Juleaften er normalt dedikeret til flæskesteg og and. Det er en anelse svært at skaffe en flæskesteg midt i de franske alper, så det var enten at gå ud og spise eller at blive derhjemme og lave raqluette. Vi valgte den sidste løsning og udover raqluette skulle vi have en bøf, nogle kartofler og en sovs.
Der bliver nøje udvalgt nogle gode råvarer i Spar, og turen går videre mod Carrefour, hvor der skulle findes en ordentlig bøf. Vi sørgede selvfølgelig for, at det også var rigeligt at de våde varer, og der blev købt Kronenburg, Leffe Blond og Desperados.
Vi havde derfor skabt rammerne for en juleaften med god mad og god øl.
Da det var dårligt vejr besluttede vi at gå i gang med at anrette maden allerede kl. 15. Der var meget der skulle gøres klar, så mens Mads og Sebastian arbejdede brugte jeg tiden på at spille Tropico (computerspil).
Da klokken var blevet lidt over fem var det blevet tid til at spise, der var trods alt en del der skulle ned inden vi skulle i byen.
Maden var veltillavet, og efter en halv times tid var det tid til at slå mave. Vi lagde os derfor ligeså sageligt på vores futon, og var efter 10 min. tid klar til næste omgang. Sådan forsatte det i to heat mere.
Efter maden fik vi et par øl, så vi var klar til at ramme byen.
'
Da vi kom i byen var der ca. halvt fyldt på snesko, men det skulle vise sig, at vi bare var tidlig på den. Mads siger kort efter, at vi er ankommet, at han lige skal have en burger – vi havde spist i tre timer, og så var han allerede sulten! En times tid senere blev der fyldt op på snesko, og dansen på bordene begyndte i bedste snesko stil.
Vi havde derfor en meget anderledes juleaften, og det er en juleaften jeg aldrig vil glemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.