24-4 The Last One

Jeg starter dagen nøjagtigt som jeg plejer, og det er keyserwetter, så det kan ikke være meget bedre. Jeg spiser mit baguette med marmelade og kommer i tøjet, for at få de sidste timer på ski.

Jeg tænker over hvor mærkeligt det bliver ikke at kunne gå ud og stå på ski. Nu kommer jeg selvfølgelig til at kunne så meget andet, men alligevel.

Jeg kører rundt i Val T og der er ikke så mange mennesker, så jeg får racet igennem og jeg sætter virkelig pris på de sidste ture. Det kan godt være at jeg har kørt næsten hver dag de sidste 5 måneder, men jeg kommer til at savne det. Men jeg er virkelig glad for, at jeg tog herned, og det har virkelig været en dejlig tid.

Jeg elsker nærmest alt ved skisporten. Den er på mange måder federe end mange andre slags sport. Farten er en stor del af det. Det giver et adrenalin kick når man kører så hurtigt at ens lår ryster, og man i et øjeblik overvejer hvor galt det kan gå.

Det får mig til at overveje nogle andre ting. Er det ikke sådan er alt er blevet skabt. Har det ikke altid været med lidt af adrenalin kick i baggrunden. Hvis ikke Bill Gates havde syntes at computere var awesome, havde vi så haft Microsoft i dag? Da han var dreng sad fra klokken tre om natten til seks om morgenen og programmerede fordi han syntes det var røvsjovt. Han gjorde de fordi han brændte for det. Han gjorde det fordi det gav ham et kick, hvem ville ellers stå op klokken lort om morgenen, for at programmere i tre timer, for at gå i seng og stå op en time senere.

Det kan jeg ikke andet end at beundre, men det er også det jeg vil tage med mig videre i livet. Jeg gider ikke stå op morgenen og tænke, shit jeg skal på arbejde. Jeg vil stå op og sige, shit det er nice jeg skal på arbejde. Det er sådan mit liv skal være. Det skal være spændende. Det kan godt være, at vi er vanemennesker, og det er helt fint, men jeg vil gerne bryde hverdagen en gang i mellem. Lave et faldskærmsudspring. Få pumpet noget adrenalin ind i kroppen. Det kan man selvfølgelig bare gøre ved at tage stoffer, men nu gider jeg ikke ende som et andet narkovrag, og jeg tror stadig de naturlige adrenalin kick er federe.

Jeg vil gerne være mig. Når vi snakker om mig, så snakker vi om livsglæde, for det var derfor jeg tog herned, og det er med det jeg tager herfra. Jeg har været på toppene klokken lort om morgen for at stå i noget dejlig pudder. Jeg har bare fået nogle oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. Jeg kunne helt sikkert have tjent en masse penge i DK, men ville det være det værd? Jeg har ingen kæreste og jeg kan gøre hvad jeg vil, og det er jeg sindssyg glad for jeg har gjort, for det har været nogle fantastiske måneder. Både dem med de andre, men lige så meget dem alene.

Jeg fik også brugt mine 10.33 euro i småpenge, hvilket satte to mand i gang med at tælle nede i den lokale Spar. Jeg købte for 9.81, og var large, og sagde de bare kunne beholde resten. Jeg var ikke den mest populære mand i butikken, men de skal bare være glade for jeg ikke gjorde det i myldretiden. På den måde fik jeg lige lidt proviant til køreturen og noget aftensmad.

Jeg pakker det sidste da jeg kommer hjem. Jeg er meget optimistisk og undrer mig over al den plads, men når man mangler at pakke sin hjelm og sine indendørssko, så er det klart at der lige pludselig er "meget" plads. Da alt er pakket er taskerne godt proppede, så der er ikke plads til mere.

Efter den her linje går jeg ned op uploader mine sidste blog indlæg og så håber jeg, at der ind i mellem har været noget spændende læsning. Jeg glæder mig til at se jer alle sammen i DK.

See you soon.

23-4 Lidt ski, men ellers er jeg begyndt at pakke og få styr på det hele

Det er lidt overskyet, men efter jeg har tjekket Søren og Mettes lejlighed klokken 10 hopper jeg i skitøjet, men det bliver ikke til mere end en time, for sneen er allerede ved at være dårlig, og det blæste en halv pelikan, så jeg beslutter at tage hjem og få et overblik over lejligheden.

Jeg får hurtigt styr på det meste og begynder langsomt at pakke al det der kan pakkes.

Jeg kigger under sofaen og sengen og finder alt fra hårdshampoo til tomme ølflasker. Det skal selvfølgelig også væk.

Vores udlejer skriver også lige, at han ikke gider gøre rent, så han tager 1000 kroner i timen, hvis ikke lejligheden bliver efterladt i den stand som den blev modtaget. Det er selvfølgelig lidt interessant, for den var ikke speciel ren da vi modtog den, men jeg har alligevel tænkt mig at gøre den ordentligt ren, så bliver de næste der skal bo her så meget gladere.

På et tidspunkt finder jeg alle småpengene frem. Altså alt, hvad der hedder 1 cent, 2 cent og 5 cent. Det er irriterende små beløb, og de er alle sammen bare blev kastet i skål, men nu vil jeg egentlig gerne finde ud af hvor meget der rent faktisk er. Der er 10 Euro og 33 cent i små penge. Der var 130, 1 cent.

Nu er jeg jo ikke den store fan af franskmænd, og selvom jeg har prøvet at opføre mig ordentligt, så synes jeg stadig mange af dem er nogle arrogante røvhuller.

Derfor har jeg tænkt mig at handle ind for omkring 10 Euro i morgen. Lidt chips og sodavand til turen. Og så ellers smide min pose med alle de dejlige småmønter på bordet. Så må de selv afgøre om de vil tælle lortet eller bare lade mig gå. Det ser jeg en smule frem til, selvom jeg faktisk ikke gider vente på at en franskmand skal tælle hele lortet og jeg skal vente på han eller hun bliver færdig, men mon ikke de bare tager posen og så er det overstået.

Det sjoveste ville selvfølgelig være at gøre det om morgenen i Sherpa. Det er altid den samme, fuldstændig uinteressante og virkelig trætte dame der sidder i kassen. Jeg tror slet ikke hun ville kunne overskue at skulle tælle alle de penge.

Jeg pakker min første taske og føler allerede at jeg har godt styr på pakningen.

Jeg har stadig en del tilbage, men kan først få pakket det hele når jeg ikke længere bruger skiudstyret, så i morgen bliver sidste dag på ski. De lover sol om formiddagen, så jeg glæder mig. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er sidste dag, men omvendt, så har jeg haft rigtig mange fede oplevelser på pisterne. Det har jeg været sygt fedt.

Der er i hvert fald en mærkelig spænding i maven. Både at jeg skal ud at stå på ski i morgen, men også at jeg kører hjem til DK i overmorgen. Jeg glæder mig til begge ting.

22-4 Tømmermænd hele dagen

I DK døjer jeg normalt ikke rigtig med tømmermænd, men her i 2300 meters højde er det noget andet. Oven på det, så vil jeg også påstå, at jeg er anelse ude af træning.

Jeg vågner med en bankende hovedpine klokken 11 og jeg går en tur i lejligheden, men beslutter mig hurtigt for at kravle ind under dynen med en spand.

Min krop hader mig, men det vel prisen for nogle gode timer i byen.

Jeg vågner igen klokken to, hvor jeg banker en burger sammen. Det tager relativ lang tid, før den kommer ned, men jeg får spist den.

Jeg smider mig på sofaen og ser film. Efter at jeg i en halv time har overvejet om jeg skal gå en tur og få lidt frisk luft beslutter jeg mig endelig for at gøre det.

Det er en meget klog beslutning. Solen skinner og der er svag brise. Jeg vil ikke sige jeg bliver helbredt, men den friske luft gør alligevel en forskel.

På vej hjem køber jeg noget aftensmad og noget sodavand.

Mads ringer og fortæller at han er blevet onkel, og jeg ønsker selvfølgelig den gamle mand tillykke.

Resten af aftenen går med at have selvmedlidenhed, for selvom jeg har sovet omkring tolv timer, så er der stadig en fornuftig hovedpine, men det var hele turen værd, for der var sku gang i den på Snesko i går.

21-4 Plan for resten af turen og Snesko

Der er et par ting der skal klares inde jeg forlader Val T. I aften skal jeg op og danse en sidste gang på bordene på Snesko, for det kan jeg ikke rigtig gøre så mange steder i Danmark. Udover det, så ser de sidste par dage sådan her ud.

22. Tømmermænd og ikke så meget andet.

23. Skiløb, og tjek af lejlighed.

24. Sidste blog indlæg og rengøring af lejligheden

25. Afgang fra Val T klokken 18.

Jeg går mod Snesko klokken 22. Jeg har fået et par øl til maden, så livet er på alle måder dejligt. Jeg trækker en t-shirt over hovedet og går mod SneSko, hvor der allerede er godt gang i den og bartendere knokler som de plejer.

En af dem har en meget populær t-shirt, hvor der står, Thank God, Summer is over, men i dagens anledning har han smidt en gang gaffa over over og erstattet det med et here, så der står Thank God, Summer is here.

 

Jeg snakkede med en af bartenderne her den anden dag, og det havde været en god sæson for Snesko, men nu glædede han sig også til at se Danmark igen.

Jeg møver mig op i baren, og får fat i en stor fadøl, og så begynder jeg ellers at skrålle med på diverse klassikere og ender på den lille scene, hvor der som sædvanlig bliver hoppet og danset. Der er god stemning og jeg får kylet nogle fadøl indenbors.

Jeg får mig en kort snak med Troels og en eller anden dame, men ellers danser jeg glad rundt med en fadøl i hånden, hvilket er super fedt.

Nu har jeg ikke drukket så meget det sidste stykke tid, så øllerne rammer hårdere end de plejer.

Jeg ved ikke hvor længe jeg bliver på Snesko, men jeg bliver der ikke til længere end to.

Her går jeg hjem og vælter ind af døren og kaster mig i sengen, både fordi jeg er træt, men også fordi jeg er godt fuld.

Jeg går ud som et lys.

20-4 Jeg er hjemme d. 26-4

Jeg kører med Sne og Sno hjem mandag aften (25-4) klokken 18 og så regner jeg med at ramme Ringsted omkring middagstid tirsdag, måske lidt senere, men deromkring.

Hvad skal jeg så når jeg kommer hjem?

Jeg skal alle de ting jeg ikke kan hernede. Det er vel egentlig det.

Det betyder også at jeg er begyndt at glæde mig til at komme hjem og jeg glæder mig til at komme tilbage til Danmark, for selvom jeg helt sikkert kommer til at savne Val Thorens, så starter der et nyt kapitel i mit på tirsdag. Det kan godt være det ligner nogle af de tidligere kapitler, men når de kapitler har været så fantastiske, hvorfor så ikke skrive nogle flere?

Det bliver i hvert fald med blandede fornemmelser at køre fra Val Thorens på mandag.

19-4 Skisporten og RAD Film Film Battle

Skisporten er ret fantastisk. Det er sjovt, og mange mennesker betaler utrolig mange penge for at stå på ski en uge om året.

Jeg har selv betalt ca. 15000 for lejligheden plus et liftkort til 7500. Det er relativt mange penge, men så kan man også stå meget på ski. Fra slut november til start maj.

I sig selv er skisporten rimelig simpel. Start fra toppen og kør mod dalen. Det ved enhver idiot. Forskellen er hvordan man gør det. Mine linjer er smukke og velformede, ligesom en flot kvindekrop. Jeg har stilen der viser hvor flot det kan være at stå på ski. Udover det, så kører jeg så hurtigt, som terrænet tillader. Hermed sagt, jeg er pretty awesome på ski!

Mange andre kører meget anderledes. De kører langsomt og de kører dårligt. Det er nok Val Thorens eneste problem, for udover at tiltrække en helvedes masse skientusiater, så tiltrækker de også begyndere på grund af deres byliv. Gymnasierne tager hertil, for det er her det sker. Her kan du kombinere fest med ski. På den måde er Val Thorens blevet en yndlingsdestination, fordi den kombinerer to af de bedste ting. Skiløb og fest.

Med det i tankerne kan jeg ikke undgå at tænke på, hvordan Val Thorens ville se ud uden begynderne. Hvis man nu fjernede alle skiskoler og begyndere. Det ville være fantastisk. Jeg har som sådan ikke noget i mod begyndere, for alle skal starte et sted. Jeg har noget i mod at de skal starte i Val Thorens, som på ingen måde er beregnet for begyndere. De kan tage til Sverige og Norge eller mindre områder, hvor de kan lære det. De skal ikke gøre det i Val Thorens, for der kommer folk for at stå på ski. Her kommer problemet familier. For familier, hvor forældrene er gode på ski tager til Val Thorens og mens de kører fint, så skal jeg køre udenom deres små rollinger, som de har sendt på skiskole.

Spørgsmålet er så, kan Val Thorens overleve uden familierne? Nej, det kan intet skiområde, for det er dem de lever af uden for højsæsonen.

Så kunne man foreslå, at begyndere kun måtte køre på blå, men hvordan skal det nogensinde fungere? Det vil være komplet tåbeligt.

Når man træder et par meter væk fra et billede kan man se det hele, og nu vil jeg prøve at gå et par skridt baglæns, fordi.

Det er sådan med skiløb, at det er så meget mere end bare skiløb. Det er hygge, det er ferie, det fest, det er en oplevelse. Derfor er der plads til alle, og det kan godt være at der er et par begyndere, der har irriteret mig, men så er det heller ikke værre. I stedet for at se det som et problem ser jeg det som en udfordring, for det er da sjovere, at køre tæt forbi dem, end at bremse op bagved og råbe og skrige. Jeg er overlegen på ski, og det er den side jeg viser. Det kan godt være at nogle forbander den måde jeg kører på, men faktum er, at jeg aldrig kører nogle ned selvom jeg kører stærkt.

Når jeg så står lidt fra billedet, så kan jeg se, at Val Thorens er så meget mere end bare et skiområde, det er en oplevelsespakke. Det er noget man bliver nødt til at opleve. 

Med alle de ord om skiløb og Val Thorens, så har jeg lavet en film i dag. Jeg synes det er spændende at redigere film. Det er ikke noget jeg vil lave en levevej ud af, men det er sjovt at redigere mine optagelser. Grunden til at lave filmen er den årlige RAD Film Film Battle, som burde hedde RAD Film – Film Battle og ikke RAD Film Film Battle. Ikke desto mindre, så har jeg lavet mit bidrag.

I realiteten skal man bare lave en film, som handler lidt om skiløb. Der meget frie rammer og der plads til at være kreativ. Jeg tjekkede nogle af sidste års vindere og deltagere, for at se, hvorfor de vandt og hvad det var de gjorde godt. Det giver mig ideer til at udvikle min egen film. Det er inspiration, for selvom jeg sikkert kunne lave en udmærket film uden dem, så er det altid fedt at lære nogle tricks, så man kan lave en endnu bedre video.

Det normale er, at man har en masse tricks, hurtig musik og en masse dynamik. Jeg tænkte et øjeblik, hvad vil få min til at skille sig ud og være anderledes? Færre tricks og langsommere musik, men stadig lige så meget dynamik, for den skal stadig være spændende.

Normalt når jeg har færdigredigeret en film er jeg så træt af at se klippene, at jeg faktisk ikke gider se resultatet, for man har allerede set det 100 gange, og det nok. Man ser heller ikke en god film 100 gange i træk, for så bliver det for monotomt.

Det er dog lidt omvendt med den her film, for den bliver bare bedre og bedre for hver gang jeg ser den. Lidt ligesom Fight Club.

Jeg må ikke uploade den endnu, for den skal uploades på en speciel server hos RAD Film, men jeg smider et link på min Facebook profil når den kommer op.

Problemet ved at have lavet noget nice, er om andre synes det er nice. Måske vil de hellere se bedre tricks, og mere action, men min film er bare mere end det. Den ren nydelse, og selvom jeg ikke ved om den vinder noget, så er jeg også ligeglad, for jeg er selv tilfreds med resultatet, og det at jeg gider se de fire minutter igen og igen er virkelig fedt. Jeg håber selvfølgelig den vinder et eller andet, men det er faktisk ikke det vigtigste for mig.

Der er awardshow d. 27 maj, så mon ikke jeg skal ind og se det.

18-4 Skidag, praktisk dag og hjemrejsebetaling

Der er igen kommet mange nybegyndere, og jeg sidder i stolliften på vej mod en af toppene.

En skilærer har taget en flok små børn med ud på en sort. Halvdelen af dem glider ned af pisten, mens den anden halvdel ligner Bambi. Her kommer der så en voksen, der har lige så lidt styr på det som de små børn, så da han vælter får han lige taget en af de små bambibørn med i sit styrt.

Det ser ikke ud som om der sker noget, men det undrer mig stadig at en gut der er elendig på ski vælger at tage den sorte og at en skilærer med en flok halvdårlige rollinger vælger at tage den sorte. Så kan det ikke andet end gå galt.

På vej hjem ser jeg en helikopter lande på en af de andre pister. Udover det, så holder der to ambulancer ved "skadestuen".  Det er første gang jeg har set så mange uheld, men det følger med.

Jeg samler mit vasketøj og går ned for at vaske det, så jeg har et par rene underbukser og strømper til hjemturen. Det er trods alt meget rart.

Jeg køber noget taletid, så jeg kan snakke med de gamle om aftenen.

Klokken fem har jeg en aftale med en fra Sne Sno, som jeg skal betale for hjemtransporten

Det kan være jeg kører fra Val T søndag aften, mandag morgen eller en af de andre dage. Det vidste han ikke helt endnu, men jeg sagde han bare kunne ringe, så der kommer forhåbentligt snart helt styr på det.

Hver gang man bruger tid på alt det med hjemrejse osv kommer man til at tænke på familie og venner. Hvad skal der ske og hvad er det sket i DK?

Jeg tror ikke der er sket det store, men jeg glæder mig i hvert fald meget til at se dem igen nu hvor det er ved at være oppe over. Måske er jeg hjemme om uge. Det bliver ret mærkeligt at skulle sige farvel til Val Thorens. Omvendt, så har jeg fået det ud af det jeg ville, og så har jeg næsten også skrevet en bog.

Far fortæller i telefonen, at han i hvert fald ikke kommer og henter mig, hvis jeg ikke bliver sat af derhjemme, hvilket jeg stærkt regner med, men man ved aldrig med de guider. Han mente dog at mor sikkert ville forbarme sig og gøre det. Ellers kan jeg vel altid ringe efter gutterne.

Nu glæder jeg mig i hvert fald til at komme hjem. Tage på stadion med gutterne. Få noget af mors gode mad. Drille søster. Se noget Champions League med den gamle. Der er mange ting jeg glæder mig til og det bliver sku hyggeligt igen at nyde en øl med drengene på Valde.