Eftersom det har været regnvejr, og dermed ikke skivejr, så har vi brugt tiden på afslapning, og Mads har fået et job på en club – tillykke med det. Desuden har Mads fødselsdag i dag – tillykke med det.
Vi ville selvfølgelig fejre Mads, så i morges kl. 11 (ingen grund til at stresse når det nu alligevel var dårligt vejr) blev der lavet æg, bacon, pølser og croissanter. Det var næsten som at være i himlen, eller det var i hvert fald noget andet end baguette og skinke.
Tiden er blevet brugt på Worms World Party. Et dejligt simpelt spil der foregår i 2D. Det handler om, at hver spiller har et hold af et antal orme. Ormene har våben og skal slå hinanden ihjel. Det er meget simpelt, og lige noget vores hjerner kan overskue.
Nu vil nogle sige at vi er en smule for old school – det er trods alt et par år (eller ti) siden at Worms kom på gaden. Derfor har vi selvfølgelig også medbragt 3D versionen, så når man i et svagt øjeblik er træt af den ene udgave kan man altid skifte til den anden. Det kan man så krydre med et par øl eller tre, og så er det lige pludselig ikke så kedeligt at sidde i en lejlighed på 30 kvadratmeter.
Vi er nu efter at have tævet hinanden på kryds og tværs begyndt at gennemføre missioner. Det går indtil videre ganske udmærket, men der har da været nogle udfordringer undervejs. Der er dog stadig lang vej!
Jeg ville gerne have fortalt nogle dramatiske situationer fra worms, men eftersom vi skal til at spille worms må det blive en anden gang.
Det er selvfølgelig mest et drengespil, så Stephanie bruger tiden på at snakke med veninder, læse og prøve at få internettet til at fungere i de øjeblikke, hvor vi ikke bruger computeren.
I har sikkert bemærket, at jeg ofte skriver at vi klarer tingene med en øl, og det er fordi, at øl næsten er billigere end vand, og 35 kroner for 24 stk. (25 cl.) er i mine øjne ikke særlig galt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.