8-1 Guider og mad på bjerget

Vi havde aftalt med familien Christensen at vi skulle ud at stå med dem, og give dem en rundvisning i området. De skulle lige have lejet støvler osv til Markus, så de ramte pisten ca. kl 10. Der havde mig og Seb allerede været ude en time, hvor vi havde fået racet lidt rundt.

Vi mødte dem derfor kl. 10 og så gik det ud på at finde et par gode ikke al for krævende pister (man skal jo være lidt forsigtig første dag) så de kunne få benene lidt i gang.

Vi stod ned af en lang og dejlig blå pist ned mod Les Menuires. Eftersom der ikke er kommet sne i lang tid var der hist og her blevet lidt brunt da vi nåede bunden. Det er selvfølgelig ikke optimalt, men sådan er det når man har haft meget sol. Det var dog ikke noget der generede familien Christensen, de var bare glade for at være på ski igen og når det nu oven i købet var godt vejr, så var der heller ikke så meget at klage over.

Efter en times tid var det blevet tid til en cola og et lille hvil. Det med at få en cola på bjerget er noget vi kun har gjort en gang. Det var den første dag. Det var derfor rigtig lækkert at få en cola og side og slappe lidt af i en stol.

Vi forsatte vores tur ned mod Meribel. Vi fik kørt en god rød piste, og så gik det stille og roligt med at finde en restaurant til at spise frokost på. Det er ikke noget mig og Sebastian har gjort imens vi har været af sted denne sæson, men nu blev vi tilbudt mad på bjerget (som betaling (eller af medlidenhed) for vores guide service), så vi tog selvfølgelig imod tilbuddet med åbne arme.

Vi fik noget mad og så kørte vi stille og roligt tilbage mod Val Thorens for at slutte dagen af der. Der fandt vi igen et par gode pister, og ved tretiden kørte vi hjem. Mig og Sebastian var blevet lovet en rødvinssauce, så vi kunne lave mørbrad med kartofler og rødvinssauce.

Aftenens menu var derfor en smule bedre en den plejer at være. Pigerne havde ændret lidt på deres døgnrytme, så vi gik ud fra at de ikke ønskede noget af vores oksemørbrad, eller så havde vi bare bestemt, at vi ikke rigtig ville dele den. Sebastian gik i gang med at anrette et lækkert måltid, og da maden var klar satte vi os til bordet og satte Andrea Bottichelli på anlægget, men ellers var der stille imens vi spiste fordi vi nød maden så meget.

Det var prikken over i`et på en god dag.