torsdag den 7. april 2011

30-3 Ros for rengøring, meget mystisk og ferie

Det er dårligt vejr, så jeg sover videre.

Jeg vågner og ser en besked fra Søren, som har lidt ros fra dem der var der ugen tidligere. Der var meget rent og pænt og det var en fornøjelse. Hvis det ikke var fordi jeg kunne se den var fra Søren så ville jeg selvfølgelig ikke tro på det, for det er sjældent at nogen roser mig for min rengøring, men ikke desto mindre skete det i dag.

Et af mine trick når jeg gør rent er at bruge så mange rengøringsmidler som muligt, for når der dufter rent, så virker der også mere rent. Det er i hvert fald min teori. Selvfølgelig skal der stadig støvsuges og vaskes gulv, men duften er vigtigere end man lige tror. Tror jeg.

Jeg skriver noget blog, læser, og ser lidt serier på computeren , så det er meget stille og roligt.

Senere kommer en af Daniels og Troels roomies forbi. Jeg kan ikke huske hvad han hedder, men han er meget flink. Han spørger om han ikke kan stille boardet, for han har glemt sin nøgle og han skal ned og handle. Han kommer lige en og kigger rundt og siger, der er godt nok rent her.

Nu vil jeg ikke sige min lejlighed er specielt ren eller pæn på nogen måde, men hvis man går en tur ned i Troels og Daniels, så er den virkelig ren.

Jeg er ret overbevist om at deres klinkegulv var meget lysere da de flyttede ind, men det er op til dem at bestemme.

Så, i dag har jeg fået ros for min rengøring to gange. Jeg kan med absolut sikkerhed sige, at det er første gang det nogensinde er sket, men det er da godt at vide at lejlighederne er som de skal være.

Jeg har snakket med min homie Jeppe om at tage en tur til Sunny Beach, hvilket han har anbefalet og eftersom jeg endnu ikke har været på en rigtig partytur til syden, så besluttede vi os for uge 32, og bo på et billigt hotel, og det er planen indtil videre, så må vi se, hvor mange der har lyst til at tage med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.