Mit gear er nøje udvalgt - ingen tilfældigheder.
Fischer progessor 9+, 170 cm. Dette er min pisteski. Den skulle lige have lidt tilvænning – den virkede utrolig mærkelig. Butikken sagde at den ville være krævende i starten, men nu er vi blevet gode venner.
Line Prophet 90, 179 cm. Dette er twintipski, som er beregnet til offpiste og park. Den blev hurtigt en rigtig god ven, og den har allerede givet mig mange fantastiske powder oplevelser.
Støvlerne blev et par lysebrune Nordica støvler, simpelt af den grund, at de sidder fantastisk. Der skulle selvfølgelig lige en speciallavet sål, og laserblokking til, for at den blev optimal, men nu sidder den rigtig godt.
Undertøjet er selvfølgelig HH, mens jeg kører med Hagløfs og Peak Fleece. Det klarer de kolde temperaturer, der kan nemlig snildt være minus 20 grader på toppen.
Tidligere har jeg ment at sikkerhed var for folk der var dårlige – det mener jeg ikke mere. Jeg kører selvfølgelig både med hjelm og rygskjold, det er en nødvendighed!
I min ærmelomme ligger mit ski pas til 7500 kroner og mit Carte Neige – det er en smule mærkeligt at have næsten 8000 kroner i lommen hele tiden.
Tøjet er for nogle ski og boardere blevet det vigtigste, og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde det ikke betød noget for mig. Jeg havde allerede et sort Northface sæt fra sidste år, men det var åbenbart ikke nok for mig. Jeg investerede derfor i en Salomon Conspiracy one piece. Og ja, one piece betyder heldragt. Så når i rammer Val T, så kan i finde mig i en limegrøn heldragt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.