Vi havde fået lov at låne fam. Christensens lejlighed fra fredag morgen til lørdag morgen, da de kørte hjem tidligt fredag morgen. I forhold til vores normale lejlighed, så minder deres om et luksus hotel.
Vi ankom kl. 7.30 til morgenmad, hvor der blev serveret crossianter, hvilket er en sjælenhed i vores lejlighed. Derefter smuttede familien, og så havde vi lejligheden for os selv. Det betød bløde senge, opvaskemaskine, fjernsyn og en lækker udsigt. Det er dog ikke alt, for til lejlighedskomplekset hører også et wellness center – ikke dårligt.
Vi besluttede os for at tage en lur efter morgenmaden, og det var dejligt med nogle bløde senge.
Efter den lille lur var jeg i centeret for at være lidt på nettet, og for at få uploaded bloggen. Det tog en times tid, og Mads kom forbi for at bestille hans flybillet hjem. Vi fik klaret det hele og gik tilbage mod lejligheden, for at lave noget middagsmad. Vi havde masser af mad, så det blev en god frokost.
Frokosten blev indtaget på terrassen, hvor der var udsigt over dalen – virkelig smukt.
Kl. 15.30 åbnede wellness området, og så hoppede vi i badebukserne, for at gå i spa, swimmingpool, hamman, fitness og sauna. Det lækre ved spaen og poolen er, at man har udsigt ud over hele dalen. Det sjove er at liften kommer kørende lige forbi vinduet, så da en sød pige lagde sig på kanten for at kigge ud over dalen var der lige pludselig mange der begyndte at vinke fra liften.
Om aftenen lavede vi noget god mad, da vi havde en ordentlig ovn og lidt flere køkkenredskaber end vi plejer. Bagefter smed vi skidtet i opvaskemaskine, og så smed vi os på sofaen, for lige at slappe lidt mere af.
Det var lækkert at prøve en højere luksus end den vi er vant til – det sætter man virkelig pris på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.