mandag den 6. december 2010

Mr. Mads og Mr. Seb kommer hjem fra byen.

Jeg var selv gået lidt tidligt hjem fra byen, og var gået kold.

Kl. 3.30 kommer Seb og Mads væltende ind af døren – og det er hverken listende eller med sænket toneleje – de har nærmest taget festen med hjem. Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at vågne, men jeg synes kun det er sjovt, for det er jo ikke fordi jeg skal noget den næste dag.

Mads og Seb forsætter festen i lejligheden, og eftersom at vi bor i en lille lejlighed kan man høre alt, hvilket jeg synes er meget fornøjeligt – jeg ligger faktisk og griner inde i mig selv fra de træder ind af døren til de kommer i seng, så i får lige et par af højdepunkterne fra den næste halve time.

Mads er selvfølgelig blevet sulten ovenpå aftens strabadser, og så skal der laves pasta. Mads får fyldt vand i gryden og sat den på kogepladen, derefter siger Mads meget surt til vandet – KOG!

Mads og Seb kan dog også andre tricks, og de starter deres egen karaoke version af Enrique Iglesias hit Hero. Jeg kan sige mange dejlige ting om Mads og Seb, men sang er ikke der de skal tjene deres penge – jeg frygtede på et tidspunkt at deres råben og skrålden ville udløse en lavine.

Mads vand er i mellem tiden kommet i kog, og så skal deres laves pasta og sovs. Sovs er måske så meget sagt når man blander Creme Fraice og ketchup, men det havde da en konsistens.

Stephanie var ligesom mig selv blevet vækket og det var ikke ligefrem grin der kom fra underkøjen. Hun går ind til drengene og får råbt - at nu skruer i kraftedme ned! De skruer pænt ned, og Sebastian får lige smidt kommentaren at hun skylder ham 26 euro. Stephanie er i det røde felt, og kommer tilbage til soveværelset for at finde pengene. Hun giver Sebastians pengene og siger at her er hans skide 20 Euro. Det komiske er at Sebastian promte svarer, at det var 26 euro – det tilspidser situationen en anelse og døren til soveværelset bliver smækket.

På dette tidspunkt har jeg fået så meget god underholdning, at jeg næsten ville betale for det.
Mads pasta og "sovs" er blevet "færdig". Sebastian udbrydder med det samme at pastaen ikke er kogt og at sovsen smager underligt – Mads kan kun give ham ret, og natmaden bliver droppet.

Drengene kommer snart frem til at det er blevet sengetid, og Sebastian kaster sig i køjesengen. Mads har lidt problemer og orker ikke at tage trappen op til den øverste køje – han ender derfor aftenen på sofaen med en pose som ledsager.

De faldt meget hurtigt i søvn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.