lille lur var jeg i centeret for at være lidt på nettet, og for at få uploaded bloggen. Det tog en times tid, og Mads kom forbi for at bestille hans flybillet hjem. Vi fik klaret det hele og gik tilbage mod lejligheden, for at lave noget middagsmad. Vi havde masser af mad, så det blev en god frokost.

Frokosten blev indtaget på terrassen, hvor der var udsigt over dalen – virkelig smukt.

Kl. 15.30 åbnede wellness området, og så hoppede vi i badebukserne, for at gå i spa, swimmingpool, hamman, fitness og sauna. Det lækre ved spaen og poolen er, at man har udsigt ud over hele dalen. Det sjove er at liften kommer kørende lige forbi vinduet, så da en sød pige lagde sig på kanten for at kigge ud over dalen var der lige pludselig mange der begyndte at vinke fra liften.

Om aftenen lavede vi noget god mad, da vi havde en ordentlig ovn og lidt flere køkkenredskaber end vi plejer. Bagefter smed vi skidtet i opvaskemaskine, og så smed vi os på sofaen, for lige at slappe lidt mere af.

Det var lækkert at prøve en højere luksus end den vi er vant til – det sætter man virkelig pris på.   

14-1 Tillykke søs

Håber min søster får en fantastisk 16-års fødselsdag.

Jeg har ikke rigtig fået sendt nogle gave, men mon ikke hun overlever, så længe jeg huskede at skrive tillykke.

Du ønskes al held og lykke fremover søs.

I dag har vi fam. Christensen lejlighed, så vi nyder den høje luksus, men den må i høre mere om på bloggen i morgen.

PS. Hvis man kigger aller nederst på bloggen er der blevet uploaded nogle videoer fra Val T. Man klikker bare på billedet og så afspiller den dem aller øverst på siden, så når man har klikket på den video man vil se så scroler man bare op til øverst på sidenJ Hvis dette er for besværligt kan man altid trykke på linkene nedenfor:)  


http://www.youtube.com/watch?v=z5cXCLmCCGw

http://www.youtube.com/watch?v=d6pGJV9ePlM

http://www.youtube.com/watch?v=c0VSCW9NmgE

13-1 Virkelig mærkeligt vejr.

Jeg havde sat vækkeuret til tidligt, da der var mulighed for godt vejr, men det var utrolig tåget.

Jeg havde dagen før snakket med min mors kollega Martin, som skulle komme til Val T i dag efter at have været i Val d`isere. Jeg smed ham en sms om forholdene, og om at hvis det var mig der skulle til Val T ville jeg vælge et andet område i dag. Martin sender senere en sms, hvor han forklarer at afterskiing`en dagen før tog overhånd i Val d`isere, så de når ikke Val T – det er jo en fair grundJ

Jeg tog derfor et par ekstra timer på sofaen, og ved en halv elleve tiden var det blevet godt vejr, så der spændte jeg skiene på for at få lidt skiløb.

Der var ikke mange mennesker på pisterne, så jeg kørte som død og helvede, og jeg hyggede mig rigtig meget med iPod`en i ørene.

På et tidspunkt tager jeg en lift op mod en af toppene, hvor der er solskin. Turen til toppen tager en 8-9 min., og imens vi står i liften bliver det fuldstændig tåget udenfor. Det jeg troede var en lækker pist med sol blev hurtig en kedelig pist med tåge. Jeg besluttede at køre hjem, da det ikke var vejr til andet.

Mads var hjemme, så vi fik set resten af Klovn boksen, og nu mangler vi kun at se The Movie.

Mads har bestilt en flybillet, så han kan komme hjem en uges tid og blive rigtig rask.

Sebastian kommer hjem noget senere, efter at have stået med familien. Vi chiller med lidt kortspil og bliver inviteret op til fam. Christensen om aftenen. Sebastian har lovet at handle ind sammen med Gitte, så han forsvinder, men ringer lidt senere og spørger om jeg ikke vil komme og slæbe. Jeg siger selvfølgelig ja, og så viser det sig, at vi har fået 50 euro til at handle ind for. Kurven bliver fyldt med Mayo, Ketchup, Pasta, bacon osv. Nu kan vi overleve de næste mange dage.

Kl. 19 møder vi op til aftensmad, som viser sig at være ligeså god, som den plejer at være. Vi bliver som sædvanlig hængende, og vi får snakket af om turen, da fam. Christensen kører næste morgen. Vi bliver tilbudt morgenmad næste morgen kl. 7.30, og det siger vi selvfølgelig ja til.                               

12-1 – Perfekt vejr og nysne

Jeg kom op, og fik vækket Mads. Ved morgenbordet ringer min telefon, hvilket er lidt mærkeligt. Jeg bliver først lidt nervøs, da jeg hører at det er mor der er i den anden ende. Hun ringer dog bare for at fortælle at hendes kollega snart er på vej til Val Thorens og at han ikke har kunne få fat på mig. Jeg smider ham en sms, og fortæller om de optimale betingelser vi har i dag.

Mig og Sebastian havde lagt en seriøs plan for noget vild offpiste skiing, og efter at have pakket vores rygsække med vand og brød, så er vi klar til at ramme den bløde pudder.

Den plan vi havde lagt kan vi hurtigt udskyde da de sprænger laviner fra 7 om morgen til 10 om formiddagen. Val Thorens var ligesom alle andre skiområder bevidste om, hvad der var sket i Val d`isere, hvor fire blev dræbt af en lavine.

Vi drøner derfor videre, for der er masser af steder. Ved et tilfælde ser Sebastian et spor bag en klippe, hvor en guide er kørt om sammen med en gruppe turister. Vi følger sporet i starten, men så kører vi udenom og finder vores egen vej, og vi får kørt noget rigtig lækker offpiste.

Vi rammer transport pisten mod Les Menuires, hvor vi har aftalt, at vi skal om på den anden side. Vi kommer hurtigt op på toppen, hvor der er sødt skilt der fortæller, at bag dette hegn er der Danger of Avalanches Vi har kørt turen før, så vi kender den, og ved at der gode muligheder for god offpiste. Der er en masse mennesker på toppen der står og nyder den fantastiske udsigt, og det giver selvfølgelig et kick, da man kører under snoren ud i den uberørte sne, hvor man ved at en god skare af mennesker kan se hvor awesome man er på ski.  

Vi har aftalt, at vi skal gå over på en anden klippe. Det viser sig at være hårdere end som så, men det er fantastisk motion, og det var virkelig flot at gå i bjergene. Vi nåede aldrig helt over hvor vi ville, men vi fik alligevel en dejlig tur ned.

På vej ned er der en god side, hvor der halvvejs kommer lidt klipper man skal skære sig igennem eller køre uden om. Jeg skærer igennem klipperne og får startet en meget lille lavine, men så ved man hvor lidt der skal til.

Det der sker ved en lavine, er at den nye sne eller gamle sne løsriver sig fra de nogle endnu ældre snelag, og på den måde glider ned af bjergsiden (ligesom når man kælker). Det kan blive ekstremt farligt, hvis lavinen får meget fart.

Efter en hård dag sluttede vi klokken tolv, hvor det var begyndt at blive overskyet. Eftermiddagen og aftenen gik med at være på nettet og se Klovn, og så er der jo også lidt blog der skal skrives. 

11 -1 Mor er nervøs og brev fra Muller.

Dagen er gået med træthed efter aftenens strabadser.

Vi har efterhånden fået snakket en del med Gitte og Michael og de har da fortalt, at mor er lidt nervøs derhjemme. Hun er selvfølgelig bange for sin lille dreng, men sådan er det vel for alle mødre.

En af de bedre var da Mads talte med sin mor, og fortalte at han for første gang havde været ude at stå offpiste, hvor hun så lige nævnte at der var fire skiløbere, der lige var blevet dræbt i en lavine – det er selvfølgelig ikke så heldig timing. Vi er trods alt rimelig ansvarsfulde, og vi kan godt tænke os om, selvom ham den gamle derhjemme sikkert vil mene noget andet.

Mig og Sebastian fik frokost hos familien Christensen mens Mads stadig døjede med tømmermænd. Vi lå og dasede i deres lejlighed mens de stod på ski, og jeg fik da læst et par af Markus Anders And blade, hvilket var helt nostalgisk at læse om den lille and på Paradisæblevej.

Vi blev inviteret på aftensmad, så det sagde vi selvfølgelig ikke nej til.

Jeg gik ned i centeret for at få lidt internet, og der havde søster fået skrevet et sødt brev til mig, fordi hun mente hun aldrig nåede at sige noget i telefonen, for mor snakker hele tiden. Der bliver arbejdet på et svar.

Vi fik burgere til aftensmad i lejligheden, og det var igen rigtig dejligt. Vi blev hængende i et godt stykke tid. Sebastian besluttede at sove hos familien, da de har bedre senge.

De fortalte at de kører hjem fredag, så fra fredag morgen til lørdag morgen kan vi bruge deres lejlighed. Det glæder vi os til.

Mig og Mads gik hjem mod vores lejlighed i snevejr (mere sne – lækkert). Efter at vi har været fem i lejligheden de sidste par dage var det kun mig og Mads der skulle sove der i nat, da Stephanie og hendes veninde er rejst hjem. Stephanie ville gerne fejre fødselsdag med sin bror.

Mig og Mads nød at have så meget plads.

10-1 Super vejr, mens der var kommet sne om natten.

Det var efterhånden blevet lidt iset, så vi var glade for noget nysne.

Vi stod tidligt op, og når jeg siger vi, så er det mig, Seb og Mads. Pigerne står først op når de har sovet 12-14 timer. Vi fik selvfølgelig hurtigt vækket dem, da vi skulle høre noget musik.

Morgenmaden var selvfølgelig magisk i og med, at vi både havde spegepølse og leverpostej. Vi fik derfor lagt en rigtig god bund for en hård dag, hvor mig og Sebastians mål var at finde noget lækker offpiste, mens Mads gerne ville ramme nogle lækre nye pister. Mig og Sebastian kørte om på Meribel siden, hvor vi vidste, at vi kunne finde et par gode linjer.

Vi fandt hurtigt en god linje, hvor vi har optaget lidt video fra toppen.

Vi vidste at vi skulle være opmærksomme på lavinefare, da dette kan ske når man kører offpiste. Midt på pisten ringer Sebs mor, og Seb når at tage telefonen for at sige hej mor, vi står lige ude i noget vildt, jeg ringer om lidt. Det er helt sikkert sådan nogle samtaler der beroliger en mor hjemme i Danmark. Seb fik dog ringet til sin mor i næste lift, og fik fortalt at det hele var okay. På vej i liften kunne vi se en dude forsøge sig samme sted som os, men det er jo aldrig ligeså sjovt at være nummer to.

Vi kom op med liften og besluttede at tage en kort tur til Les Menuires, så vi kunne tage en lift op til et endnu bedre offpiste sted. Vi måtte gå de sidste 100 meter, og det er ikke så let i nysne, mens man går i skistøvler og med ski på ryggen. Vi tog det stille og roligt, da det var rimelig hårdt. Vi nåede toppen til noget af en udsigt (tjek video nr. 1). Vi fandt det bedste at køre ned, hvor der allerede havde været en enkelt, så vi kørte væk fra hans spor, så vi kunne lave vores egne. Vi fik igen et af de rush når man kører i den bløde pudder. Det er helt sikkert, at der var et par misundelige blikke, da to drengerøve som mig og Sebastian kom kørende ind på pisten.

Vi fik kørt et par linjer mere, og så blev det frokost tid.

Mads var kommet hjem, og var rimelig meget ovenpå efter at have ramt noget nysne. Vi aftalte at vi alle tre tog ud for at køre nogle linjer sammen. Efter en kort frokost, hvor der var en speciel atmosfære i lejligheden, ikke mindst fordi drengene havde fyret op for noget Rage Against the Machine. Vi var tændte på noget lækker pudderskiløb.

Vi aftalte at finde et lettere stykke, da det var Mads første gang. Vi finder et lækkert stykke, men vi bliver nødt til at overtale ham lidt, for at få lokket ham med ud. Gruppepres virker dog stadig, så han kommer med udenfor pisten(se video nr. 2).

Sebastian tager kameraet og filmer mig og Mads (altså lige med undtagelse af der hvor han placerer sine fingrer foran linsen (se video nr. 3)) Det blev dog alligevel en ok optagelse, hvor man kan se Mads styrte et par gange.

Vi forsatte videre, for at finde endnu bedre steder, og vi fandt noget tilsvarende, hvor Mads fik lov til at udvikle sig endnu mere. Fordelen ved dette sted er at det ligger i skyggen og dermed varmer solen ikke sneen. Det var derfor en fantastisk blød sne, hvor man flød fuldstændig fantastisk igennem.

Mig og Mads aftalte at tage en tur på Snesko for at høre lidt musik og få en øl, Sebastian kom senere da han lige skulle i bad. Mads havde tæret godt på energidepoterne og øllene slog lidt hårdere end de plejer. Mads valgte fejlagtigt at introducere reglen om at, hvis man taber på æg i Snyd, så skal man give en omgang. Der går et par runder og det går skidt for Mads, og han taber en del. Til sidst laver mig og Seb et æg på ham, og så er der jo ikke andet for end at købe en omgang. Det pudsige er selvfølgelig, at han også taber næste runde på æg.

Vi gemmer dog den næste til en anden god gang.

Derefter kommer der live musik, og der kommer hurtigt gang i Snesko. Mig og mads forlader snesko omkring halv otte, for at få noget at spise derhjemme.

Det er dog et kort visit, og vi forsætter videre på Snesko, hvor der er lidt mere dødt end tidligere. Kl 21 ringer mor og Muller (det gør familien hver mandag), så jeg tager glad telefonen, og så skal der ellers fortælles om hvad der sker og hvorfor. Jeg får snakket mig igennem de næste 20 min. og det lyder alt i alt som alt er godt hos familien Ravn, selvom farfar er blevet indlagt. Jeg håber selvfølgelig, at han kommer sig oven på sin blodprop.

Efter samtalen med mor og muller tager jeg hjem og får et par øl mere, men så er jeg blevet træt, og jeg når aldrig i byen igen.

    

9-1 kedeligt vejr, Rocky film, og flæskesteg uhuu!

Vi tilbringer dagen på sofaen, mens Stephanie sover på gulvet og Isabella ligger yderst på sofaen på trods af at vi har ikke bare en, ikke bare to, men hele tre ledige køjesenge.

Det bekymrer ikke mig og Mads, og der er masser af lyd på Rocky når han tæsker den ene efter den anden.

Vi er derfor ikke synderligt produktive.

Vi bruger dog megen tid på at samle appetit, da vi er inviteret til flæskesteg hos familien Christensen i deres lejlighed. Det er derfor dagens højdepunkt.

Vi har fået af vide, at de har fået en stor og fed lejlighed, så vi glæder os til at komme op til dem.

Vi er inviteret til kl. 18 og vi tropper sultne op. Vi får en hurtig rundvisning i deres lejlighed som på alle måder er flottere og bedre end vores. Den ligger højt med udsigt over hele dalen. Der er opvaskemaskine, og så er den bare generelt bedre, flottere og større.

Vi får cola, og så skal vi ellers bare vente på at maden bliver serveret.

Den bliver langsomt færdig og vi får julelys i øjnene – det er næsten ligesom at være i himmelen. Vi nyder hver en bid og det er blevet noget lækkert mad.

Efter maden bliver vi hængende, det er nu rart at sidde i en ordentlig sofa, hvor der er plads.

Vi får snakket en del, og Markus er rigtig glad for at se Sebastian. Markus (9 år) er selvfølgelig på toppen hele aftenen. Han joker med os alle sammen, men klokken 11 må han alligevel give fortabt og falder i søvn på sofaenJ

Vi forsætter lidt endnu, og ved en 11 tiden går vi hjemad.

Mads siger på turen hjem, at det var rart at tale med nogle voksne igen. Det var det virkelig også, for der snakkede vi også om andet end øl, fisse og hornmusik. Vi havde en rigtig god aften, og det tror vi også familien Christensen havde.

8-1 Guider og mad på bjerget

Vi havde aftalt med familien Christensen at vi skulle ud at stå med dem, og give dem en rundvisning i området. De skulle lige have lejet støvler osv til Markus, så de ramte pisten ca. kl 10. Der havde mig og Seb allerede været ude en time, hvor vi havde fået racet lidt rundt.

Vi mødte dem derfor kl. 10 og så gik det ud på at finde et par gode ikke al for krævende pister (man skal jo være lidt forsigtig første dag) så de kunne få benene lidt i gang.

Vi stod ned af en lang og dejlig blå pist ned mod Les Menuires. Eftersom der ikke er kommet sne i lang tid var der hist og her blevet lidt brunt da vi nåede bunden. Det er selvfølgelig ikke optimalt, men sådan er det når man har haft meget sol. Det var dog ikke noget der generede familien Christensen, de var bare glade for at være på ski igen og når det nu oven i købet var godt vejr, så var der heller ikke så meget at klage over.

Efter en times tid var det blevet tid til en cola og et lille hvil. Det med at få en cola på bjerget er noget vi kun har gjort en gang. Det var den første dag. Det var derfor rigtig lækkert at få en cola og side og slappe lidt af i en stol.

Vi forsatte vores tur ned mod Meribel. Vi fik kørt en god rød piste, og så gik det stille og roligt med at finde en restaurant til at spise frokost på. Det er ikke noget mig og Sebastian har gjort imens vi har været af sted denne sæson, men nu blev vi tilbudt mad på bjerget (som betaling (eller af medlidenhed) for vores guide service), så vi tog selvfølgelig imod tilbuddet med åbne arme.

Vi fik noget mad og så kørte vi stille og roligt tilbage mod Val Thorens for at slutte dagen af der. Der fandt vi igen et par gode pister, og ved tretiden kørte vi hjem. Mig og Sebastian var blevet lovet en rødvinssauce, så vi kunne lave mørbrad med kartofler og rødvinssauce.

Aftenens menu var derfor en smule bedre en den plejer at være. Pigerne havde ændret lidt på deres døgnrytme, så vi gik ud fra at de ikke ønskede noget af vores oksemørbrad, eller så havde vi bare bestemt, at vi ikke rigtig ville dele den. Sebastian gik i gang med at anrette et lækkert måltid, og da maden var klar satte vi os til bordet og satte Andrea Bottichelli på anlægget, men ellers var der stille imens vi spiste fordi vi nød maden så meget.

Det var prikken over i`et på en god dag.

    

7-1 Michael (Sebastians far), Gitte og Markus kommer til Val T

Efter en pæn køretur fra DK ramte familien Christensen Val T ved aftentid, og Seb var ude at få lidt mad, så mig og Mads måtte selv bikse noget mad sammen, hvilket dog også gik helt fint.

Efter vi havde fået mad smed mig og Mads os på sofaen, mens pigerne (Step og hendes veninde) prøvede at lokke os i byen. Vi var dog lidt trætte og havde ikke rigtig lyst.

Lidt senere kommer familien Christensen forbi vores lejlighed og inviterer mig og Mads ud på en øl, og der tøver vi ikke med at sige ja. Vi kommer hurtigt i tøjet, og det er det tøj jeg altid har på. Mine hvide Nike sneakers, en random t-shirt, en rullekrave og mine højt elskede Hummel joggind bukser.

Michael fik hurtigt købt et par øl, og vi fik snakket lidt om det hele på en af de mange barer i Val T.

En af de bedre nyheder var, at de havde taget lidt godt med til os. De havde medbragt en masse godt bla. leverpostej og mørbrad. Min mutti havde også fået listet lidt godt med i bilen, og så var der igen noget god spegepølse, remoulade og sågar en blender. Det bedste var dog den ene liter letmælk som Gitte og Michael havde medbragt – den var nærmest lig med ren lykke.

Efter vi havde fået al den dejlige mad de havde medbragt gik vi glade tilbage mod vores egen lejlighed og aftalte, at vi ville stå på ski med dem i morgen.  

6-1 Stephanie og Isabella skal i byen sammen med os!

Det var halvdårligt vejr, så dagen gik med praktiske ting. Desuden fik vi også set et par Rocky film, og Mads var utrolig glad for at han havde fået både Rocky og Rambo boksene.

Ikke desto mindre begyndte pigerne ved en tretiden at lægge make-up, og vi troede, at de skulle en tur på afterski ved firetiden, men det skulle vise sig at være helt forkert.

Vi drenge spillede lidt kort, og mens jeg prøvede at slå Mads og Seb i 500, hvilket jeg havde store problemer med, da de har spillet det hele deres liv - jeg har først lige lært det. De gik i gang med at dele flaske Jack Daniels, og tilsatte lidt cola. De begyndte derfor stille og roligt at opbygge deres brandert ved firetiden.  Jeg havde travlt med at koncentrere mig om mine kort.

Senere joinede pigerne vores bord, og der kom en flaske vodka på bordet. Jeg fandt nogle dejlige kolde øl frem, og så startede druklegene. Vi startede med at spille pyramide, hvilket går ud på, at man ligger kortene som en pyramide med fem kort i bunden, så fire, så tre, så to og til sidst en på toppen. Derefter får hver spiller fire kort som personen skal huske hele spillet. Derefter vender man kortene (en efter en) i pyramiden fra bunden af pyramiden. Når kortet bliver vendt skal man sige hvis man har det. Har man det skal man give en af de andre tår. Når man så når næste række er det to tåre osv. Tricket i spillet er, at man kan lyve og så sørge for at de andre drikker mere. Den der skal drikke tåren eller tårene kan dog sige, at man ikke tror på det han eller hun siger. Derefter vender man kortet og hvis man lyver skal man selv drikke, hvis det derimod er rigtigt skal den anden drikke dobbelt. Når der sidder to piger og tre drenge, så bliver målet altid at drikke pigerne fulde. Det bliver selvfølgelig sværere at huske proportionalt med hvor mange genstande man indtager.

Vi fik over de næste fire timer opbygget en god og fornuftig brandert og ved en elleve tiden blev det tid til at ramme Snesko, så vi kunne forsætte vores fest der.

Ligesom resten af Snesko var vi i god stemning og der blev som altid danset på bordene og skrålet med på diverse sange. Vi havde en rigtig god bytur, hvor vi da også fik et par øl indenbords.

Vi endte igen med at have en rigtig god bytur.

5-1 Overskyet vejr¨

Vi er heldigvis så privilegerede, at vi kun behøver at stå på ski når det er godt vejr.

Det betyder at der er tid til så meget andet.

Jeg fik købt taletidskort, og aktiveret det, hvilket stadig er lidt af en videnskab.

Jeg fik vasket noget tøj nede i the laundry room.

Jeg nåede også at få slappet lidt af, og bare chille på sofaen.

Sidst på aftenen ankom Stephanie og hendes veninde efter en lang tur fra DK, men de kom godt frem.

Det var derfor en meget stille og rolig dag, og det bliver det sikkert også de næste par dage, da de lover skidt vejr.

Brækpose eller brækbukser!

Der sker jo det at man nogle gange er uheldig og andre gange er dum, men nogle gange er det en kombination af begge ting.

Det skete efter en våd bytur med drengene, hvor jeg havde fået min ration af de våde varer. (meget mindre end fx mads kan drikke (tilføjet af Mads))

Jeg kommer hjem og smider mig på sofaen, og får tøjet af og er klar til at gå i seng. Jeg finder dog ud, at der lige er lidt øl og mad der gerne vil op igen. Ganske rutineret får jeg fat i en pose eller i hvert fald, hvad jeg tror er en pose. Det opdager jeg selvfølgelig ikke i min brandert.

Næsten morgen er jeg (som sædvanlig) den der tidligst oppe. Jeg fornemmer en lidt sur lugt i stuen, hvor jeg kan se noget orange på mine cowboybukser, hvilket kunne være noget kødsovs. Jeg får temmelig hurtigt konstateret at det ikke er kødsovs, mens derimod resterne af de nuggets, bådekartofler og øl jeg havde fået aftenen før.

Bukserne kommer i første omgang ud på terrassen, og jeg undersøger gulvtæppet for bræk, men der kun en lille plet. Jeg har altså ramt rigtig godt i bukserne, for det er blevet inde i bukserne og altså ikke røget ud af buksebenet. Ved første tanke er jeg stolt over egne evner, men indser hurtigt, at det er skidt, at jeg efter et par øl ikke kan kende forskel på et par bukser og en pose. (svagdrikker (tilføjet af Mads))

Da drengene er stået op synes de selvfølgelig, at det hele er meget morsomt. Jeg smider bukserne ud i badekarret for at skyllet det værste bræk af. Hvad jeg først troede var en lille smule bræk viser sig hurtigt at være et halvt måltid mad som langsomt kommer ud i takt med at jeg får øje på mere og mere bræk.

Efter bukserne er blevet vasket lander de igen på terrassen, og så ofrer jeg fem euro på at få dem vasket i en vaskemaskine. Jeg vil ikke risikere. at det meste af mit tøj kommer til at lugte af bræk, så de bliver vasket separat.

Bukserne kommer ud af vaskemaskinen så gode som nye, og uden at lugte af bræk.

Det er selvfølgelig ikke et af højdepunkterne i mit liv, men jeg følte at det alligevel skulle med på bloggen. 

4-1 Man kan købe en Red Bull hjelm!

Det slår et par skår i glæden fra den anden dag. Jeg troede jeg mødte et par proffer, men så var det måske bare et par helt almindelige gutter.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at Red Bull er begyndt at sælge hjelmene, for de markerede at, her havde vi en pro skier.

Det er der desværre ikke noget at gøre ved, men det er stadig ærgerligt.

3-1 Snowboardere sucks!

Man bør næsten ikke engang argumentere for denne påstand, for det er alment kendt at den passer.

Snowboardere fylder unødigt på pisten, de sidder over det hele, for at få deres fuldstændige tåbelige bindinger på.

Snowboardere fylder unødigt i en liftkø, hvor deres grimme board fylder det hele. De har også store problemer med at komme ud af liften, og ender ind i mellem med at hamre ind i uskyldige mennesker på ski.

Snowboardere er ikke awesome – langt fra!

Snowboardere er ikke sejere end skiere. Det bliver de aldrig - uanset for selvfede de giver sig ud for at være.

Snowboardere er med til at ødelægge pisten og parken med deres boards.

Snowboardere er en fejl i verden!

2-1 Transfer dag

Der var transfer i Val T, og det betyder, at der ikke er nogle mennesker på pisten.

Vi kom lidt sent op, men mig og Mads ramte pisten så hurtigt vi kunne, og så var det ellers bare med at nyde, at der ikke var nogle mennesker.

Vi kørte først ned til Les Menuiers og derefter ned mod Meribel, for til sidst at tage tilbage mod Val Thorens.

Jeg følte virkelig at det var en fornøjelse, men Mads var ikke ligeså positiv. Han mente der var for meget is, og at vi mangler noget nysne. Jeg tænker dets mere is, dets hurtigere kan man køre, og så er det jo af til også lidt sjovt når skienes kanter svigter og man er ved at vælte. Det kunne også være et tegn på at jeg snart skal have slebet skiene, så de igen er skarpe.

Jeg havde derfor en ret fed dag på ski, mens Mads ikke var ligeså begejstret for forholdene.

1-1 Dagen derpå

Vi ved alle sammen, at denne dag er dedikeret til tømmermænd, fastfood og det er det!

Vi vidste dog allerede dagen før, at der var andre planer for os. Vi vidste at kl. 13 skulle vi gøre rent i to lejligheder, så de var klar til nogle nye lejere. 

Det var ikke umiddelbart noget vi så frem til, men sådan er livet – det var gode penge.

Før vi skulle i gang med arbejdet havde jeg købt ind til burgere, så vi kunne få noget sund, nærende og proteinholdig mad. Det var der ingen der brokkede sig over.

Så skulle vi i gang med arbejdet, og der kom en dejlig overraskelse. Vi vidste at det var Søren og Mette (udlejerne af lejlighederne) der havde boet i dem de sidste par uger. Den store overraskelse var, at de havde efterladt rugbrød, leverpostej, rullepølse, marmelade og et par andre gode ting. Der steg humøret gevaldigt.

Vi fik gjort lejlighederne rent, selvom det gik lidt langsomt. De blev dog flotte og vi håber de næste udlejere efterlader lidt mad til os.

Det var lækkert at få noget rugbrød igen, og det smagte nærmest himmelsk. Det blev derfor en rigtig god d. 1-1

  

31-12 Nytårshilsen og nytårsaften

Her fra det franske vil vi gerne ønske alle et rigtig godt nytår.

Vores nytårsaften afholdt vi på Cafe Snesko, hvor vi fik en tre-retters for 17 euro – det er en rigtig bumsepris.

Snesko ville åbne dørene 17.45 til champagne og dronningens nytårstale, men på grund af dårlig internet forbindelse nåede vi aldrig at høre monarkens tale. Vi brugte i stedet tiden på at drikke al champagnen.

Det var heldigvis ikke Snesko selv der skulle lave maden, men de fik den leveret fra Johns. Vi fik rejer (virkelig lækkert), oksefilet med flødekartofler og rødvinssauce (virkelig lækkert) og til dessert fik vi en brownie (rimelig dårlig). Madens kvalitet var overordnet langt over det forventede og der var rigeligt af den.

Omkring kl. 21 smutter jeg lige hjem for at ringe til de gamle venner, som vanen tro, var samlet for at fejre nytåret. Jeg fik hilst på stort set dem alle sammen, og det var awesome at snakke med dem. Det lød som om de var i gang med en rigtig god nytårsaften, og det håber jeg også de havde. Efter jeg havde snakket med gutterne smuttede jeg tilbage på Snesko.

Aften skred alt andet end stille og roligt frem, og ved en halv ti tiden startede live musikken, og så blev der spillet op til fest. Der var en meget spændt og dejlig stemning, for alle var virkelig glade for at være i Val T. De næste to timer gik med at skråle med på livemusik, mens der blev indtaget rigeligt med fadøl.

Omkring halv tolv slutter musikken og der er fuldstændig proppet med mennesker på Snesko. Vi har fået et par gode pladser, hvorfra vi er i stand til at bestille øl uden at skulle mosle os igennem menneskemængden. Mads får på snedig vis tilsnusket sig en flaske champagne, og så er han klar på at skyde nytåret ind.

Kl. 23.58 er Snesko på kogepunktet, og champagnen er klar. Musikken bliver skruet ned ti sekunder før klokken slår tolv, og så bliver der ellers talt ned. På slaget tolv bliver champagnen poppet, og Mads evner at få hældt en halv flaske champagne udover mig – nu skal det jo siges at jeg ikke ligefrem havde smoking på, så det var kun en fest, selvom jeg de første minutter ikke rigtig kunne se ud af øjene.

Lidt efter forsætter festen ude på gaden, hvor næsten samtlige gæster fra diverse barer er samlet. Der bliver fyret diverse kanonslag osv. af og der er en fest. Vi tre har besluttet at ryge de tre cigarer, som Sebastian så gavmildt har medbragt fra DK. Nu er jeg ikke den store ryger, så jeg kæmper lidt med at komme igennem den. Det hele bliver selvfølgelig ikke bedre af, at vi står udenfor i et par graders kulde, mens jeg stadig er drivvåd af champagne, og jeg er overbevist om, at jeg har scoret en sikker lungebetændelse – mit system er selvfølgelig utrolig stærkt, så jeg vågner kun med en mindre hovedpine næste morgen.

Efter cigaren er blevet indtaget er der opstået en kø for at komme ind på Snesko. Jeg kommer hurtigt godt ind i køen og står hurtigt foran, hvor en dude spørg hvor langt tid jeg har stået der, og jeg svarer prompte: 20 sekunder eller deromkring. Han kigger målløst på og siger – nice dude, jeg fanme allerede ventet i et kvarter.

Snart er der et par stykker der kommer ud, og jeg gør igen entre på Snesko, hvor man på ny skal tilkæmpe sig en ny god plads. Første mål er at få fat i fadøl.

Det at få fat i selve fadøllen viser sig ikke at være det store problem, men problemet er at holde en fadøl stille når der hele tiden bliver skubbet til en. Den eneste løsning på dette er, at man drikker en god tår, så man er i stand til at holde resten af den gyldne væske i glasset.

Aften forsætter med quiz, hvor mig og Seb kommer i gruppe med en flok piger der også var hernede sidste sæson, og de ved nærmest alt om alle, så vi føler det går rigtig godt. Vi finder aldrig ud af om vi har vundet quizzen, men det tror vi.

Efter quizzen er folk blevet rigtigt godt kørende og folk har smidt alle hæmninger. Der er dans på bordene og glade mennesker over det hele.

Festen forsætter og kl. 4 er jeg ved at være fuldstændig færdig, så der går turen hjemad.

Mig og Sebastian afslutter aftenen med at tale politik (meget mærkeligt at gøre det nytårsnat, men ikke desto mindre forsætter vi i lang tid). Det var måske også for at neutralisere de meget mærkværdige lyde, der kom inden fra stuen.( WHAT UP!)

Alt i alt havde vi en fantastisk nytårsaften.

30-12 - Reality and videogames are the exact same thing

Asker havde taget lidt film med herned, og jeg besluttede, at jeg ville se Tanner Hall – Like a Lion denne aften.

Filmen er kort fortalt en dokumentar om en af ski sportens største personligheder. Filmen ser tilbage på hans karriere, som langt fra er slut endnu. Han er en utrolig spændende personlighed, som har prøvet mere end de fleste. Hans største bedrifter er hans X-games medaljer, hvor han har vundet guld i slope style, halfpipe og big air.

Igennem hele filmen møder man mennesker der er utrolig tæt på ham. Den ene forklare at Tanner oplever virkeligheden og videospil som den samme ting. Der er ingen grænser for, hvad han kan, fordi han bare prøver i stedet for at tænke over det.

Det kan man overveje når man selv står i de situationer, hvor man bare skal gøre tingene i stedet for at tænke så meget. Det handler ikke om at man skal leje Grand Theft Auto. Det handler ganske enkelt om at man skal presse sig selv engang i mellem, for det er let at blive fanget i det man er god til.

Jeg gjorde det i går i Parken, og jeg har da haft lidt ondt i kroppen dagen derpå, men det var ingenting i forhold til den glæde der ramte mig, da jeg lavede en 360`er for første gang.

I en af filmens sidste scener ser man Tanner få en tatovering, hvor der står: 2 hæle, 2 knæ, 2 ankler – no regrets.

Så selvom han både har brækket det ene og det andet og brugt et par måneder i kørestol, så står han op hver morgen med den ene tanke, at han lever af det han brænder for. Det er da værd at beundre.

  

29-12 Parken - Asker lærte lidt tricks fra sig

Jeg har ikke rigtig brugt min tid i parken når jeg har været på skiferie. Jeg har brugt tiden på pisterne eller i offpisten. Asker har de seneste par år ikke lavet så meget andet end at køre park, så han lokkede mig med i parken, så jeg kunne få lært at lave en 360`er.

Vi stod tidligt op, og vi var de første der ramte parken. Tornerose og tornerose sov videre. 

Vi indledte med at tage de små hop, da det var det eneste der var åbnet.

Det første hob var bare for at føle, hvor langt der var ned, og hvor meget fart man skulle have på.

Vi fik fat i trækliften, og op for at prøve igen.

Nu blev der ændret på reglerne, og målet var at lave en 180`er, hvilket vil sige at køre op af hoppet og dreje 180 grader og så lande baglæns. Det gik rimeligt, og jeg landede okay, men det var da på ingen måde nogen opvisning jeg var i gang med.

Efter et par gange blev min 180`er mere og mere sikker, og det blev tid til at prøve en 360`er. Det gjorde det hele noget sværere, for nu skulle man lige pludselig nå hele vejen rundt.

Jeg væltede for det meste – mest fordi jeg ikke nåede hele vejen rundt, men også fordi jeg ikke kunne finde den rigtige balance og derfor ofte landede på bagskien.

Det hele blev langsomt bedre, og to af gangene nåede jeg hele vejen rundt, mens jeg fik bikset en ok landing sammen, så officielt har jeg lavet en 360`er, men køn det var den ikke.

Det vigtige er, at Asker lærte mig teorien, og nu ved jeg, hvad der skal til – nu skal det bare udføres bedre og flottere i praksis.

Kl. 11 måtte vi drage hjem til lejligheden, da jeg efterhånden var blevet rimeligt smadret i kroppen af at falde så meget, men det var det hele værd.

28-12 Redbull drenge

Redbull er bedst kendt som verdens førende energidrik.

Redbull har en tradition for, at bruge rigtig mange penge på sponsorater, bla. sponsorater af skiløbere. Når man er i stald hos Redbull får man ud over en god slat penge også en Redbull hjelm, som viser, at man er en af deres atleter.

Det at have en Red Bull hjelm er altså et certifikat på, at man kan en ting eller to på et par ski. Det er derfor ikke hver dag, at man ser en gut med Red Bull hjelm.

Ikke desto mindre var det, der skete d. 27/12, hvor et par gutter i et noget dejligt baggy tøj, og et par twintips kørte rundt mellem alle de andre turister.

Jeg vil ikke sige, at det var en fantastisk oplevelse at se dem, for det er kun folk fra selve skimiljøet der ved, hvad deres hjelm betyder. Derfor fik de nærmest ikke nogle opmærksomhed i liftkøen ( ja, der har været lidt liftkø, fordi der har været rigtig mange mennesker mellem jul og nytår). Egentlig tror jeg også, at de var ret ligeglade, for de er nok vant til at få nok opmærksomhed. Det var dog alligevel sjovt at se, hvordan et par proffer opførte sig.

Senere i dag var jeg ude at køre med Asker, og vi aftalte, at vi skulle ud at køre park i morgen tidlig.

27-12 Live musik og blikkenslager.

I går var der for første gang live musik på Snesko, så vi kiggede da lige forbi.

Der kom som sædvanlig mange danskere, så der var gang i den på snesko. Live musik bestod af en gut med en guitar, hvor han var blevet mast op i et hjørne, men det fungerede fint, og stemningen var god.

Asker bød på en øl på Saloon, så det tog vi selvfølgelig imod. Da vi var færdige med vores øl og parat til at gå hjem for at få noget mad, så troppede tre gutter op. De kunne ikke forstå at vi ikke havde nogle øl, og vi måtte forklare at vi er fattige og var på vej hjem efter mad. Det synes de var synd for os, så de købte de næste øl, og øl smager altså bedre når den er gratis.

Vi kom hjem og fik bisket noget interimistisk mad sammen - det smagte helt fint.

Næste morgen (d. 28/12) opdagede vi at vasken var stoppet, og vi kunne hurtigt konkludere at resten af de ris Sebastian havde spist i går var havnet i vasken.

Den gamle har jo lært mig et par tricks, og så længe det kan skildes ad, så kan det også samles igen. Eftersom jeg ikke ligefrem bor sammen med to handymen, så kunne jeg godt mærke at det var min opgave at klare vasken. Jeg lagde ud med at sætte en spand under vasken, og så blev skidtet skilt ad. Jeg fik fat i en gaffel og fik fikset al risen ud af afløbet, og så var der igen hul igennem – så nu kan jeg også skrive blikkenslager på visitkortet.

I dag har det sneet, så vi er blevet inden døre og set film og slappet af. De lover godt vejr i morgen, og når der nu er faldet noget sne, så indbyder det til optimale betingelser.

26-12 One step from the edge!

Mig og Sebastian gik på jagt efter noget lækker offpiste efter frokost.

Der var en del, der allerede var kørt op, så vi kørte over i et mindre kendt område, hvor vi ikke havde været før. Det skulle vise sig at være en god beslutning.

Vi kørte ned af pisten mod Les Menuires,for at tage liften op på den modsatte side af bjerget. Efter liftturen endte vi næsten 3000 meters højde, og til den mest fantastiske udsigt i de tre dale. Vi nød udsigten med en Nestea i den dejlige sol. Vi så at et par gutter kørte ned på den anden side af bjerget, hvilket vi ikke troede kunne lade sig gøre. Vi bestemte os for at satse og køre den samme vej i håb om, at der ville dukke en lift op på et eller andet tidspunkt. Vi ville selvfølgelig ikke køre i de andres spor – det er kun den uberørte powder der tæller. Vi måtte derfor klatre med ski, skistøvler, og stave henover en klipperyg. Det var lidt spooky, men vi tog det stille og roligt, og vi nåede sikkert frem.

Sebastian fandt sin iPhone frem, og fik taget et par billeder. Kvaliteten er ok, men det er en del smukkere i virkeligheden. Efter at vi havde knoklet for at finde det her helt specielle spot, så glædede vi os meget til at køre linjen, for nu var kun os og den uberørte sne.

Det var også ret skræmmende at stå her på klipperyggen, på den ene side var der klipper, og der havde man ikke lyst til at falde ned, og på den anden side var der blød powder – det var heaven or hell. Vi valgte heaven, og adrenalinen pumper i det øjeblik man sætter i gang og sætter de første spor i den uberørte sne. Jeg håber billederne kan beskrive det en lille smule, for det var helt fantastisk.

Vi kom gennem dalen, og vi fandt en lift som kunne tage os tilbage mod Val T. Liften var en gammel skod lift, som vi ellers har været forskånet for, men lige denne gang gjorde det faktisk ikke så meget. Vi nød stilheden, der var kun os og så den fantastiske natur. Vi fordøjede den her suveræne oplevelse, og blev enige om, at vi nok skulle derover en anden dag.

Aftenen blev stille og rolig eftersom vi var trætte. Vi fik baguette til aftensmad, og ved en 21.30 tiden kom vores udlejer forbi med ekstra mad til os – gratis mad er god mad.

26-12 Asker kommer til Val T med mors taske.

Tidlig morgen (lidt i syv) d. 26/12 tigger en besked en fra Asker, hvor der står at han rammer Val T om en times tid.

Jeg havde aftalt med mutti, at hun skulle give Asker playstation-stik, fifa 09 og klovn boksen med.

Jeg måtte derfor op kl. 7 og gik ned efter noget baguette og noget skinke, så der var lidt morgenmad. De havde lovet overskyet, men da jeg kom ud var der blå himmel – perfect conditions.

Asker ankom lidt over otte, sammen med en flok andre halvtrætte gymnasieelever. Asker kom frem, og mig og hans kæreste (som er guide for Northlander) fik hjulpet ham med al bagagen. Vi gik op og så, hvor de skulle bo, og hvis jeg før har givet udtryk for at vores lejlighed er en smule sølle, så er det intet sammenlignet med deres. Den er ca. halvt så stor som vores, men også kun til to personer. Der er ingen dør mellem toilet og gang – der er derfor fri udsigt til folk på toilettet. Ellers er den lille og grim og den stige der skal hjælpe en op i sengen fungerer ikke.

Asker havde taget en taske med fra min mor, hvor der udover de ting jeg havde forventet også var lidt ekstra godt. Der var en stor gammeldags spegepølse, karry suppe, hjemmebag, pebernødder, god chokolade, pesto og mini toast. Det var afsindigt lækkert, og en dejlig overraskelse. Hjemmebagen er allerede blevet spist, og spegepølsen er også godt på vej.

Asker fik hurtigt sit gear på, og jeg havde aftalt at vi skulle ud at stå. Hans kæreste skulle arbejde, så vi gik ned mod vores lejlighed og indtog noget morgenmad. Sebastian var allerede kørt til Meribel da vi kom tilbage, men skrev at vi kunne mødes til frokost. Efter morgenmaden fik jeg hurtigt noget gear på, så vi kunne komme ud i det fantastiske vejr.

Det blev til et par timer i formiddags, så kunne Askers tær ikke klare mere (han mente de var ved at fryse af). Han tog hjem til damen og vi aftalte, at vi ville snakke sammen i morgen. Jeg tog hjem til lejligheden, hvor Mads lå med snue, og Sebastian næsten lige var kommet hjem.

Vi fik noget frokost, og så ellers på ski igen, hvor vi fik en fantastisk oplevelse – forsættes!

Juleaften

Juleaften er normalt dedikeret til flæskesteg og and. Det er en anelse svært at skaffe en flæskesteg midt i de franske alper, så det var enten at gå ud og spise eller at blive derhjemme og lave raqluette. Vi valgte den sidste løsning og udover raqluette skulle vi have en bøf, nogle kartofler og en sovs.

Der bliver nøje udvalgt nogle gode råvarer i Spar, og turen går videre mod Carrefour, hvor der skulle findes en ordentlig bøf. Vi sørgede selvfølgelig for, at det også var rigeligt at de våde varer, og der blev købt Kronenburg, Leffe Blond og Desperados.

Vi havde derfor skabt rammerne for en juleaften med god mad og god øl.

Da det var dårligt vejr besluttede vi at gå i gang med at anrette maden allerede kl. 15. Der var meget der skulle gøres klar, så mens Mads og Sebastian arbejdede brugte jeg tiden på at spille Tropico (computerspil).

Da klokken var blevet lidt over fem var det blevet tid til at spise, der var trods alt en del der skulle ned inden vi skulle i byen.

Maden var veltillavet, og efter en halv times tid var det tid til at slå mave. Vi lagde os derfor ligeså sageligt på vores futon, og var efter 10 min. tid klar til næste omgang. Sådan forsatte det i to heat mere.

Efter maden fik vi et par øl, så vi var klar til at ramme byen.

'

Da vi kom i byen var der ca. halvt fyldt på snesko, men det skulle vise sig, at vi bare var tidlig på den. Mads siger kort efter, at vi er ankommet, at han lige skal have en burger – vi havde spist i tre timer, og så var han allerede sulten!  En times tid senere blev der fyldt op på snesko, og dansen på bordene begyndte i bedste snesko stil.

Vi havde derfor en meget anderledes juleaften, og det er en juleaften jeg aldrig vil glemme.