torsdag den 7. april 2011

2-4 Rengøring og overvejelser om lejlighed i København

Jeg starter dagen med rengøring, for der er penge i skidtet. De har efterladt leverpostej, makrel, noget sprut, noget morgenmad og noget andet gejl – ikke dårligt.

Når man er alene har man masser af tid til at gøre sig forskellige tanker og det nyder jeg virkelig.

Jeg har lidt musik når jeg læser, skriver eller er i bad. Tankerne får frit løb og man kommer derfor til at tænke over mange forskellige ting.

Mads har tilbudt mig at flytte til København til sommer. Det har jeg sagt ja til og det glæder jeg mig meget til. Det bliver endnu et kapitel af livet. Det er nok på de 78 kvadratmeter at mig og Mads skal tilbringe de næste fem år.

Man kan ikke undgå at tænke over, hvordan er lejligheden? Hvordan bliver den? Hvad bliver det for et sted?
Der er mange spørgsmål, men man kan tænke over tingene lige så meget som man vil, man kan først gøre noget når man er der.

Udover det, så forlader man Ringsted og alt det man kender, for at flytte til hovedstaden. Det er også noget af omvæltning. Der bliver mange nye mennesker, og man kommer længere væk fra venner og familie. Lige netop det har været rigtig svært at indse, for når man er glad for at være der hvor man er, hvorfor så flytte. Det altid dejligt at være tæt på sine venner og altid kunne få en øl eller en snak. Det er noget jeg flytter væk fra, men heldigvis ikke så langt væk, at det ikke kan lade sig gøre.

Her er det essentielle at jeg bevarer kontakten, for selvom jeg ikke skal til Ringsted eller hjem til mor og far hver weekend, så har de mennesker betydet så meget for mig, og det vil de altid gøre. Det kan godt være man vokser fra nogle, og selvom Facebook kan gøre noget, så er det alligevel den rigtige kontakt der gør forskellen. Der sker ting i den virkelige verden der ikke sker på Facebook, og jeg vil hellere være med i den virkelige verden end at genopleve de andres fest på Facebook.

Udover det, så tror jeg det bliver et fedt sted at bo. Det bliver spændende at forlade det trygge for at starte noget nyt, men jeg vil altid holde fast i der hvor jeg kommer fra, for familien og venner betyder alt.

Jeg sætter mig på min stol for at nyde en leverpostejmad. Det er lækkertJ




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.