I DK døjer jeg normalt ikke rigtig med tømmermænd, men her i 2300 meters højde er det noget andet. Oven på det, så vil jeg også påstå, at jeg er anelse ude af træning.
Jeg vågner med en bankende hovedpine klokken 11 og jeg går en tur i lejligheden, men beslutter mig hurtigt for at kravle ind under dynen med en spand.
Min krop hader mig, men det vel prisen for nogle gode timer i byen.
Jeg vågner igen klokken to, hvor jeg banker en burger sammen. Det tager relativ lang tid, før den kommer ned, men jeg får spist den.
Jeg smider mig på sofaen og ser film. Efter at jeg i en halv time har overvejet om jeg skal gå en tur og få lidt frisk luft beslutter jeg mig endelig for at gøre det.
Det er en meget klog beslutning. Solen skinner og der er svag brise. Jeg vil ikke sige jeg bliver helbredt, men den friske luft gør alligevel en forskel.
På vej hjem køber jeg noget aftensmad og noget sodavand.
Mads ringer og fortæller at han er blevet onkel, og jeg ønsker selvfølgelig den gamle mand tillykke.
Resten af aftenen går med at have selvmedlidenhed, for selvom jeg har sovet omkring tolv timer, så er der stadig en fornuftig hovedpine, men det var hele turen værd, for der var sku gang i den på Snesko i går.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.