Julehilsen

Glædelig jul til familie og venner.

Vi har hørt, at I får hvid jul, så det er da dejligt.

Ellers håber jeg, at I får en masse god mad, og spiser lidt flæskesteg for mig. Vi planlægger at gå ud og spise, så vi også kan få lidt god mad. Det betyder ikke at vi ikke får god mad, for Sebastian laver meget god mad, men det er svært at bikse et stort måltid sammen når ovnen er dårlig og strømmen går når man bruger alle fire kogeplader.

Med hensyn til juletræ osv., så er det ikke rigtig noget vi bruger. Der er i det hele taget ikke rigtig noget julepynt i vores lejlighed. Det har faktisk været dejligt at være væk fra det danske juleræs, hvor det jo nærmest går amok. Her er alt stille og roligt.

Glædelig Jul ønskes i fra drengene i lejligheden.

Cafe Sneskos åbning

Det lyder jo umiddelbart som en lille hyggelig cafe i de franske alper, men det er det langtfra.

Da vi ankommer spørg vi dørmanden om der er mange mennesker, men han siger bare at der er en smule. Vi gør entre og kommer ind i et rum, hvor der er rigeligt med kondensvand på vinduerne, og hvor folk allerede danser på bordene – trods det at de kun har haft åbent en time.

Vi forsøger at komme op i baren, hvor der kun er mandlige bartendere, altså mænd som ved, hvordan en øl skal skænkes. Vi får hurtigt fat i par dejlige fadbamser, og så er det op på bordene, for at skråle med på de diverse klassikere.

Der er temmelig fyldt, og stemningen er i top.

Lyset bliver på et tidspunkt slukket, hvilket kan være lidt farligt, hvis man står og danser med sin fadøl på et bord. Det er dog ikke noget der bekymrer os, for i næste øjeblik er der sat ild til baren og festen er på toppen.

Snesko er fyldt med danske bumser og turister, og hvis der er noget de kan, så er det at holde en fest. Det er i hvert fald på de færreste cafeer jeg danser på bordene, men det gør man på Cafe Snesko. Alle er glade og selvom der var faldet en meteor ned ude på gaden, så havde vi sikkert ikke kunne høre det, fordi alle skrålede med på klassikerne og bidragede til den gode stemning.

Snesko lukker kl. 1, og derefter forsætter festen på Club Summit, men stemningen blev aldrig den samme, så jeg tog hjem umiddelbart efter, da jeg efter tre timer på fuld tryk efterhånden var blevet godt træt.

Mads og Sebastian kom også hjem, men de ved begge endnu ikke hvornår de kom hjem, om de kom sammen hjem, eller hvordan de kom hjem.

Det er ikke sidste gang vi har været på Snesko!

Opvarmning før Cafe Snesko

Eftersom det var dårligt vejr besluttede vi at blive hjemme. Dagens projekt blev at få Tropico 3 til at virke. Tropico er et spil, hvor man er diktator for sin egen ø i 1950`erne, og man skal bygge et samfund og klare missioner. Det lyder let, men der mange ting man skal tænke på som diktator.

I mandags diskfragmenterede computeren hele natten, da den flere gange nærmest var brudt sammen under spillet. Vi håbede derfor, at vi kunne spille om morgenen, men computeren blev ved med at gå ned, og der måtte virkelig arbejdes for at holde den i live. Vi prøvede derfor at gå på nettet, for at finde en opdatering til spillet. Det fandt vi og så virkede det!

Vi begyndte derfor at spille ca. kl. 15, hvilket varede til aftensmaden. Efter vi havde spist havde spillet også fanget Mads`s interesse efter han kunne se, hvor begejstrede mig og Seb var for det.

Vi fik nogle øl på bordet, for Cafe Snesko åbnede først kl. 21. Vi sad derfor fra kl. 18 af og spillede Tropico. Det er et singleplayer game, men eftersom der skal træffes mange beslutninger, så havde vi alle mange fine ideer til, hvordan vores samfund skulle indrettes. Selvom vi mange gange var uenige om mange ting, så fik vi alligevel lavet et fornuftigt samfund.

Kl. 21.30 har vi gennemført en mission og beslutter at nu er det ved at være tid til at ramme Cafe Snesko.

Jeg nævner for Mads, at der bliver meget varmt derinde, men han beholder sin trøje på. Jeg selv tager en t-shirt og min meget tynde jakke på og så af sted mod Snesko.

På vej mod Snesko tigger der en sms ind fra farmand, om at man ikke behøver at drikke så meget, men jeg er da ret sikker på, at jeg skal have en fadbamse eller to i aften.

World Cup 21/12

Godt nok var det damernes slalom World Cup, men jeg tog alligevel til Courchevel for at se det. De to andre døjer stadig med nogle små sygdomme, så de var ikke så friske.

Sikke et cirkus!

Der er officials, kameraer, tilskuere og meget andet skidt samlet på en pist. Det giver en smule panik når fx en af de kvinder, der er væltet skal fragtes fra det officielle område til en skadesklinik. Der er mennesker, biler, boder og en masse andet skidt, som forhindrer, at hun kan komme frem.  Den franske gut der styrede snescooteren fik dog skabt et hul, så de kunne komme frem.

Jeg valgte først at kigge lidt på selve løbet, som Eurosport dækkede. Der sker dog meget andet bag kameraerne. Hver gang en løber havde kørt var der en fra "slide crewet" der gled ind på pisten, så den var jævn. Der var tecnical staff, der en gang i mellem rev på pisten, så det ikke kun var ren is.

Målstregen var et populært område, fordi der var opsat storskærm, så man kunne følge hele løbet. Da der var pause, og de fleste var samlet til en koncert valgte jeg at gå en tur ned ved boderne, hvor der lækre smagsprøver. Der var flere forskellige optog, og selvom der var rigtig mange mennesker på et meget lille område, så var der en fantastisk stemning – det var trods alt 30 år siden der sidst var blevet afholdt slalom i Courchevel.

Jeg orkede ikke at se andet gennemløb med alle de mennesker. Jeg kørte en tur til Meribel, hvor en ny lift havde åbnet, så der fik jeg et par gode ture inden jeg var hjemme igen omkring halv to, hvor mig og Mads ville ud at stå, men vejret blev hurtigt dårligt da vi var ude og vi kørte hjem. 

Vi gemmer vores Sloths – de er meget bedre end de andre

Når Sloth er blevet en luksusøl er man ude på et skråplan!

Ikke desto mindre er det realiteten når man lever som skibums, der skal spares, hvor der spares kan.

I morgen d. 20/12 flyver Stephanie hjem til DK, da hun skal hjem og holde jul. Det er derfor kun os drenge der er tilbage til jul og nytår.

Vi har derfor overvejet og bygge et bord af øl. Et sådan bord skal være to ølkasser bredt, fire ølkasser langt og fire ølkasser højt. Det er 32 kasser øl, der skal til dette. De koster fem euro stykket, så det er 160 euro (ca. 1200 kr.). Det eneste problem ved at have så vidunderligt et bord er man så ikke kan drikke øllene, fordi de skal bruges som bord.

Alternativt kunne vi også beholde vores ganske udmærkede bord, og så drikke øllerne i stedet for at bruge dem som bord, selvom det selvfølgelig ville se helt fantastisk ud.

Ellers er alt godt. Det har ikke været så godt vejr i dag, så vi er blevet inden døre, og har fået gjort lidt rent og vasket noget tøj.

Vi har ikke styr på vejret i morgen, men vi står tidligt op og ser om det er godt, og hvis det er skal vi selvfølgelig på ski og hvis ikke, så finder vi sikkert på noget andet at lave. 

Mads og mig lavede mad – god mad d. 18/12

Indtil videre har jeg ikke udfoldet mine talenter i køkkenet, hverken derhjemme eller hernede. Jeg har holdt mig lidt i baggrunden og hjulpet til med at skære løg osv.

Men den anden dag var der kun mig og Mads til at lave mad, og så måtte vi være kreative.

Kreativiteten starter som altid i Spar, hvor man kan få de billigste varer.

Her fandt vi hurtigt noget lækkert kød, der havde sidste salgsdato. Det rød ned i kurven sammen med nogle kartofler og en sovs, og så var vi ellers klar til at lave stor middag.

Ind i mellem er der forskellige meninger om, hvordan tingene skal være, men det ender da med at vi får bikset noget af et kulinarisk måltid sammen bestående af kartoffelmos, sovs, bøf og bløde løg.

Det bedste ved at have lavet mad er ikke selve maden – det er at man ikke bagefter skal klare opvasken.

Så her kunne mig og Mads smide os i sofaen efter at have knoklet med en kulinarisk middag.

Sne, sne, sne

I går d. 16 kom der sne, så der er blevet sprunget laviner hele dagen i dag. Det har været lidt blandet vejr, men mest dårligt i dag.

Vi skal derfor først ud at stå offpiste i morgen, hvor de lover sol og skyfri himmel.

I morgen skal vi rengøre lejligheden ved siden af os, så får vi da tjent lidt penge.

Vi regner derfor med at stå tidligt op, så vi kan komme på ski, og stå de bedste linjer i morgen tidlig. Kl. 12 er det tid til rengøring.

Det er dog primært skiløbet vi ser frem til i morgen.

Ellers har dagen i dag været rolig. Mig og Seb har været hjemme, mens Mads var ude at stå for første gang efter han blev syg. Stephanie er stadig ude at stå, så nu er der drengehygge i lejligheden.

De lover, at det vil sne igen i nat, så vi er klar i morgen tidligJ

Stephanie har besluttet at tage hjem til familien i julen, så det er kun os drenge der er i lejligheden til jul og nytår.

Vi får besøg af Asker d. 26, som kommer ned og crasher på vores sofa.

SRP er sjovt - nej ski er sjovt.

Men nej, hvor er det dejligt ikke at skulle tænke på lektier og skole.

Hernede er den største bekymring, hvad der skal laves til aftensmad, og om det bliver godt vejr i morgen.

Du skal ikke stå op for at knokle med en opgave. Du står op for at nyde livet, for at gøre hvad du har lyst til.

Nogle vil tro, at det er svært når der ikke er nået at stå op til, men jeg elsker det. Jeg elsker at kunne ligge i min seng og se en film uden at have lektier eller andet fis at tænke på.

Ellers så håber jeg at i nyder at arbejde med jeres projekt – det tæller jo "kun" to karakterer!

Om lidt tager jeg mit gear på og står på ski i solen.

Held og lykke - hyg jer!

D. 13/12

Den trettende er normalt forbundet med uheld, men ikke i dag.

Mig og Seb startede dagen tidligt, så vi kunne nyde det gode vejr – fuld sol er lækkert.

Vi besluttede os for at ramme de bedste pister, så missionen gik ud på at komme væk fra selve Val T, da der var fyldt med mennesker.

Vi ramte derfor tidligt Meribel og Courchevel, og var på den næstyderste pist i området. Vi fik kørt nogle rigtig lækre steder, og fik da også vist os lidt frem – vi kører jo den gode stil på ski. Vi har det sjovt og kører stærkt – det er et sus.

Vi har altid pistekortet med, men vi bruger det ikke rigtig. Vi kører bare, for der er jo altid en lift når man kommer ned.

Vi tilbragte vores frokost i ca. 1500 meters højde, hvilket er 800 meter under Val Thorens, så det var dejlig varmt. Vi sad der med vores hjemmesmurte baguette (mayo, skinke, sennep, salt, peber – der manglede bare lidt rå løg, så ville den være perfekt) og vores vandflaske. Det er altså bare en dejlig følelse at sidde i bjergene og nyde sin frokost. Der er en helt ubeskrivelig stilhed, og udsigten fås ikke bedre – der kommer forhåbentlig snart et billede.

Da vi kom hjem var det tid til hovedrengøring, og så skulle der købes viskestykker, karklude, toiletpapir og alle de andre ting mor og far sørger for derhjemme.

Vi sluttede dagen i bowlingcenteret, hvor Man U lige smækkede et tamt Arsenal hold 1-0, så det var cool.

Det legendariske Die Hard maraton.

Vi har allerede fået mange fantastiske oplevelser på ski – en af de gode oplevelser uden ski var vores Die Hard maraton.

Vores futon blev slået ud, og dynerne blev lagt ind på sengen ca. kl. 21, og så startede vi vores maraton.

Die Hard 1 er jo sjovt nok starten på en legende inde for film. Man kan undre sig over at Bruce Willis aka John McClane overlever seancen i Nakatomi Towers når man tænker på at han har bare tæer i stort set hele filmen. En af de bedre scener er da han sender den første terrorist ned i elevatoren til de andre der stadig er i live. Han sender ham selvfølgelig ikke bare død ned, nej, nej, nej. Han ifører den døde terrorist en nissehue, mens han på trøjen skriver – now I have a machine gun, Ho Ho Ho.

Udover det rydder han da også lige to etager med C4 sprængstof - awesome.

I Die Hard 2 er han igen på pletten og der får han da lige stoppet lufthavnen i Washington. Han redder selvfølgelig hele lortet, og sørger for at flyene igen kan lande efter at terrorister har overtaget kontrollen over lufthavnen.

Die Hard – Mega Hard har en af de måske mest kendte scener i filmhistorien. Ja - den hvor John McClane står i Harlem med et skilt, hvor der står – I hate niggers. Alle der ved en lille smule om New York ved at dette er jævn dum ide. Han klarer det dog igen, dog med lidt hjælp fra Zeus, som forbliver hans partner i resten af filmen. Igen redder de verden, da de nakker skurken og finder hele verdens guldreserver.

Die Hard 4 er seneste skud på stammen, og selvom det er en computergeek der skal hjælpe ham med at redde verden, og selvom John McClane bliver kaldt et - Timex watch in a digital time, så forhindrer han at USA går bankerot.

Bruce er ved at være en gammel mand, men mon ikke der snart kommer en 5`er.

Vi havde i hvert fald et godt Die Hard Maraton.

Tømmermænd

Tømmermænd er normalt ikke noget jeg bruger – jeg syntes jo "næsten" det var sjovt at have en 8 timers vagt på Burger King efter en druktur. Det har dog været anderledes hernede, hvor jeg har brugt lidt tid på at ligge på sofaen. Det hænger måske også sammen med at man ikke har noget at stå op til – der er ikke noget vi skal nå - vi tager tingene som de kommer.

Når man er af sted i en uge har man ikke tid til at have tømmermænd – det har man til gengæld som bums.

I dag nåede jeg da at få bikset et par burgere sammen, selvom det tog sin tid at få købt det hele ind.

Ellers tilbragte mig og Seb da lige 15 minutter på bare at glane på gutter der lavede tricks fra et hop, så mon ikke jeg snart selv skal i gang med at lære nogle tricks.

Oven på tømmermændene fik vi lige set Tømmermænd i Las Vegas, og det er endnu ikke endt så vildt. Men tak for den fantastiske film, hvor man skal være utrolig sur for ikke at grine.

Selvom jeg har haft lidt tømmermænd, så er det ingenting. Når jeg først får mit gear på er der ingen problemer, og jeg glæder mig til i morgen, hvor vi skal ud og lege med Stephanies spejlrefleks og forhåbentlig kan sende nogle dope billeder hjem til DK – de lover i hvert fald sol. 

Musik er en stor del af vores hverdag!

Der bliver stort set spillet musik fra vi vågner til vi går i seng.

Mads har medbragt sin iPod med 30 gb. musik, så der er stadig meget vi ikke har hørt. Der er dermed altid liv i vores lejlighed, der er aldrig stille. Musikken bliver nærmest kun afbrudt når vi skal se film.

Jeg medbragte mit computeranlæg, og det har vist sig at være rigtig godt. Mor var ellers ikke den store fan, da jeg insisterede på at tage en subwoofer og to højtalere med til Frankrig.

Det var selvfølgelig mig der bestemte, så højtalerne blev pakket.

Jeg ville gerne fortælle jer om al den gode musik, men den må i høre, hvis i ligger vejen forbi Val T. 

Gå i byen i Val T og Sebs fødselsdag

Der er barer og clubs over det hele, og det er intet problem at gå i byen.

Vi har efterhånden testet det meste. Indtil videre er min personlige yndlingsbar Snow Cafe, hvor bartendererne virkelig er festlige, og selvom de måske ikke har hyret verdens bedste DJ, så er der altid fest.

I går på Sebastians fødselsdag (11/12) skulle vi selvfølgelig i byen og fejre ham. Det startede på snowcafe, hvor der blev hældt rigeligt med shots og øl ned. Det var selvfølgelig krydret med, at den ene bartender en del gange var med på at tage nogle shots, og han var godt kørende efter at have stået der i seks timer.

Oven på det bliver der selvfølgelig sat ild til baren og ringet med klokken (desværre betyder det åbenbart ikke det samme i Frankrig som i DK), men sjovt det var det.

Derefter ramte vi Malaysia (underjordisk diskotek), hvor der er masser af mennesker og live musik.

Det eneste problem er at der er alt for mange drenge, og alt for få piger. Når man så efter et par timer på ski, en gang druk, tilsat noget høj musik prøver at forstå, hvad en ellers sød engelsk pige siger, så må man give fortabt.

I den tynde luft slår øl osv en del hårdere, så det er da blevet til lidt opkast hist og her.

Sebastian og jeg selv besluttede at slutte aftenen med at kigge på stjerner, romantisk, så imens Sebastian beundrer himmelen, så står jeg foroverbøjet og forsøger at få aftenens alkohol ud af kroppen med to fingre i halsen, romantiskJ

Dem i den anden lejlighed:

Der bor to jyske gutter i samme ejendom som os, og mig og Mads havde lige været nede og sige hej den anden dag – vi kunne selvfølgelig ikke undgå at tale om, at vi snart skulle nyde en øl eller to sammen.

Den 10`ene bankede de på døren, og selvom vi sad i et ellers spændende spil Trivial Pursuit, så tog vi selvfølgelig imod invitationen.

Deres lejlighed er en anelse bedre, da de har en opvaskemaskine. Vi hilste på deres kammerat og kammeratinde, som også er bumser hernede, men bor et andet sted.

Der blev hurtigt knappet nogle øller op, og den første dødsbowle blev lavet. Der var en god stemning med høj musik og tre andre gutter joinede vores lille fest. Der blev drukket tæt – jyderne skal jo ikke kunne slå os i druk.

Der blev spillet majer, hvor udsigten til at tabe var at skulle drikke.

Når der sidder ti personer i en lille lejlighed på 30 kvadratmeter, så bliver der jo rodet. Vores to værter besluttede så at den der slog lavest på et terninge-kast skulle rydde op. Det fejrer ham der vinder, og dermed ikke skal rydde op, med at kaste sin ølflaske på gulvet. Den splintrer pænt udover det dejlige klinkegulv, og han har dermed startet en trend, så nu bliver der først kastet med tomme ølflasker, som ender på gulvet som små glasskår (var på det tidspunkt glad for mine tøfler) – festen forsætter selvfølgelig i bedste stil, og der bliver bestemt ikke skruet ned for musikken.

Herefter dukker en halvgnaven gammel dame op omkring kl. 23.30. Der bliver skruet ned for musikken, men hendes lunte er kort, da den gode stemning åbenbart kan høres i en del lejligheder. Hun gør det klart at hun ringer efter politiet, hvis vi ikke dæmper os.

Dermed er der en lejlighed for at ramme byen. Eftersom Sebastian er faldet i søvn et par gange og jeg selv har fået de øl jeg skulle have beslutter vi os for at ramme vores egen lejlighed, hvor Mads ligger syg. På vej ud af døren står den nu temmelig sure dame med en telefon i hånden, og hun var meget klar på at ringe efter politiet, men eftersom at vi nu gik droppede hun det.

Vi er selvfølgelig i utrolig godt humør da vi når vores egen lejlighed, hvor Mads fortæller at han kunne høre musikken og larmen selvom der både er en etage og et par lejligheder imellem, så vi må have holdt noget af en fest. Vi ender med at gå kolde kl. 24.

By the way – de er sku nogle flinke jyder.

Vejret den sidste tid

De sidste par dage d. 10-11-12 har været fantastiske – det har været fuld sol.

Problemet er dog at det dagene for inden havde regnet, hvilket betød at der forsvandt rigtig meget sne.

Sneen har derfor været rimelig dårlig de sidste par dage, hvilket har betydet, at vi ikke har stået dagen lang.

Solen har betydet, at der er kommet flere brune pletter på pisterne når man kommer længere ned i dalene. Vi glæder os derfor meget til, at der kommer sne, så der igen er optimale betingelser.

Hvordan mon det går på Skælskørvej 51?

Først og fremmest så håber jeg, at de alle har det godt.

De gamle har jo altid vidst, at jeg skulle være skibums i en sæson, og de har hele tiden bakket mig op – det har været fantastisk.

Men jeg tror det er lidt mærkeligt for dem, at jeg ikke er der til at spise al deres mad og drikke al deres mælk. Jeg kan kun forestille mig at køleskabet er kvart fyldt nu, hvor de ikke skal fodre på mig.

Det bekræftede mor, i hendes mail i dag (12/12), hvor hun skrev, at hun smed 500 kr ind på min konto til mad, da de nærmest ikke bruger flere penge på mad. Det var en god nyhed.

Men udover at de har et tomt køleskab, så er der jo også en vandskade der stadig driller lidt. De er jo nogle stædige gamle mennesker, så mon ikke de får deres vilje i sidste ende.

Camilla nyder sikkert, at brormand ikke altid er der til at drille. Jeg tror dog også at hun savner at jeg ikke er der, så vi kan lave lidt sjov med gamle.

Derhjemme har jeg nok aldrig været den der har taget det største læs. Jeg har lavet de ting jeg blev bedt om, men så heller ikke mere end det. Det er dog skiftet drastisk, efter at jeg kom til Frankrig, for nu er der ingen mor eller far til at klare hverdagens små gøremål, så det må man selv klare.

Jeg har i den forbindelse besluttet at blive temmelig rig, så jeg i fremtiden kan ansætte folk til den slags.

Det eneste er jeg ikke savner derhjemme er at være tvangsindlagt til at høre P4 hver morgen, men ellers kan jeg vidst ikke tillade at klage over min barndom. 

Dumme englændere

Englændere er dejlige, men på ski og board er de dumme

.

De følger ikke de udskrevne regler, de tror simpelthen at de ejer det hele og ikke behøver at tage hensyn til andre.

Det er nok også derfor at bybilledet har ændret sig lidt. Før var det kun bumser og lokale – nu er der også folk med krykker.

Det er selvfølgelig synd, men når man drikker tæt om aftenen og tilsætter absolut ingen evner på ski, så er det dømt til at gå galt. Det er kun Mads der indtil videre har smagt lidt på englændernes dumhed, da en anden snowboarder ramte ham med sit board på vej ud af liften. Der skete heldigvis ikke noget.

Jeg selv måtte også give fortabt, og jeg blev nødt til at bremse hårdt, og så kom jeg til at sprøjte lidt rigelig meget sne op på en lille tre årig pige og hendes franske skilærer, men det var trods alt bedre end at køre dem ned, og jeg sagde da pænt undskyld. Det værste var selvfølgelig, at det ikke var min skyld (det er det aldrig, for jeg er alt for awesome). Jeg nåede dog aldrig at få fat i den idiot der kørte ved siden af mig, men shit happens og ingen kom til skade.

Dog er der en rigtig dejlig ting ved englænderne og det er, at de forstår at feste og drikke tæt – det skal de have.

Bowlingcenteret var fuldstændig proppet da Cambridge og Oxford mødte hinanden, hvilket blev vist på storskærm – det var ren underholdning at følge deres engagement i gamet. 

FIFA!

Jeg har ikke spillet FIFA i over tre uger - det er sørgeligt.

Jeg håber selvfølgelig at mine dope homies hjemme i DK træner, så de er klar til at jeg kommer tilbage!

Det var jo trods alt det sidste jeg lavede med dem derhjemme inden at jeg tog af sted.

Selvom jeg kun vandt en kamp og fik mesterlige klø i de andre, så handler det jo i virkeligheden ikke om at spille FIFA. Det handler om alt det der sker omkring FIFA, for mens nogle mener at computer og Playstation er asociale redskaber så mener jeg det modsatte.

Der bliver fortalt så mange historier, jokes osv mens man spiller FIFA. Det handler om så meget andet end at vinde. Det handler om at lave en tunnel, så man kan grine af den anden resten af dagen. De timer der er blevet brugt på FIFA er nogle af de bedste timer i mit liv, og jeg savner sku at spille FIFA med gutterne, fordi det bare er chill. Jeg håber derfor de holder Playstationen varm, så den er klar til kamp når jeg kommer tilbage.

Det er desuden det eneste sted, hvor mænd kan multitaske - de kan både spille og snakke samtidig.

Det bedste ved drengene har nok været, at de selvom en del har kærester, så er det sjældent og nærmest aldrig, at de ikke er klar på at hænge ud og spille FIFA, og det skal de have ros for.

Ellers så håber jeg de passer godt på hinanden og deres kærester, for vi skal vel i sommerhus igen i år!

Jeg er utrolig taknemmelig for det billede jeg fik af Emil og hans familie, for selvom jeg ikke har taget det med (af frygt for at ødelægge det), så minder det mig altid om nogle fantastiske tiderJ

Mads Fødselsdag

Eftersom det har været regnvejr, og dermed ikke skivejr, så har vi brugt tiden på afslapning, og Mads har fået et job på en club – tillykke med det. Desuden har Mads fødselsdag i dag – tillykke med det.

Vi ville selvfølgelig fejre Mads, så i morges kl. 11 (ingen grund til at stresse når det nu alligevel var dårligt vejr) blev der lavet æg, bacon, pølser og croissanter. Det var næsten som at være i himlen, eller det var i hvert fald noget andet end baguette og skinke.

Tiden er blevet brugt på Worms World Party. Et dejligt simpelt spil der foregår i 2D. Det handler om, at hver spiller har et hold af et antal orme. Ormene har våben og skal slå hinanden ihjel. Det er meget simpelt, og lige noget vores hjerner kan overskue.

Nu vil nogle sige at vi er en smule for old school – det er trods alt et par år (eller ti) siden at Worms kom på gaden. Derfor har vi selvfølgelig også medbragt 3D versionen, så når man i et svagt øjeblik er træt af den ene udgave kan man altid skifte til den anden. Det kan man så krydre med et par øl eller tre, og så er det lige pludselig ikke så kedeligt at sidde i en lejlighed på 30 kvadratmeter.

Vi er nu efter at have tævet hinanden på kryds og tværs begyndt at gennemføre missioner. Det går indtil videre ganske udmærket, men der har da været nogle udfordringer undervejs. Der er dog stadig lang vej!

Jeg ville gerne have fortalt nogle dramatiske situationer fra worms, men eftersom vi skal til at spille worms må det blive en anden gang.

Det er selvfølgelig mest et drengespil, så Stephanie bruger tiden på at snakke med veninder, læse og prøve at få internettet til at fungere i de øjeblikke, hvor vi ikke bruger computeren.

I har sikkert bemærket, at jeg ofte skriver at vi klarer tingene med en øl, og det er fordi, at øl næsten er billigere end vand, og 35 kroner for 24 stk. (25 cl.) er i mine øjne ikke særlig galt.

Vi har endnu ikke haft tid til at spille Tropico, men mon ikke vi når det en af de næste måneder. 

Hvad er Val Thorens?

Jeg håber i har fundet ud af at det er et skiområde.

Men det er også så meget mere end det, selvom det er det primære.

Selve Val Thorens er hovedbyen i de tre dale (området strækker sig over 3 dale). De to andre store byer hedder Meribel og Courchevel.

Val Thorens ligger i 2300 meters højde, og er dermed Europas højest beliggende skisportsby. Hele området er på 600 kilometer, så det tager et par dage før man har kørt på alle pisterne. Byen i sig selv er ikke specielt stor, men i højsæsonen udskifter man alligevel 40000 mennesker på en lørdag. Val Thorens byder på Frankrigs bedste afterski, det er stadig ikke på Østrig niveau, men de nærmer sig. Nu er jeg her jo primært for at stå på ski, og der er det uden tvivl det bedste område. Det er selvfølgelig min mening, men jeg tror jeg ved hvad jeg snakker om jeg har trods alt været i Alpe d` huez, Val d`isere, Bad Gastein, Verbier, St. Anton, Zillertal, Sestriere, Ischgl, Cervinia (plus et par andre(jeg har med vilje udeladt Norge og Sverige, da jeg ikke anser det for skiområder, men mere for store kælkebakker)) og der er stadig intet der er sammenligneligt med Val Thorens og de tre dale.

Meribel ligger i midten af området, og det er dermed lettest at komme fra de andre dale til denne dal. Det ville selvfølgelig være naturligt at placere sig her, men byen er på ingen måde den samme som Val Thorens. Det er i Val Thorens der er en udpræget bumsekultur.

Courchevel er den eksklusive by, her er der ingen rå beton bygninger, men kun lækre og flotte lejligheder for de velhavende. Barerne er ikke typiske afterskisteder, det hele er mere sofistikeret.

Byerne er meget forskellige, men fælles for dem alle er, at de ligger i verdens bedste skiområde. Nu vil flere sikkert spørge hvorfor det er verdens bedste skiområde. Det er det fordi de har de lækreste pister, de bedste offpiste muligheder, et liftsystem uden kø og så det fact at der altid er sne. I skal nok få mange flere oplevelser fra både pisten og offpisten. Den eneste ulempe ved Val Thorens er at det ligger i Frankrig. Man bliver meget hurtig sur over franskmændenes arrogance, men når man får så mange andre gode oplevelser, så det er en mindre detalje.

Mads har valgt at droppe sit job, så nu starter vi i fitness centeret i morgen.

Hvis der andet man ønsker at vide om Val Thorens er man meget velkommen til at smide en kommentar herinde.

Et bumsekøleskab

Vores køleskab er cirka halvt så stort, som det man normalt har derhjemme. Det betyder selvfølgelig ikke noget, for det er hverken helt eller halvt fyldt.

I vores køleskab kan man finde, et glas discount mayo, en discount ketchup, en pakke discount skinke, en lille pakke revet mozzarella ost, en to liters mælk og en pakke med discount bacon.

Maden er derfor meget ensformig. Vi spiser enten baguette med skinke, eller cornflakes med mælk. Det er retterne for morgenmad og frokost. Der er hverken salat eller andre grøntsager til at spice maden lidt op med. Frugt og grønt bliver altid brugt til aftensmaden - der er derfor ingenting som går til spilde.

Man kan derfor godt komme til at savne mors køleskab. Der var altid et eller andet nyt man kunne spise, men på den måde lærer man også at sætte pris på alt det man har i DK.

I går var det dårligt vejr, så vi brugte tiden på at slappe af, og vi nåede at se fire film.

I dag er det begyndt at regne, så det er ret skod, så det føles næsten som sommer, selvom det stadig er minus 2 grader udenfor. Det kan være vi starter et Godfather maraton.'

Dato: 6/12 2010

Jeg tror lige jeg har defineret livet..

Dagen er d. 4 december, og hele området eller i hvert fald 85% af lifterne åbnede.

Vejret var perfekt, fuld sol og blå himmel (keyserwetter eller blue bird), så vi stod ved liften da den åbnede.

Mads træner stadig på boardet, men mig Seb besluttede os for at ramme de to andre dale.

Vi var altså de første på pisten og dermed de to personer der åbnede de tre dale – det var vildt.

På vej ned fra toppen observerede vi ,at der ikke kørte nogle lifter, og der var dermed en ubeskrivelig stilhed. 

Der var kun min og Sebastians pusten, og lyden fra vores ski, ellers var der fuldstændig stille.

Sebastian sagde det meget godt: man tænker ikke på noget når man står på ski.

Hvis man gør, er det fordi man kører for langsomt, men det er ikke tilfældet med os.

Skiløbet giver en frihed, en fantastisk frihed, og det får adrenalinen til at arbejde – det er helt klart mit junk!

Mr. Mads og Mr. Seb kommer hjem fra byen.

Jeg var selv gået lidt tidligt hjem fra byen, og var gået kold.

Kl. 3.30 kommer Seb og Mads væltende ind af døren – og det er hverken listende eller med sænket toneleje – de har nærmest taget festen med hjem. Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at vågne, men jeg synes kun det er sjovt, for det er jo ikke fordi jeg skal noget den næste dag.

Mads og Seb forsætter festen i lejligheden, og eftersom at vi bor i en lille lejlighed kan man høre alt, hvilket jeg synes er meget fornøjeligt – jeg ligger faktisk og griner inde i mig selv fra de træder ind af døren til de kommer i seng, så i får lige et par af højdepunkterne fra den næste halve time.

Mads er selvfølgelig blevet sulten ovenpå aftens strabadser, og så skal der laves pasta. Mads får fyldt vand i gryden og sat den på kogepladen, derefter siger Mads meget surt til vandet – KOG!

Mads og Seb kan dog også andre tricks, og de starter deres egen karaoke version af Enrique Iglesias hit Hero. Jeg kan sige mange dejlige ting om Mads og Seb, men sang er ikke der de skal tjene deres penge – jeg frygtede på et tidspunkt at deres råben og skrålden ville udløse en lavine.

Mads vand er i mellem tiden kommet i kog, og så skal deres laves pasta og sovs. Sovs er måske så meget sagt når man blander Creme Fraice og ketchup, men det havde da en konsistens.

Stephanie var ligesom mig selv blevet vækket og det var ikke ligefrem grin der kom fra underkøjen. Hun går ind til drengene og får råbt - at nu skruer i kraftedme ned! De skruer pænt ned, og Sebastian får lige smidt kommentaren at hun skylder ham 26 euro. Stephanie er i det røde felt, og kommer tilbage til soveværelset for at finde pengene. Hun giver Sebastians pengene og siger at her er hans skide 20 Euro. Det komiske er at Sebastian promte svarer, at det var 26 euro – det tilspidser situationen en anelse og døren til soveværelset bliver smækket.

På dette tidspunkt har jeg fået så meget god underholdning, at jeg næsten ville betale for det.

Mads pasta og "sovs" er blevet "færdig". Sebastian udbrydder med det samme at pastaen ikke er kogt og at sovsen smager underligt – Mads kan kun give ham ret, og natmaden bliver droppet.

Drengene kommer snart frem til at det er blevet sengetid, og Sebastian kaster sig i køjesengen. Mads har lidt problemer og orker ikke at tage trappen op til den øverste køje – han ender derfor aftenen på sofaen med en pose som ledsager.

De faldt meget hurtigt i søvn.

Hvad har man af gear når man er bums – man har selvfølgelig det bedste gear!

Mit gear er nøje udvalgt - ingen tilfældigheder.

Fischer progessor 9+, 170 cm. Dette er min pisteski. Den skulle lige have lidt tilvænning – den virkede utrolig mærkelig. Butikken sagde at den ville være krævende i starten, men nu er vi blevet gode venner.

Line Prophet 90, 179 cm. Dette er twintipski, som er beregnet til offpiste og park. Den blev hurtigt en rigtig god ven, og den har allerede givet mig mange fantastiske powder oplevelser.

Støvlerne blev et par lysebrune Nordica støvler, simpelt af den grund, at de sidder fantastisk. Der skulle selvfølgelig lige en speciallavet sål, og laserblokking til, for at den blev optimal, men nu sidder den rigtig godt.

Undertøjet er selvfølgelig HH, mens jeg kører med Hagløfs og Peak Fleece. Det klarer de kolde temperaturer, der kan nemlig snildt være minus 20 grader på toppen.

Tidligere har jeg ment at sikkerhed var for folk der var dårlige – det mener jeg ikke mere. Jeg kører selvfølgelig både med hjelm og rygskjold, det er en nødvendighed!

I min ærmelomme ligger mit ski pas til 7500 kroner og mit Carte Neige – det er en smule mærkeligt at have næsten 8000 kroner i lommen hele tiden.

Tøjet er for nogle ski og boardere blevet det vigtigste, og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde det ikke betød noget for mig. Jeg havde allerede et sort Northface sæt fra sidste år, men det var åbenbart ikke nok for mig. Jeg investerede derfor i en Salomon Conspiracy one piece. Og ja, one piece betyder heldragt. Så når i rammer Val T, så kan i finde mig i en limegrøn heldragt.

Dag 8

Vi vågnede alle med tømmermænd, så sofaen blev slået ud. Den stod på vand og film (det blev til tre film – xXx2, The book of Eli og Scott Pilgrim against the world).

Vi forsøgte at få fransk simkort – det tog lige en halv time for den idiotiske franskmand at aktivere det, og det lykkedes ikke, så det blev til et: cròmkack tumorraw (comeback tomorrow)!

Aftenen tilbragte vi i Bowlingcenteret, hvor der var bold på storskærm. Mads var ret meget ovenpå da Arsenal vandt og Man U blev ydmyget 4- 0 af West Ham (skodhold - owned (tilføjet af Mads)).

Det var derfor en meget død dag, hvor det største projekt var at skaffe et simkort, hvilket ikke kunne lade sig gøre.

Da vi kom hjem gik strømmen i halvdelen af lejligheden, og vi kunne regne ud, at der var gået en sikring, men det måtte forblive et projekt for morgendagen.

Dag 7

Vi stod op kl. 7.50, da vejrudsigten lovede fuld sol.

Vi trak gardinerne fra, og det var ligesom at blive blitzet lige i øjnene – det var heldigvis bare solens refleksion i sneen, og ikke en paparazzi. 

Vi fik hurtigt spist mad, da det var fuld sol. Det havde som sagt sneet 10 centimeter – der var derfor optimale betingelser for perfekt dag.

Mig og seb gik derfor på jagt efter de bedste linjer, og eftersom vi var blandt de tyve første i liften, så vi var de første til at ramme pisterne. Det betød selvfølgelig også at vi skulle ud i offpisten. Vi var ude og ramme nogle af de bedste linjer, og det er en unik oplevelse når sneen er oppe at ramme brystkassen.

Skiene ramte også et par klipper, så vi har allerede fået de første ridser. Sebastian har været værst ramt, og han klager over at han vejer mere end mig og at det er derfor. Jeg har fortalt ham det selvfølgelig bare er fordi jeg er bedre, men det bliver vi nok aldrig enige om;)

Dagen skulle selvfølgelig sluttes med maner, og det betyder man skal drikke sig fra sans og samling og derefter ramme byen.

Ind i mellem vodka og øl kunne vi følge Barca - Real Madrid, 5-0, det siger vidst alt.

Vi fik alle sammen opbygget en fornuftig brandert, og jeg fik hevet min Barca trøje over hovedet, og så gik turen mod Saloon.

Vi mødte hurtigt nogle piger, og dem fik vi da snakket lidt med. De nåede da også at hustle et par shorts på Sebastians regning (Mads måtte senere tage dankortet fra ham – ellers ville det gå helt galt). Vi mødte også nogle andre bumser, så vi får så småt opbygget et lille netværk – Mads er dog uden tvivl den der kender flest. Aftenen forsatte i god stil indtil en af lederne på Saloon mente at jeg hellere måtte følge min ven (Sebastian) hjem. Det gjorde jeg selvfølgelig. Det skal siges at Sebastian nærmest aldrig brækker sig, men det gjorde han denne aften, og jeg orkede ikke at bakse ham ind i køjesengen, så han blev smidt på sofaen. 

Dag 6

Det var skyet fra morgenstunden, så der gik lidt tid inden vi ramte pisten. Det var ligesom i går dårlige forhold, og man kunne ikke se konjunkturerne, så den stod på tidlig frokost.

Der var ikke den store opklaring på vej, men så tittede solen frem bag skyerne – gearet kom på, og vi ramte pisten, eller rettere sagt Mads og Stephanie gjorde. Seb og mig mente at skiene endnu engang havde brug for at mærke noget powder, så vi fandt en klippeside, hvor et par stykker havde kørt før os, bla. et par guider, hvoraf den ene af dem væltede.

Det giver lidt af et sus i ens krop når man står og kigger ned over en klippeside, hvor man kan sætte sine egne spor i sneen – adrenalinen pumper, for selvom sneen er høj, så kan der gemme sig masser af klipper! Til gengæld så overvinder følelsen af at kunne sætte sine egne spor alle følelser for frygt, og efter en dyb indånding går det nedad.

Det fik mig for alvor til at indse, at det er det jeg er her for. Det er for at få nogle vilde adrenalin kickene oplevelser, som jeg vil huske resten af mit liv – det er jo nu jeg har tiden til det.

Mig og Seb endte dagen på den bar i terrænet, hvor folk dansede på borene udenfor, alt i mens de havde hyret en dj, en sanger og saxofonist, så der var tryk på. Det var en blanding af bumser og franskmænd, men der var ingen tvivl om at alle er glade for at sæsonen endelig er startet.

Mig og Mads har i aften gået byen rundt for at finde job, men der er få der søger, og de der gør, ja de søger piger – nu kan vi tale om ligestilling! Vi har dog fået smidt vores cv nogle steder, så måske er vi heldige at nogle kontakter os en dag. Indtil videre har vi kun vores rengøringsjob, som er næsten hver lørdag.

Hvis du på noget tidspunkt ligger vejen forbi Val Thorens, så har vi en ledig sofaJ

Nu er klokken ved at være elleve, og eftersom de lover fuld sol i morgen, så er det tid til at gå i seng, så vi kan ramme pisterne tidligt i morgen. Har lige kastet blikket ud af vinduet og det sner nu, så det tegner til en perfekt dag i morgen.

Dag 5

Fra morgenstunden falder sneen i tykke lag og det blæser voldsomt. Det blev derfor tid til film og kortspil.

Man kan mærke på folk, at det er svært at bo fire mennesker i en lejlighed på 30 kvadratmeter. Vi er alle fire vant til at have eget værelse og sted vi kan gå hen og være os selv. Her er man hele tiden påvirket af, hvad de andre i lejligheden foretager sig – det er lidt sjovere når toilettet ikke ligger 2 meter fra køkken og stue. Det giver selvfølgelig en speciel aroma i lejligheden, men den kan man sagtens være foruden.

Vi var lige ude og ramme pisterne, men det er knap så sjovt at stå på ski når vejret er dårligt.

Maden kostede 6 euro for alle fire, så det var jævnt billigt, det er da ikke så tit, at man kan blive mæt for en ti`er.

Vi smuttede lige en tur på the Frog for at få en øl og komme lidt væk fra lejligheden.

Dag 4

Det sneede fra morgenstunden af, og efter som der var kommet en smule vodka indenbors aftenen før, så startede vi dagen på sofaen. Der blev sat Eurotrip på den bærbare, og så stod den ellers på komedie, mens vi chillede.

Siden i går aftes er der faldet ca. 30 centimeter sne, og det sner stadig, så det tegner til offpiste skiløb i morgen, hvor der gerne skulle være sol i morgen formiddag

Ellers har vi faktisk ikke lavet noget i dag, og når jeg siger ikke noget, så er det virkelig ikke noget. Stephanie har lagt neglelak tre gange, så det siger vel lidt om, hvor meget der er at lave. Vi overvejer at investere i et kort til sportscenteret, men det koster alligevel 180 euro, og det er også en slags penge, når man ikke har noget job.

Med hensyn til job, så virker det sværere end først antaget, mest fordi alle barerne har ansat bumser fra tidligere år, og selvfølgelig fordi vi ikke taler fransk.

I dag har vi investeret i 30 dages wifi, men indtil videre har det været meget langsomt, men vi håber, at det er sneens skyld at der dårligt signal, og vi dermed kan få noget net i morgen.

Lige nu er Mads og Seb i gang med at lave et udsøgt gourmetmåltid, som indeholder kød – det ser vi meget frem til.

Jeg selv tænkte det var ved at være tid til et bad, da jeg kun havde taget et siden vi kom.

Indtil videre forventer vi at hele området åbner d. 4 december – det ser vi meget frem til, da der ikke er så meget der åbent endnu. Alligevel har man næsten pisterne for sig selv, selvom solen står højt på himmelen.

Hvis nogle vil kigge forbi vores crib i et par dage eller en uges tid, så skal man være meget velkommen. Jeg skriver når jeg har fået mit franske nummer, og ellers er man velkommen til at smide en besked herindeJ

Dag 3

Dagen startede lidt i 8, da vi opdagede at der var skyfrit, og dermed schönes wetter – vi var derfor ved liften kl. 9, på dette tidspunkt var temperaturen minus fjorten uden for vores lejlighed og dermed en del koldere oppe i terrænet.

Mig og Seb så at en ny pist var åbnet, og dermed også nye gode muligheder for offpiste.

Vi tog derfor en lille tur uden for pisten, som vi have set fra liften. Vi var de første par der kørte her, og det var vildt. Helt blød powder, hvor skiene bare skar igennem. Det betød selvfølgelig at man måtte sætte farten op. Det betød også at det var tid til dagens første og andet styrt, hvor vi begge leverede en flot akrobatisk præstation i luften, men når man lander i blød powder, så kan man ikke tillade sig at klage.

I dag smed vi lige 60 euro efter Carte Neige, så der kommer en helikopter og henter os, hvis vi kommer til skade i offpisten – det er meget betrykkende.

Der er dermed ved at være tjek på alt det praktiske, og måske får vi internet i morgen - det bliver en fest.

I dag begyndte vi at bygge et hop, så vi kan træne tricks. Dermed skulle jeg gerne snart kunne lave backflip, frontflip, 360, 720.

I morgen regner vi med sne, men lørdag bliver det solskin igen.

Jeg planlægger at bruge dagen i morgen på at finde et job, hvis det kan lade sig gøre.

Dag 2

Vækkeuret ringede, og selvom man havde drukket tæt i går, så var der ingen tømmermænd. Dagen stod på ski.

Vi købte liftkort kl. 9, og minutter senere var mig og Seb på pisten – de andre havde lidt tømmermænd. Eftersom vi nærmest var de eneste på pisten havde vi masser af plads til at køre stærkt og lege idioter.

Først på dagen skyet – dernæst fuld keyserwetter, og eftersom der ikke var nogle mennesker på pisten, så var det med at få mest muligt ud af det.  Sneen var powder, så twintips`ene blev luftet, og følelsen af at køre gennem nysne var dope.

Problemerne i lejligheden er så småt begyndt at vise sig, toilettet fungerer ikke altid, håndvasken er lidt utæt, det trækker ekstremt meget fra vinduet, dvd-afspilleren virker ikke, og man kan ikke låse døren til vores skirum.

På trods af alle disse mangler, så er vi rimelig ligeglade, for vi har 30 kvadratmeter, på en af verdens bedste adresser, det er trods alt de færreste der kan klikke i deres ski når de går ud af dørenJ

Dag 1

Hey back there.

Tidsplanen holdt næsten – flyet var en halv time forsinket, men taxaselskabet havde styr på det.

Taxachaufføren var en stille og roligt gut, men da han ramte opkørslen til Val Thorens blev han en djævel, der var op til flere overhalinger, og snekæder er åbenbart ikke noget taxachauffører bruger, selvom der var masser af sne på vejen da vi nåede Val T - vi kom dog sikkert frem.

Vi bestemte os for at slappe lidt af, og vi gik ud for at finde noget at spise i spøgelsesbyen. Vi er nogle af de første der er kommet for at stå denne sæson, så der er ikke mange mennesker.

Hele dagen gik med praktiske ting, og vi var bestemte os selvfølgelig for at drikke rigeligt af de våde varer vi havde fået købt lufthavnen. Det endte med en gardin bytur på den eneste bar der havde åbent. Jaegermeister, vodka, gin, absinth og øl blev hældt ned og kom så senere op igen.

Vækkeuret blev selvfølgelig sat til 6:45, så vi var klar til ski næste morgen.