tirsdag den 19. april 2011

10-4 Så længe det stadig kilder i maven..

Det er ret fantastisk at gøre det man har lyst til hver dag, og det er stadig sjovt at stå på ski.

Jeg elsker suset om morgenen. Det giver en helt ny energi og tænk, hvis man altid kunne starte sin morgen på den måde. Det kommer jeg sikkert ikke til, men når man nu har muligheden, så gør jeg det, for det er simpelthen fantastisk at få den følelse om morgenen.

Det er noget lidt andet end at vågne og skulle på arbejde eller i skole. Jeg kunne godt lide gymnasiet, men jeg hoppede da ikke ud af sengen om morgenen, jeg hoppede først når de to første timer var aflyst.

Her tager jeg hver dag et par 2.5 kilo støvler på, usexede lange uldne sokker, termo undertøj, hjelm, rygskjold osv på. Jeg gør det af egen fri vilje, for det er fedt at stå på ski.

Man kommer ned til liften og selvom det er lidt morgenkoldt, så får man varmen når man kører ned af pisten. Man får suset gennem kroppen og man føler virkelig man lever. I modsætning til at sidde i skolebussen om morgenen, for selvom mig og Sebastian en gang i mellem havde et par interessante samtaler, så vil jeg hellere side i en lift på vej mod en af toppene, for når man når toppen kan man køre ned. Når man steg af skolebussen skulle man i skole.

Det har været rart at få et break fra det. Komme væk fra bøger og skoletimer. Det er sjovt ikke at skulle noget. Det anderledes og jeg kan virkelig godt leve sådan, så planen er at blive vanvittig rig inden jeg bliver 35, så jeg kan leve resten i livet uden at lave en skid.

Jeg så The Bucket List her den anden dag. En rigtig feel good film med Morgan Freeman og Jack Nicholson, der virkelig spiller godt, men udover det, så viser filmen to halvgamle mænd der er ved at dø af kræft, men i stedet for at dø med det samme bestemmer de sig for at leve livet, og det fik mig til at lave min egen Bucket List (Ting man skal nå inden man dør). Jeg bliver nødt til at være rig, for ellers kan jeg da ikke få opfyldt halvdelen af de ting på den liste.

Der er alt fra at have et stort skæg i over en måned til at prøve Heliskiing, bade i et vandfald og eje en retro Porsche 911.

Det var den side af mig selv der gerne ville være skibums, og hvis de andre oplevelser der er på den liste kan give mig ligeså meget sus i maven som det gør at stå på ski, så kan jeg ikke andet end at gå en spændende fremtid i møde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.