torsdag den 23. december 2010

Cafe Sneskos åbning


Det lyder jo umiddelbart som en lille hyggelig cafe i de franske alper, men det er det langtfra.

Da vi ankommer spørg vi dørmanden om der er mange mennesker, men han siger bare at der er en smule. Vi gør entre og kommer ind i et rum, hvor der er rigeligt med kondensvand på vinduerne, og hvor folk allerede danser på bordene – trods det at de kun har haft åbent en time.

Vi forsøger at komme op i baren, hvor der kun er mandlige bartendere, altså mænd som ved, hvordan en øl skal skænkes. Vi får hurtigt fat i par dejlige fadbamser, og så er det op på bordene, for at skråle med på de diverse klassikere.

Der er temmelig fyldt, og stemningen er i top.

Lyset bliver på et tidspunkt slukket, hvilket kan være lidt farligt, hvis man står og danser med sin fadøl på et bord. Det er dog ikke noget der bekymrer os, for i næste øjeblik er der sat ild til baren og festen er på toppen.

Snesko er fyldt med danske bumser og turister, og hvis der er noget de kan, så er det at holde en fest. Det er i hvert fald på de færreste cafeer jeg danser på bordene, men det gør man på Cafe Snesko. Alle er glade og selvom der var faldet en meteor ned ude på gaden, så havde vi sikkert ikke kunne høre det, fordi alle skrålede med på klassikerne og bidragede til den gode stemning.

Snesko lukker kl. 1, og derefter forsætter festen på Club Summit, men stemningen blev aldrig den samme, så jeg tog hjem umiddelbart efter, da jeg efter tre timer på fuld tryk efterhånden var blevet godt træt.
Mads og Sebastian kom også hjem, men de ved begge endnu ikke hvornår de kom hjem, om de kom sammen hjem, eller hvordan de kom hjem.

Det er ikke sidste gang vi har været på Snesko!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.