Dag 6

Det var skyet fra morgenstunden, så der gik lidt tid inden vi ramte pisten. Det var ligesom i går dårlige forhold, og man kunne ikke se konjunkturerne, så den stod på tidlig frokost.

Der var ikke den store opklaring på vej, men så tittede solen frem bag skyerne – gearet kom på, og vi ramte pisten, eller rettere sagt Mads og Stephanie gjorde. Seb og mig mente at skiene endnu engang havde brug for at mærke noget powder, så vi fandt en klippeside, hvor et par stykker havde kørt før os, bla. et par guider, hvoraf den ene af dem væltede.

Det giver lidt af et sus i ens krop når man står og kigger ned over en klippeside, hvor man kan sætte sine egne spor i sneen – adrenalinen pumper, for selvom sneen er høj, så kan der gemme sig masser af klipper! Til gengæld så overvinder følelsen af at kunne sætte sine egne spor alle følelser for frygt, og efter en dyb indånding går det nedad.

Det fik mig for alvor til at indse, at det er det jeg er her for. Det er for at få nogle vilde adrenalin kickene oplevelser, som jeg vil huske resten af mit liv – det er jo nu jeg har tiden til det.

Mig og Seb endte dagen på den bar i terrænet, hvor folk dansede på borene udenfor, alt i mens de havde hyret en dj, en sanger og saxofonist, så der var tryk på. Det var en blanding af bumser og franskmænd, men der var ingen tvivl om at alle er glade for at sæsonen endelig er startet.

Mig og Mads har i aften gået byen rundt for at finde job, men der er få der søger, og de der gør, ja de søger piger – nu kan vi tale om ligestilling! Vi har dog fået smidt vores cv nogle steder, så måske er vi heldige at nogle kontakter os en dag. Indtil videre har vi kun vores rengøringsjob, som er næsten hver lørdag.

Hvis du på noget tidspunkt ligger vejen forbi Val Thorens, så har vi en ledig sofaJ

Nu er klokken ved at være elleve, og eftersom de lover fuld sol i morgen, så er det tid til at gå i seng, så vi kan ramme pisterne tidligt i morgen. Har lige kastet blikket ud af vinduet og det sner nu, så det tegner til en perfekt dag i morgen.