Jeg har undersøgt det med hjemtransport, og vi (mig og Mads) var lige ved at få en bil hjem, men så var der lige en forsikring, som ikke ville have personer under 22 til at køre. Det er selvfølgelig fair nok.
Jeg har derfor bestilt en billet hjem til DK d. 27 april med en af deres guider som chauffør. Det bliver rart at komme hjem igen, så nu nyder jeg bare den sidste tid i det franske.
Jeg snakkede med Mads og det er blevet værre med hans helbred og hvis han kom herned, så ville han kun komme for at pakke og så tage hjem igen. Det synes jeg selvfølgelig ville være spild af tid, så jeg sagde at jeg sagtens kunne tage hans bagage med hjem i bilen, hvis han kunne arrangere det med ham fra Sne og Snö.
Det har Mads gjort, så jeg har en del bagage der skal med hjem eftersom Sebastian også efterlod hans ski og støvler.
Mads var meget taknemmelig og ville gerne betale min ekstra bagage hjem, så det var selvfølgelig meget fornemt. Min hjemtur kommer til at koste 95 Euro plus et par McDonalds besøg, så det er relativt billigt. Jeg skal bare sætte mig i bilen og vente på jeg rammer Skælskørvej 51 i Ringsted.
Det er rigtig rart at have styr på det og selvom Mads ikke kommer, så når jeg nok at se rigeligt til ham de næste fem år, hvor vi skal bo sammen.
Udover det, så var de jo dagen, hvor regeringen fremlagde 2020 planen, som jeg ikke har sat mig helt ind i endnu. Der er dog to ting. Efterlønnen og SU.
De afskaffer ikke efterlønnen helt, men den bliver forkortet. Dansk Folkeparti kan selvfølgelig ikke stemme for en afskaffelse af efterlønnen, for ellers ville de da miste alle deres hjernedøde vælgere.
SU er også interessant. Med hensyn til om det bliver til noget, så får min søster ingen SU, fordi hun er hjemmeboende. Her kan jeg kun grine af regeringen, for hvis man spørger samtlige gymnasieelever, så vil man opdage at 99% af dem bruger hele deres SU hver måned. Det er de letteste penge at få kørt ud i systemet. Det er derfor enkelt. Vil man gerne hæve forbruget, så sætter man SU taksten op. Det kan måske ligefrem få flere til at tage en uddannelse.
Det er da tankevækkende, at da jeg gik i gymnasiet og fik 1100 i SU fra staten, så fik en jeg kender 3000 i bistand som hjemmeboende. Det er da absurd. Jeg gik i skole hver dag og brugte tiden på at gavne det danske samfund, mens han gik rundt derhjemme og lavede ingenting. Jeg læste for nogle år siden, at man kan få udbetalt kontanthjælp i udlandet, hvis man ikke har noget arbejde. Derfor kunne jeg sidde hernede i Frankrig og modtage penge fra den danske stat og nyde livet og have det helt fedt.
Det gør jeg selvfølgelig ikke, for jeg kan sagtens klare mig, og selvom jeg ikke er millionær, så er jeg sikker på der er andre der har større behov for de penge (her taler vi ikke om folk der gerne vil på efterløn). Jeg tænker da bare, at 5 måneder gange 3000. Det er 15000 kroner. Det ville selvfølgelig være fedt at have de ekstra penge, men jeg vil aldrig modtage sådan en ydelse. Det er simpelthen for skamfuldt og jeg tror jeg ville have dårlig samvittighed resten af mit liv. Den penge kan gå til så meget andet godt og så må vi bare håbe de har været til gavn for nogle andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.