24-4 The Last One

Jeg starter dagen nøjagtigt som jeg plejer, og det er keyserwetter, så det kan ikke være meget bedre. Jeg spiser mit baguette med marmelade og kommer i tøjet, for at få de sidste timer på ski.

Jeg tænker over hvor mærkeligt det bliver ikke at kunne gå ud og stå på ski. Nu kommer jeg selvfølgelig til at kunne så meget andet, men alligevel.

Jeg kører rundt i Val T og der er ikke så mange mennesker, så jeg får racet igennem og jeg sætter virkelig pris på de sidste ture. Det kan godt være at jeg har kørt næsten hver dag de sidste 5 måneder, men jeg kommer til at savne det. Men jeg er virkelig glad for, at jeg tog herned, og det har virkelig været en dejlig tid.

Jeg elsker nærmest alt ved skisporten. Den er på mange måder federe end mange andre slags sport. Farten er en stor del af det. Det giver et adrenalin kick når man kører så hurtigt at ens lår ryster, og man i et øjeblik overvejer hvor galt det kan gå.

Det får mig til at overveje nogle andre ting. Er det ikke sådan er alt er blevet skabt. Har det ikke altid været med lidt af adrenalin kick i baggrunden. Hvis ikke Bill Gates havde syntes at computere var awesome, havde vi så haft Microsoft i dag? Da han var dreng sad fra klokken tre om natten til seks om morgenen og programmerede fordi han syntes det var røvsjovt. Han gjorde de fordi han brændte for det. Han gjorde det fordi det gav ham et kick, hvem ville ellers stå op klokken lort om morgenen, for at programmere i tre timer, for at gå i seng og stå op en time senere.

Det kan jeg ikke andet end at beundre, men det er også det jeg vil tage med mig videre i livet. Jeg gider ikke stå op morgenen og tænke, shit jeg skal på arbejde. Jeg vil stå op og sige, shit det er nice jeg skal på arbejde. Det er sådan mit liv skal være. Det skal være spændende. Det kan godt være, at vi er vanemennesker, og det er helt fint, men jeg vil gerne bryde hverdagen en gang i mellem. Lave et faldskærmsudspring. Få pumpet noget adrenalin ind i kroppen. Det kan man selvfølgelig bare gøre ved at tage stoffer, men nu gider jeg ikke ende som et andet narkovrag, og jeg tror stadig de naturlige adrenalin kick er federe.

Jeg vil gerne være mig. Når vi snakker om mig, så snakker vi om livsglæde, for det var derfor jeg tog herned, og det er med det jeg tager herfra. Jeg har været på toppene klokken lort om morgen for at stå i noget dejlig pudder. Jeg har bare fået nogle oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. Jeg kunne helt sikkert have tjent en masse penge i DK, men ville det være det værd? Jeg har ingen kæreste og jeg kan gøre hvad jeg vil, og det er jeg sindssyg glad for jeg har gjort, for det har været nogle fantastiske måneder. Både dem med de andre, men lige så meget dem alene.

Jeg fik også brugt mine 10.33 euro i småpenge, hvilket satte to mand i gang med at tælle nede i den lokale Spar. Jeg købte for 9.81, og var large, og sagde de bare kunne beholde resten. Jeg var ikke den mest populære mand i butikken, men de skal bare være glade for jeg ikke gjorde det i myldretiden. På den måde fik jeg lige lidt proviant til køreturen og noget aftensmad.

Jeg pakker det sidste da jeg kommer hjem. Jeg er meget optimistisk og undrer mig over al den plads, men når man mangler at pakke sin hjelm og sine indendørssko, så er det klart at der lige pludselig er "meget" plads. Da alt er pakket er taskerne godt proppede, så der er ikke plads til mere.

Efter den her linje går jeg ned op uploader mine sidste blog indlæg og så håber jeg, at der ind i mellem har været noget spændende læsning. Jeg glæder mig til at se jer alle sammen i DK.

See you soon.

23-4 Lidt ski, men ellers er jeg begyndt at pakke og få styr på det hele

Det er lidt overskyet, men efter jeg har tjekket Søren og Mettes lejlighed klokken 10 hopper jeg i skitøjet, men det bliver ikke til mere end en time, for sneen er allerede ved at være dårlig, og det blæste en halv pelikan, så jeg beslutter at tage hjem og få et overblik over lejligheden.

Jeg får hurtigt styr på det meste og begynder langsomt at pakke al det der kan pakkes.

Jeg kigger under sofaen og sengen og finder alt fra hårdshampoo til tomme ølflasker. Det skal selvfølgelig også væk.

Vores udlejer skriver også lige, at han ikke gider gøre rent, så han tager 1000 kroner i timen, hvis ikke lejligheden bliver efterladt i den stand som den blev modtaget. Det er selvfølgelig lidt interessant, for den var ikke speciel ren da vi modtog den, men jeg har alligevel tænkt mig at gøre den ordentligt ren, så bliver de næste der skal bo her så meget gladere.

På et tidspunkt finder jeg alle småpengene frem. Altså alt, hvad der hedder 1 cent, 2 cent og 5 cent. Det er irriterende små beløb, og de er alle sammen bare blev kastet i skål, men nu vil jeg egentlig gerne finde ud af hvor meget der rent faktisk er. Der er 10 Euro og 33 cent i små penge. Der var 130, 1 cent.

Nu er jeg jo ikke den store fan af franskmænd, og selvom jeg har prøvet at opføre mig ordentligt, så synes jeg stadig mange af dem er nogle arrogante røvhuller.

Derfor har jeg tænkt mig at handle ind for omkring 10 Euro i morgen. Lidt chips og sodavand til turen. Og så ellers smide min pose med alle de dejlige småmønter på bordet. Så må de selv afgøre om de vil tælle lortet eller bare lade mig gå. Det ser jeg en smule frem til, selvom jeg faktisk ikke gider vente på at en franskmand skal tælle hele lortet og jeg skal vente på han eller hun bliver færdig, men mon ikke de bare tager posen og så er det overstået.

Det sjoveste ville selvfølgelig være at gøre det om morgenen i Sherpa. Det er altid den samme, fuldstændig uinteressante og virkelig trætte dame der sidder i kassen. Jeg tror slet ikke hun ville kunne overskue at skulle tælle alle de penge.

Jeg pakker min første taske og føler allerede at jeg har godt styr på pakningen.

Jeg har stadig en del tilbage, men kan først få pakket det hele når jeg ikke længere bruger skiudstyret, så i morgen bliver sidste dag på ski. De lover sol om formiddagen, så jeg glæder mig. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er sidste dag, men omvendt, så har jeg haft rigtig mange fede oplevelser på pisterne. Det har jeg været sygt fedt.

Der er i hvert fald en mærkelig spænding i maven. Både at jeg skal ud at stå på ski i morgen, men også at jeg kører hjem til DK i overmorgen. Jeg glæder mig til begge ting.

22-4 Tømmermænd hele dagen

I DK døjer jeg normalt ikke rigtig med tømmermænd, men her i 2300 meters højde er det noget andet. Oven på det, så vil jeg også påstå, at jeg er anelse ude af træning.

Jeg vågner med en bankende hovedpine klokken 11 og jeg går en tur i lejligheden, men beslutter mig hurtigt for at kravle ind under dynen med en spand.

Min krop hader mig, men det vel prisen for nogle gode timer i byen.

Jeg vågner igen klokken to, hvor jeg banker en burger sammen. Det tager relativ lang tid, før den kommer ned, men jeg får spist den.

Jeg smider mig på sofaen og ser film. Efter at jeg i en halv time har overvejet om jeg skal gå en tur og få lidt frisk luft beslutter jeg mig endelig for at gøre det.

Det er en meget klog beslutning. Solen skinner og der er svag brise. Jeg vil ikke sige jeg bliver helbredt, men den friske luft gør alligevel en forskel.

På vej hjem køber jeg noget aftensmad og noget sodavand.

Mads ringer og fortæller at han er blevet onkel, og jeg ønsker selvfølgelig den gamle mand tillykke.

Resten af aftenen går med at have selvmedlidenhed, for selvom jeg har sovet omkring tolv timer, så er der stadig en fornuftig hovedpine, men det var hele turen værd, for der var sku gang i den på Snesko i går.

21-4 Plan for resten af turen og Snesko

Der er et par ting der skal klares inde jeg forlader Val T. I aften skal jeg op og danse en sidste gang på bordene på Snesko, for det kan jeg ikke rigtig gøre så mange steder i Danmark. Udover det, så ser de sidste par dage sådan her ud.

22. Tømmermænd og ikke så meget andet.

23. Skiløb, og tjek af lejlighed.

24. Sidste blog indlæg og rengøring af lejligheden

25. Afgang fra Val T klokken 18.

Jeg går mod Snesko klokken 22. Jeg har fået et par øl til maden, så livet er på alle måder dejligt. Jeg trækker en t-shirt over hovedet og går mod SneSko, hvor der allerede er godt gang i den og bartendere knokler som de plejer.

En af dem har en meget populær t-shirt, hvor der står, Thank God, Summer is over, men i dagens anledning har han smidt en gang gaffa over over og erstattet det med et here, så der står Thank God, Summer is here.

 

Jeg snakkede med en af bartenderne her den anden dag, og det havde været en god sæson for Snesko, men nu glædede han sig også til at se Danmark igen.

Jeg møver mig op i baren, og får fat i en stor fadøl, og så begynder jeg ellers at skrålle med på diverse klassikere og ender på den lille scene, hvor der som sædvanlig bliver hoppet og danset. Der er god stemning og jeg får kylet nogle fadøl indenbors.

Jeg får mig en kort snak med Troels og en eller anden dame, men ellers danser jeg glad rundt med en fadøl i hånden, hvilket er super fedt.

Nu har jeg ikke drukket så meget det sidste stykke tid, så øllerne rammer hårdere end de plejer.

Jeg ved ikke hvor længe jeg bliver på Snesko, men jeg bliver der ikke til længere end to.

Her går jeg hjem og vælter ind af døren og kaster mig i sengen, både fordi jeg er træt, men også fordi jeg er godt fuld.

Jeg går ud som et lys.

20-4 Jeg er hjemme d. 26-4

Jeg kører med Sne og Sno hjem mandag aften (25-4) klokken 18 og så regner jeg med at ramme Ringsted omkring middagstid tirsdag, måske lidt senere, men deromkring.

Hvad skal jeg så når jeg kommer hjem?

Jeg skal alle de ting jeg ikke kan hernede. Det er vel egentlig det.

Det betyder også at jeg er begyndt at glæde mig til at komme hjem og jeg glæder mig til at komme tilbage til Danmark, for selvom jeg helt sikkert kommer til at savne Val Thorens, så starter der et nyt kapitel i mit på tirsdag. Det kan godt være det ligner nogle af de tidligere kapitler, men når de kapitler har været så fantastiske, hvorfor så ikke skrive nogle flere?

Det bliver i hvert fald med blandede fornemmelser at køre fra Val Thorens på mandag.

19-4 Skisporten og RAD Film Film Battle

Skisporten er ret fantastisk. Det er sjovt, og mange mennesker betaler utrolig mange penge for at stå på ski en uge om året.

Jeg har selv betalt ca. 15000 for lejligheden plus et liftkort til 7500. Det er relativt mange penge, men så kan man også stå meget på ski. Fra slut november til start maj.

I sig selv er skisporten rimelig simpel. Start fra toppen og kør mod dalen. Det ved enhver idiot. Forskellen er hvordan man gør det. Mine linjer er smukke og velformede, ligesom en flot kvindekrop. Jeg har stilen der viser hvor flot det kan være at stå på ski. Udover det, så kører jeg så hurtigt, som terrænet tillader. Hermed sagt, jeg er pretty awesome på ski!

Mange andre kører meget anderledes. De kører langsomt og de kører dårligt. Det er nok Val Thorens eneste problem, for udover at tiltrække en helvedes masse skientusiater, så tiltrækker de også begyndere på grund af deres byliv. Gymnasierne tager hertil, for det er her det sker. Her kan du kombinere fest med ski. På den måde er Val Thorens blevet en yndlingsdestination, fordi den kombinerer to af de bedste ting. Skiløb og fest.

Med det i tankerne kan jeg ikke undgå at tænke på, hvordan Val Thorens ville se ud uden begynderne. Hvis man nu fjernede alle skiskoler og begyndere. Det ville være fantastisk. Jeg har som sådan ikke noget i mod begyndere, for alle skal starte et sted. Jeg har noget i mod at de skal starte i Val Thorens, som på ingen måde er beregnet for begyndere. De kan tage til Sverige og Norge eller mindre områder, hvor de kan lære det. De skal ikke gøre det i Val Thorens, for der kommer folk for at stå på ski. Her kommer problemet familier. For familier, hvor forældrene er gode på ski tager til Val Thorens og mens de kører fint, så skal jeg køre udenom deres små rollinger, som de har sendt på skiskole.

Spørgsmålet er så, kan Val Thorens overleve uden familierne? Nej, det kan intet skiområde, for det er dem de lever af uden for højsæsonen.

Så kunne man foreslå, at begyndere kun måtte køre på blå, men hvordan skal det nogensinde fungere? Det vil være komplet tåbeligt.

Når man træder et par meter væk fra et billede kan man se det hele, og nu vil jeg prøve at gå et par skridt baglæns, fordi.

Det er sådan med skiløb, at det er så meget mere end bare skiløb. Det er hygge, det er ferie, det fest, det er en oplevelse. Derfor er der plads til alle, og det kan godt være at der er et par begyndere, der har irriteret mig, men så er det heller ikke værre. I stedet for at se det som et problem ser jeg det som en udfordring, for det er da sjovere, at køre tæt forbi dem, end at bremse op bagved og råbe og skrige. Jeg er overlegen på ski, og det er den side jeg viser. Det kan godt være at nogle forbander den måde jeg kører på, men faktum er, at jeg aldrig kører nogle ned selvom jeg kører stærkt.

Når jeg så står lidt fra billedet, så kan jeg se, at Val Thorens er så meget mere end bare et skiområde, det er en oplevelsespakke. Det er noget man bliver nødt til at opleve. 

Med alle de ord om skiløb og Val Thorens, så har jeg lavet en film i dag. Jeg synes det er spændende at redigere film. Det er ikke noget jeg vil lave en levevej ud af, men det er sjovt at redigere mine optagelser. Grunden til at lave filmen er den årlige RAD Film Film Battle, som burde hedde RAD Film – Film Battle og ikke RAD Film Film Battle. Ikke desto mindre, så har jeg lavet mit bidrag.

I realiteten skal man bare lave en film, som handler lidt om skiløb. Der meget frie rammer og der plads til at være kreativ. Jeg tjekkede nogle af sidste års vindere og deltagere, for at se, hvorfor de vandt og hvad det var de gjorde godt. Det giver mig ideer til at udvikle min egen film. Det er inspiration, for selvom jeg sikkert kunne lave en udmærket film uden dem, så er det altid fedt at lære nogle tricks, så man kan lave en endnu bedre video.

Det normale er, at man har en masse tricks, hurtig musik og en masse dynamik. Jeg tænkte et øjeblik, hvad vil få min til at skille sig ud og være anderledes? Færre tricks og langsommere musik, men stadig lige så meget dynamik, for den skal stadig være spændende.

Normalt når jeg har færdigredigeret en film er jeg så træt af at se klippene, at jeg faktisk ikke gider se resultatet, for man har allerede set det 100 gange, og det nok. Man ser heller ikke en god film 100 gange i træk, for så bliver det for monotomt.

Det er dog lidt omvendt med den her film, for den bliver bare bedre og bedre for hver gang jeg ser den. Lidt ligesom Fight Club.

Jeg må ikke uploade den endnu, for den skal uploades på en speciel server hos RAD Film, men jeg smider et link på min Facebook profil når den kommer op.

Problemet ved at have lavet noget nice, er om andre synes det er nice. Måske vil de hellere se bedre tricks, og mere action, men min film er bare mere end det. Den ren nydelse, og selvom jeg ikke ved om den vinder noget, så er jeg også ligeglad, for jeg er selv tilfreds med resultatet, og det at jeg gider se de fire minutter igen og igen er virkelig fedt. Jeg håber selvfølgelig den vinder et eller andet, men det er faktisk ikke det vigtigste for mig.

Der er awardshow d. 27 maj, så mon ikke jeg skal ind og se det.

18-4 Skidag, praktisk dag og hjemrejsebetaling

Der er igen kommet mange nybegyndere, og jeg sidder i stolliften på vej mod en af toppene.

En skilærer har taget en flok små børn med ud på en sort. Halvdelen af dem glider ned af pisten, mens den anden halvdel ligner Bambi. Her kommer der så en voksen, der har lige så lidt styr på det som de små børn, så da han vælter får han lige taget en af de små bambibørn med i sit styrt.

Det ser ikke ud som om der sker noget, men det undrer mig stadig at en gut der er elendig på ski vælger at tage den sorte og at en skilærer med en flok halvdårlige rollinger vælger at tage den sorte. Så kan det ikke andet end gå galt.

På vej hjem ser jeg en helikopter lande på en af de andre pister. Udover det, så holder der to ambulancer ved "skadestuen".  Det er første gang jeg har set så mange uheld, men det følger med.

Jeg samler mit vasketøj og går ned for at vaske det, så jeg har et par rene underbukser og strømper til hjemturen. Det er trods alt meget rart.

Jeg køber noget taletid, så jeg kan snakke med de gamle om aftenen.

Klokken fem har jeg en aftale med en fra Sne Sno, som jeg skal betale for hjemtransporten

Det kan være jeg kører fra Val T søndag aften, mandag morgen eller en af de andre dage. Det vidste han ikke helt endnu, men jeg sagde han bare kunne ringe, så der kommer forhåbentligt snart helt styr på det.

Hver gang man bruger tid på alt det med hjemrejse osv kommer man til at tænke på familie og venner. Hvad skal der ske og hvad er det sket i DK?

Jeg tror ikke der er sket det store, men jeg glæder mig i hvert fald meget til at se dem igen nu hvor det er ved at være oppe over. Måske er jeg hjemme om uge. Det bliver ret mærkeligt at skulle sige farvel til Val Thorens. Omvendt, så har jeg fået det ud af det jeg ville, og så har jeg næsten også skrevet en bog.

Far fortæller i telefonen, at han i hvert fald ikke kommer og henter mig, hvis jeg ikke bliver sat af derhjemme, hvilket jeg stærkt regner med, men man ved aldrig med de guider. Han mente dog at mor sikkert ville forbarme sig og gøre det. Ellers kan jeg vel altid ringe efter gutterne.

Nu glæder jeg mig i hvert fald til at komme hjem. Tage på stadion med gutterne. Få noget af mors gode mad. Drille søster. Se noget Champions League med den gamle. Der er mange ting jeg glæder mig til og det bliver sku hyggeligt igen at nyde en øl med drengene på Valde.

17-4 Skrivedag og mange mennesker her i Påsken

Det er egentlig udmærket udenfor, men jeg vil gerne skrive, da jeg ved der er mange mennesker på pisterne i dag, fordi det er deres første dag og det er påske.

Jeg kan ikke anbefale at rejse herned nu. Pisterne er ikke hvad de har været. Jeg bliver hjemme i dag og fokuserer lidt på min bog, som stille og roligt nærmer sig en afslutning.

Man kan sagtens stå på ski, men klokken 12 er pisterne slidte og så bliver de ikke bedre dets tættere man kommer dagens afslutning.

Jeg kan egentlig godt lide at skrive. Det er relativt spænende at skrive en bog. Det er selvfølgelig en kunst i selvdisciplin, for hvis man har sagt at man vil skrive ti sider, så kan man godt tænke, at det klarer jeg i morgen, men jeg får skrevet de ti sider, og der er sikkert noget der skal rettes til, men det kan man altid gøre bagefter. 

Når jeg siger ti sider, så er det uden 1.5 linjeafstand og jeg skriver med Times New Roman i størrelse 11.

Når jeg har afsluttet det jeg vil skrive for en dag, skriver jeg de emner op, som jeg skal skrive om næste gang, for så kan jeg tænke lidt over det indtil jeg skriver det, og tit får man en god ide, der lige skal med, så på en eller anden måde har man hele tiden bogen i tankerne.

16-4 Det er bare fedt og god motion

Solen skinner og jeg klikker i mine bindinger. Normalt er der en kæmpe af skare af mennesker nede i skiskoleområdet. Sådan er det ikke i dag.  Der er kun få mennesker der er på ski.

Jeg sidder alene i den første gondollift mod toppen. Det er rimelig surrealistisk, men ikke desto mindre er det super fedt. Pisterne er perfekte, så jeg retter skiene mod dalen og sådan går den næste halvandentime.

Der er få mennesker og jeg i forhold til sidste uge, så føler jeg nærmest, at jeg har det hele for mig selv. Det er fedt.

Der kommer langosmt flere om flere mennesker, men de første par timer var superfede, så hvis der var blevet smidt en atombombe over Val T, så ville jeg dø lykkeligt.

Udover at jeg synes det er fedt at stå på ski, så er det også rigtig god motion.

Man mener at en gennemsnitsskiløber forbrænder omkring 600 kalorier i timen. Det er cirka det jeg forbrænder på en spinningstime, og med al respekt for spinning, så synes jeg det er meget sjovere at stå på ski end at sidde i et spindingslokale og blive tæsket af en hjernedød fitness instruktør.

På den måde blev det endnu en god dag i det franske.

15-4 Solskin

Der har været mange i den seneste uge, og der kommer sikkert ikke færre i påsken, men når solen skinner, så er jeg tidligt oppe for at komme på pisterne.

Jeg ved ikke hvad det er der gør det så dejligt, men det er bare fedt at starte dagen på den måde.

Jeg gør bare det jeg vil og elsker, og jeg synes stadig det er sjovt at køre hurtigere end alle andre. Der er få ting der slår det at stå på ski hver dag. Det er bare en anden måde at leve livet på.

Det er lørdag i morgen og eftersom jeg ikke skal gøre rent skal jeg tidligt på pisterne, for der er få mennesker om lørdagen, så det glæder jeg mig meget til.

14-4 Dårligt vejr og en bog

Der er dårligt vejr, så jeg sover videre.

Jeg vågner senere og begynder dagen. Når man ikke kan stå på ski kan man læse og se film, men udover det, så er jeg er begyndt at skrive en bog.

Jeg har altid gerne ville skrive en bog. Jeg skriver først om det nu, for det er åbenbart sværere end man tror, så vidste ikke om jeg gad gøre arbejdet færdigt. Nu er der gået noget tid, og jeg er efterhånden noget så langt, at jeg gerne vil gøre den færdig.

Det er hårdt arbejde at skrive. Man skriver ikke bare en bog over en dag. Der er mange til der skal tages med og mange ting der skal overvejes. Det har bestemt ikke været let.

Grunden til jeg startede var, at jeg havde tiden og jeg synes det kunne være spændende at gøre det.

Hvornår får man nogensinde så meget fred til at koncentrere sig om et projekt?

Jeg er på ingen måde færdig med bogen, men nu skriver jeg den færdig, læser korrektur på den og så sender jeg den da ind til nogle forlag. Så må vi se om der er nogle der vil udgive den.

Det kunne da være rimelig cool at skrive forfatter på sit CV.

Jeg tror til gengæld ikke, at jeg kommer til at skrive så meget mere end den bog. Det er på en måde som om man altid har lektier for, og derfor skal jeg aldrig være forfatter. Det har været virkelig spændende at skrive det her, men hvis jeg skulle gøre det et år mere, så ville det ikke være sjovt, men nu gør jeg arbejdet færdigt og så må vi se om der er nogle der vil udgive det.

13-4 Glemte liftkortet, dejlig koldt, champagne og nysne?

Dagen starter perfekt. Jeg trasker til bageren og det er en del koldere end det plejer, og derfor er sneen bedre. 

Yderligere er der faldet maksimum to centimeter sne i nat, hvilket selvfølgelig er bedre end ingenting. Det gode er at et par centimeter nysne er bedre at køre på en par centimeter kunstsne, så jeg ser positivt på det. Senere reklamerer de ligefrem med powder snow, hvilket jeg synes er anelse i overkanten, for hvis man kommer til Val T for at køre i pudder, så er man blevet snydt.

Jeg får spist og kommer på pisten. Jeg kommer ned til liften og jeg kan ikke få maskinen til at registrere mit liftkort. Det undrer mig et øjeblik indtil jeg indser at det ligger hjemme i lejligheden.

Jeg bliver en anelse sur på mig selv, for jeg der allerede en god tur hjem. Jeg tager skiene i hånden og går op mod transportbåndet, som ligger ca. 200 meter fra der hvor jeg er. Efter en god omgang pusten og prusten når jeg op til første transportbånd (de er gratis at bruge), så det næste og så det sidste.

Det koster lige en halv time, men når solen skinner fra en skyfri himmel kan man ikke undgå at være i godt humør, så jeg forsætter rundt på pisterne og nyder livet. Det er superfedt at det er blevet koldere, for så er sneen bedre.

Jeg har en flaske champagne stående i køleskabet, som jeg vælger at drikke, for champagne er nice.

De lover sne i morgen, så jeg vil sove længe, og så håbe der kommer en masse pudder sne.

12-4 Hjemtransport, snakke med Mads, 2020 planen for DK

Jeg har undersøgt det med hjemtransport, og vi (mig og Mads) var lige ved at få en bil hjem, men så var der lige en forsikring, som ikke ville have personer under 22 til at køre. Det er selvfølgelig fair nok.

Jeg har derfor bestilt en billet hjem til DK d. 27 april med en af deres guider som chauffør. Det bliver rart at komme hjem igen, så nu nyder jeg bare den sidste tid i det franske.

Jeg snakkede med Mads og det er blevet værre med hans helbred og hvis han kom herned, så ville han kun komme for at pakke og så tage hjem igen. Det synes jeg selvfølgelig ville være spild af tid, så jeg sagde at jeg sagtens kunne tage hans bagage med hjem i bilen, hvis han kunne arrangere det med ham fra Sne og Snö.

Det har Mads gjort, så jeg har en del bagage der skal med hjem eftersom Sebastian også efterlod hans ski og støvler.

Mads var meget taknemmelig og ville gerne betale min ekstra bagage hjem, så det var selvfølgelig meget fornemt. Min hjemtur kommer til at koste 95 Euro plus et par McDonalds besøg, så det er relativt billigt. Jeg skal bare sætte mig i bilen og vente på jeg rammer Skælskørvej 51 i Ringsted.

Det er rigtig rart at have styr på det og selvom Mads ikke kommer, så når jeg nok at se rigeligt til ham de næste fem år, hvor vi skal bo sammen.

Udover det, så var de jo dagen, hvor regeringen fremlagde 2020 planen, som jeg ikke har sat mig helt ind i endnu. Der er dog to ting. Efterlønnen og SU.

De afskaffer ikke efterlønnen helt, men den bliver forkortet. Dansk Folkeparti kan selvfølgelig ikke stemme for en afskaffelse af efterlønnen, for ellers ville de da miste alle deres hjernedøde vælgere.

SU er også interessant. Med hensyn til om det bliver til noget, så får min søster ingen SU, fordi hun er hjemmeboende. Her kan jeg kun grine af regeringen, for hvis man spørger samtlige gymnasieelever, så vil man opdage at 99% af dem bruger hele deres SU hver måned. Det er de letteste penge at få kørt ud i systemet. Det er derfor enkelt. Vil man gerne hæve forbruget, så sætter man SU taksten op. Det kan måske ligefrem få flere til at tage en uddannelse.

Det er da tankevækkende, at da jeg gik i gymnasiet og fik 1100 i SU fra staten, så fik en jeg kender 3000 i bistand som hjemmeboende. Det er da absurd. Jeg gik i skole hver dag og brugte tiden på at gavne det danske samfund, mens han gik rundt derhjemme og lavede ingenting. Jeg læste for nogle år siden, at man kan få udbetalt kontanthjælp i udlandet, hvis man ikke har noget arbejde. Derfor kunne jeg sidde hernede i Frankrig og modtage penge fra den danske stat og nyde livet og have det helt fedt.

Det gør jeg selvfølgelig ikke, for jeg kan sagtens klare mig, og selvom jeg ikke er millionær, så er jeg sikker på der er andre der har større behov for de penge (her taler vi ikke om folk der gerne vil på efterløn). Jeg tænker da bare, at 5 måneder gange 3000. Det er 15000 kroner. Det ville selvfølgelig være fedt at have de ekstra penge, men jeg vil aldrig modtage sådan en ydelse. Det er simpelthen for skamfuldt og jeg tror jeg ville have dårlig samvittighed resten af mit liv. Den penge kan gå til så meget andet godt og så må vi bare håbe de har været til gavn for nogle andre.   

11-4 Sidste ture i Meribel og Courchevel

Ja, det var de sidste ture i Meribel og Courchevel. Der er efterhånden ved at være godt brunt, men omvendt, så har jeg kørt så mange gode ture på de pister, og det har jeg elsket, så tror ikke jeg kan klage.

På vej ned til Meribel overvejer jeg at tage liften ned, da det ikke så så godt ud, men når der var en familie der tog den ned, så kunne jeg også.

Det kunne jeg også sagtens, men det var nærmest ikke besværet værd, for der var mange sten og brune pletter, så det handlede bare om at komme ned uden at smadre skiene, hvilket jeg faktisk klarede ret godt.

Det ville også være lidt surt at været har en hel sæson uden at tage liften ned og så tage den ned en gang. Det gør man ikke!

Så fra nu af kører jeg rundt i Val Thorens, hvor der stadig er sne.

Det fik mig til at tænke på andre skiområder, for det er ret nice at Val Thorens ligger i 2300 meters højde, men hvad så med de østrigske områder der ligger i 1200? Når vi har ti grader i Val Thorens og jeg brokker mig en smule over, at det er for varmt, hvad så med dem? Det må jo have været sjap og virkelig dårligt hos dem de sidste par måneder.

Det er først nu, at jeg ikke længere synes det er godt at køre i Meribel og Courchevel og de ligger alligevel i 1800 meters højde, der er alligevel et stykke vej ned til de 1200 meter.

Nu er der jo selvfølgelig mange andre ting, end højde, men jeg kan godt lide når sneen er sprød og det er den hver morgen i Val T.

Så selvom jeg ikke kører mere til Meribel og Courchevel, så kan jeg stadig huske da mig og Seb åbnede området og drønede rundt og fik set alle pisterne. Nu går det anden vej, og det vidste man jo godt.

10-4 Så længe det stadig kilder i maven..

Det er ret fantastisk at gøre det man har lyst til hver dag, og det er stadig sjovt at stå på ski.

Jeg elsker suset om morgenen. Det giver en helt ny energi og tænk, hvis man altid kunne starte sin morgen på den måde. Det kommer jeg sikkert ikke til, men når man nu har muligheden, så gør jeg det, for det er simpelthen fantastisk at få den følelse om morgenen.

Det er noget lidt andet end at vågne og skulle på arbejde eller i skole. Jeg kunne godt lide gymnasiet, men jeg hoppede da ikke ud af sengen om morgenen, jeg hoppede først når de to første timer var aflyst.

Her tager jeg hver dag et par 2.5 kilo støvler på, usexede lange uldne sokker, termo undertøj, hjelm, rygskjold osv på. Jeg gør det af egen fri vilje, for det er fedt at stå på ski.

Man kommer ned til liften og selvom det er lidt morgenkoldt, så får man varmen når man kører ned af pisten. Man får suset gennem kroppen og man føler virkelig man lever. I modsætning til at sidde i skolebussen om morgenen, for selvom mig og Sebastian en gang i mellem havde et par interessante samtaler, så vil jeg hellere side i en lift på vej mod en af toppene, for når man når toppen kan man køre ned. Når man steg af skolebussen skulle man i skole.

Det har været rart at få et break fra det. Komme væk fra bøger og skoletimer. Det er sjovt ikke at skulle noget. Det anderledes og jeg kan virkelig godt leve sådan, så planen er at blive vanvittig rig inden jeg bliver 35, så jeg kan leve resten i livet uden at lave en skid.

Jeg så The Bucket List her den anden dag. En rigtig feel good film med Morgan Freeman og Jack Nicholson, der virkelig spiller godt, men udover det, så viser filmen to halvgamle mænd der er ved at dø af kræft, men i stedet for at dø med det samme bestemmer de sig for at leve livet, og det fik mig til at lave min egen Bucket List (Ting man skal nå inden man dør). Jeg bliver nødt til at være rig, for ellers kan jeg da ikke få opfyldt halvdelen af de ting på den liste.

Der er alt fra at have et stort skæg i over en måned til at prøve Heliskiing, bade i et vandfald og eje en retro Porsche 911.

Det var den side af mig selv der gerne ville være skibums, og hvis de andre oplevelser der er på den liste kan give mig ligeså meget sus i maven som det gør at stå på ski, så kan jeg ikke andet end at gå en spændende fremtid i møde.

9-4 Freedom Fighter og opkald fra vennerne

Freedom Fighter er et genialt projekt udtænkt af Liberals Alliance. Jeg siger ikke jeg stemmer Liberal Alliance, men projektet er bemærkelsesværdigt.

Projektet går ud på at man melder sig til på Liberal Alliances hjemmeside:

Spillet har til formål at sprede budskabet om L.A. politik. Det betyder at man kan via et såkaldt hash tag som dette #FF550 skrives efter en artikel man har kommenteret på, blive fundet i selve facebook applikationen og det bagved liggende software. Alle artikler skribenterne sætter et hashtag på vil blive målt i systemet. På den måde optjener man point.

På den måde får Liberal Alliance bredt deres synspunkter til alt inden for politik. Det er gratis reklame, som hele tiden holder en på sporet af Liberal Alliance og deres pointer.

Man får point for hver gang man kommenterer. De 25 der gør det mest og bedst får lov til at deltage i Liberal Alliances valgaften.

Man sætter en relativ god præmie på højkant, og det er da noget mange politisk interesserede vil arbejde for.

Jeg ved ikke, hvem der har udviklet det, men shit hvor er det nice. Jeg tror ikke det er noget der ændrer hele valgkampen, men det betyder at, Liberal Alliance får opmærksomhed alle steder, og det kan være med til at flytte vælgere, hvis de vælgere kan identificere sig med holdningerne fra Freedom Fighterne.

Midt i al skriveriet ringer telefonen og jeg bliver straks nervøs, for den ringer ikke særlig tit, så man er altid bange for der er sket noget.

Det viser sig at være Lars og Mikkel Jensen. Hvad snakker man om når man ikke har set hinanden i par måneder?

En sjov hjemmeside www.mikkel-arve.webbyen.dk

Fodbold

Damer

LOC billetter

Det der ellers sker (hvilket er ikke en skid)

Det var dejligt at høre hjemmefra og jeg glæder mig til igen at drikke en øl med vennerne. Det bliver sku sjovt at se dem igen, og hvor var det nice de ringede.

Det fede er bare, at det er de samme mennesker som jeg sagde farvel til, de ændrer sig ikke og de er stadig lige så sjove og glade som de plejer at være og det er dejligt at vide.

8-4 Charity T-shirt

Jeg kører ned mod La Tania, som afholder et velgørenheds arrangement om et par dage.

De har fremstillet en T-shirt, så man kan støtte kampen mod kræft.

Jeg finder turistkontoret og køber en omgang god samvittighed for 15 euro og får en T-shirt med sponsorer og sloganet Positive Altitude.

Det hele startede for 10 år siden, da en af sæsonarbejdernes mor døde af kræft, og han oprettede en fond, så man kunne støtte kampen mod kræft.

Det var dagens projekt.

Jeg kan rigtig godt lide ideen, for jeg støtter et godt projekt, men jeg får også en T-shirt som er sponsoreret af nogle sponsorer. Sponsorer får reklame fordi jeg går med t-shirten. Det er en Win, Win, Win situation. Det er sku da fedt.

Flere af de projekter!  

7-4 Danmark set fra internettet..

Jeg elsker at følge med og være opdateret omkring verdenssituationen. Jeg plejer at gå ned på nettet, bladrer nyhedsmedierne igennem og finde det mest interessante. Jeg åbner altid en masse skidt, men det sorterer jeg i lejligheden og læser det jeg synes der er interessant.

Når jeg så kigger tilbage på, hvad der er sket i Danmark de måneder jeg har været i Val T, så er det mildest talt ikke meget. De to største indenrigsnyheder har været al sneen og drengen Holger der blev væk fra sine forældre.

Udenrigs har det været Tsunamien i Japan og krigen mod Gaddafi (hvilket selvfølgelig også har noget indenrigspolitiks over sig).

Jeg vil tillade mig at konstatere, at der ikke sker særlig meget i Danmark. Det virker absurd at en lille dreng der er forsvundet kan få så meget spalteplads, for selvfølgelig var det en kedelig situation, men hele Danmark bør vel ikke gå i alarmberedskab, fordi en dreng på tre år er blevet væk.

Det irriterer mig lidt, at man bruger så mange kræfter på at dække sådan en historie, for kunne man ikke finde noget bedre. Noget der interesserede den almene danske læser og som rent faktisk havde noget indhold. Det virker bare så plat, at en lille drengs forsvinden kan få så meget tid når den danske befolkning står over for en udfordring om finansiering af den gode gamle velfærdsstat.

Problemet er selvfølgelig, at der skal sælges aviser, og ved første øjekast, så kan det da lyde mere spændende at høre om Holgers forsvinden end økonomien bag Fair Løsning.

Det leder mig videre til en interessant kommentar i Berlingske – Når flertallet ikke har ret. Det fede ved demokratiet er at flertallet kan bestemme, men hvad når flertallet ikke har ret. I det danske samfund bliver der flere og flere nydere og færre og færre ydere. Mine de gamle er yderne nu, men om ganske få år er de nydere og de vil for alt i verden beholde efterlønnen, for den har de knoklet for. Måske. Tidligere gik folk på efterløn fordi de var nedslidte, men nu gør man det af egne interesser. Man gør det fordi man gerne vil spille golf og rejse og nyde livet. Men hvis man har overskud til at stå op om morgenen for at spille golf og rejse, så har man også overskud til at arbejde. Efterlønnen er forældet og for min skyld kunne man afskaffe den i morgen. Det er den bedste langsigtede løsning. Hvad så med dem der er nedslidte? Hvis man virkelig er nedslidt, så skal man selvfølgelig have ret til førtidspension. Man skal ikke ødelægge sit helbred på arbejdsmarkedet.

Det er forkert hvis man ikke gør noget, for så ender Danmark i en endnu større gæld. Det leder tilbage til at flertallet ikke har ret, for som jeg ser det, så tænker danskerne mere og mere på dem selv. Vi vil have og vi vil have. Vi betaler så og så meget i skat og så skal vi også have det og det for det får vores nabo osv osv. Nu har alle de andre fået efterløn og så vil vi også have det.

På et tidspunkt var der en anonym minister der udtalte, at det eneste rigtige er at afskaffe efterlønnen, men hvis man gør det, så taber man valget.

Det kan nok ikke siges mere sandt! Efterlønnen er konstant på dagsordenen og her ligger problemet i demokratiet, for de fleste danskere vil bevare den, så de selv kan få glæde af den. Og eftersom det er flertallet der bestemmer, så kan vi sikkert se frem til en bevarelse af efterlønnen.

Man får helt lyst til at tage magten og omdanne demokratiet til et diktatur

Jeg synes vi skal kigge lidt ud over vores egen næsetip og tænke over, hvad vores beslutninger vil betyde for fremtiden.

Det kan godt være man får lidt mindre nu, men på det lange plan er der ingen tvivl om, at samfundet vil blive rigere. På den måde vil man selv blive rigere. Det kræver selvfølgelig en mentalitets ændring, for i stedet for at tænke på sig selv, så skal man gøre noget for fællesskabet, som kun kan eksistere i kraft af at man bidrager til det.

På den måde kom jeg hurtigt udenom om de nyheder som har fået allermest dækning.

Ovenpå det, så er det selvfølgelig forfærdeligt med katastrofen i Japan, og selvom det er det samfund der er bedst forberedt på sådanne naturkatastrofer, så kan det stadig gå rigtig galt.

Med hensyn til Gaddafi, så sender jeg lidt Mad Props herfra, for det er fanme fedt, at vesten bruger NATO og nu kæmper lidt hårdere mod diktaturer og krænkelse af menneskerettigheder.

Det var Danmark set fra nettet.

6-4 650 gram kød

Det er nok til at lave fire gode burgerbøffer.

Jeg plejer at købe det billigste kød, som er nogle rimelig kedelige færdiglavede bøffer, men nu bestemte jeg mig for at lave en rigtig burger.

Hakket oksekød, burgerboller og så noget salat, rå løg osv som tilbehør og så er man allerede godt kørende.

Det var egentlig mor der sagde jeg også skulle spise noget andet end pasta, men nu har jeg også fået kød for de næste par dage, men shit det var nogle gode burgere.

De smagte bare af noget mere.

Udover god mad, fik jeg også stået på ski, og det var som altid dejligt.

5-5 Bliver man rastløs?

Jeg gør ikke. Der er så mange ting jeg gerne vil, så jeg har hele tiden noget der skal klares, så jeg synes aldrig jeg er rastløs.

Jeg tror til gengæld mange andre ville blive rastløse, fordi der sker for lidt. Her er ingen Playstation og jeg kan ikke lige gå ud med venner. Der er mig, nogle bøger, film og computeren, hvor der ligger et par computerspil, som der da også er blevet brugt et par timer på, men ellers er der ikke så meget andet.

Egentlig kunne man gøre de fleste af de her ting hjemme i Danmark eller kan man?

Udover at stå på ski så kan man i teorien, men spørgsmålet er om man kan gøre det i praksis. Før jeg rejste herned arbejdede jeg på Burger King, var sammen med vennerne, så familien, styrketrænede og det var egentlig det. Jeg brugte ikke meget tid på at se film eller læse bøger. Der var andre ting at lave.

For jeg kunne sagtens sidde og læse en bog fredag aften, men der vil jeg da meget hellere være sammen med mine venner og drikke en øl. Hernede har jeg tiden til at læse en bog og kan nyde det på en anden måde. Det er jeg bare ikke god nok til at gøre derhjemme, men der sker så mange andre ting, og sådan er det.

Men når man nu har en betalt lejlighed i Val Thorens og kan stå op om morgenen for at stå på ski, og bruge eftermiddagen på at læse og skrive, se film og nyde livet, hvorfor så ikke udnytte den mulighed?

Jeg er i hvert fald rigtig glad for at have haft lejligheden lidt alene, og mon ikke Mads snart dukker op, så vi kan komme ud og få en øl.

4-4 Fordi jeg kan

Det er ret fedt at være uafhængig af al ting. Der er ingenting jeg skal passe. Det passer ikke, for jeg skal gøre rent om lørdagen, og så skal jeg tage telefonen hver mandag kl. 21 når de gamle ringer.

Udover de to småting, så kan jeg gøre hvad jeg vil, når jeg vil. Der er ikke noget der lige skal klares. Jeg gør tingene når jeg har lyst.

Hele min verden handler i øjeblikket om hvad jeg har lyst til og det jeg har lyst til, det kan jeg gøre. Jeg har lidt penge på kontoen og alt er godt, så jeg kan på ingen måde klage.

Det er fedt at opleve en verden, hvor man kun er afhængig af sig selv og selv kan styre hvordan dagen skal gå. Det kan man ikke når der er familie, venner, arbejde osv. Jeg elsker det andet, men det nu meget rart at prøve det her, for det handler kun om mig.

Det lyder meget egocentreret og det er det sikkert også, men det er alligevel meget rart kun at skulle være der for en selv. 

3-4 Foråret og lange dage, Freakonomics..

I december var det røvkoldt og røvmørkt i Val Thorens.

Nu er det blevet ”forår”, essensen er at solen står tidligere op og går senere ned.

Solen giver liv, og det er fedt at dagene bliver længere, selvom det gerne måtte være noget koldere. Sneen er ikke god om eftermiddagen. Man skal være op fra morgenstunden, men så får man også nogle gode timer, hvor der er få mennesker og masser plads.

Så selvom jeg hader at stå op, for man sover bare ikke godt i køjeseng, så sker der bare noget når man finder skitøjet frem, ser solen ramme toppene mens man får det sidste stykke baguette inden turen går mod pisterne.

Jeg kører over mod Mont Vallon for at teste om min gennemsnitsfart virkelig kan passe. Jeg er for allerførste gang den allerførste i køen, så jeg bliver en anelse skuffet da liftmanden kommer og fortæller at der er tekniske problemer og at den først åbner senere.

Det er sur røv, men jeg kører videre, for så er der bare nogle andre gode pister der venter på at jeg kører ned af dem.

Ellers er livet godt på pisterne og efter en tre timer er det frokost tid og jeg tager en middagslur, en god morfar.

Jeg ser Freakonimics om aftenen. Interessant dokumentar om økonomi som kigger på så meget andet end det man normalt kigger på. Det er interessant når forskere afslører andre forklaringsårsager end de almindelige, hvem ville fx gætte at frigivelsen af abort og kriminalitetsraten hænger sammen?

2-4 Rengøring og overvejelser om lejlighed i København

Jeg starter dagen med rengøring, for der er penge i skidtet. De har efterladt leverpostej, makrel, noget sprut, noget morgenmad og noget andet gejl – ikke dårligt.

Når man er alene har man masser af tid til at gøre sig forskellige tanker og det nyder jeg virkelig.

Jeg har lidt musik når jeg læser, skriver eller er i bad. Tankerne får frit løb og man kommer derfor til at tænke over mange forskellige ting.

Mads har tilbudt mig at flytte til København til sommer. Det har jeg sagt ja til og det glæder jeg mig meget til. Det bliver endnu et kapitel af livet. Det er nok på de 78 kvadratmeter at mig og Mads skal tilbringe de næste fem år.

Man kan ikke undgå at tænke over, hvordan er lejligheden? Hvordan bliver den? Hvad bliver det for et sted?

Der er mange spørgsmål, men man kan tænke over tingene lige så meget som man vil, man kan først gøre noget når man er der.

Udover det, så forlader man Ringsted og alt det man kender, for at flytte til hovedstaden. Det er også noget af omvæltning. Der bliver mange nye mennesker, og man kommer længere væk fra venner og familie. Lige netop det har været rigtig svært at indse, for når man er glad for at være der hvor man er, hvorfor så flytte. Det altid dejligt at være tæt på sine venner og altid kunne få en øl eller en snak. Det er noget jeg flytter væk fra, men heldigvis ikke så langt væk, at det ikke kan lade sig gøre.

Her er det essentielle at jeg bevarer kontakten, for selvom jeg ikke skal til Ringsted eller hjem til mor og far hver weekend, så har de mennesker betydet så meget for mig, og det vil de altid gøre. Det kan godt være man vokser fra nogle, og selvom Facebook kan gøre noget, så er det alligevel den rigtige kontakt der gør forskellen. Der sker ting i den virkelige verden der ikke sker på Facebook, og jeg vil hellere være med i den virkelige verden end at genopleve de andres fest på Facebook.

Udover det, så tror jeg det bliver et fedt sted at bo. Det bliver spændende at forlade det trygge for at starte noget nyt, men jeg vil altid holde fast i der hvor jeg kommer fra, for familien og venner betyder alt.

Jeg sætter mig på min stol for at nyde en leverpostejmad. Det er lækkertJ

1-4 Aprilsnar

Jeg står op og vejret er dejligt, så jeg skal have et par timer på pisterne.

Når vejret er godt kan jeg ikke tænke på noget bedre end at være på pisterne. Det er her livet leves.

Jeg drøner rundt i Val Thorens og er også lige forbi Les Menuires og La Masse, så jeg kører bare lidt rundt.

Det er første april og da jeg er på nettet om aftenen er der blevet samlet op på alle dagens sjove historier.

Jeg kan godt lide TV2`s interview med Sidney Lee, for scenariet med at Sidney Lee er en joke og et eksperiment virker meget mere realistisk end at der i virkeligheden er en Sidney Lee.

Det var selvfølgelig en aprilsnar og Sidney fik lidt mere plads i medierne.

Og lidt plads på bloggen..

31-3 Chips, slik og ellers bare ædedag og Limitless

Det er dårligt vejr, så jeg sover videre.

Kender i det, at man bare har brug for at være usund og æde som et svin.

Sådan nogle dage oplever jeg med jævne mellemrum, for jeg tror ligesom de fleste andre, så kan jeg spise usundt hele tiden. Det er lækkert.

Jeg er faktisk lidt imponeret over hvor hurtigt jeg kan spise en pose chips uden rigtig at tænke over. Den forsvinder bare med jævn hastighed.

Jeg er mæt, men hvis jeg finder noget mere slik, så er jeg sikker på jeg også godt kan spise det.

Jeg ser Limitless og shit den awesome. Den baserer handlingen på at mennesket normalt kun bruger 20 procent af hjernen (Jeg kan godt komme i tanke om et par stykker jeg tror der bruger mindre end det, men lad det ligge) Den handler om en forfatter der er ret meget på skideren, men så får en fantastisk pille, som betyder at han udnytter hele hjernens kapacitet.

Han tænker hurtigere og han får vendt op og ned på sit liv, fordi hans hjerne bliver hurtigere og skarpere end alle andres. Han tager selvfølgelig mere og mere, og får blackouts og går i hundene, men hans kæreste og ham selv får vendt om på det hele og han bliver senator for New York efter han har fået forbruget på plads og tager en fast mængde piller.

Pillen er rimelig awesome, men prøv at tænk, hvis den virkelig findes og der er nogle der bruger den, fordi den er så fantastisk, men holder den skjult for andre. Jeg ved ikke om man kan opfinde noget lignende den pille, men ideen er fed. Det ville være en helt anden verden.

Så længe man selvfølgelig kunne undgå alle bivirkningerne.

30-3 Ros for rengøring, meget mystisk og ferie

Det er dårligt vejr, så jeg sover videre.

Jeg vågner og ser en besked fra Søren, som har lidt ros fra dem der var der ugen tidligere. Der var meget rent og pænt og det var en fornøjelse. Hvis det ikke var fordi jeg kunne se den var fra Søren så ville jeg selvfølgelig ikke tro på det, for det er sjældent at nogen roser mig for min rengøring, men ikke desto mindre skete det i dag.

Et af mine trick når jeg gør rent er at bruge så mange rengøringsmidler som muligt, for når der dufter rent, så virker der også mere rent. Det er i hvert fald min teori. Selvfølgelig skal der stadig støvsuges og vaskes gulv, men duften er vigtigere end man lige tror. Tror jeg.

Jeg skriver noget blog, læser, og ser lidt serier på computeren , så det er meget stille og roligt.

Senere kommer en af Daniels og Troels roomies forbi. Jeg kan ikke huske hvad han hedder, men han er meget flink. Han spørger om han ikke kan stille boardet, for han har glemt sin nøgle og han skal ned og handle. Han kommer lige en og kigger rundt og siger, der er godt nok rent her.

Nu vil jeg ikke sige min lejlighed er specielt ren eller pæn på nogen måde, men hvis man går en tur ned i Troels og Daniels, så er den virkelig ren.

Jeg er ret overbevist om at deres klinkegulv var meget lysere da de flyttede ind, men det er op til dem at bestemme.

Så, i dag har jeg fået ros for min rengøring to gange. Jeg kan med absolut sikkerhed sige, at det er første gang det nogensinde er sket, men det er da godt at vide at lejlighederne er som de skal være.

Jeg har snakket med min homie Jeppe om at tage en tur til Sunny Beach, hvilket han har anbefalet og eftersom jeg endnu ikke har været på en rigtig partytur til syden, så besluttede vi os for uge 32, og bo på et billigt hotel, og det er planen indtil videre, så må vi se, hvor mange der har lyst til at tage med.

29-3 Lidt af hvert

Det er godt vejr, så jeg er tidligt oppe og rammer pisterne for at få lidt adrenalin til at pumpe rundt i kroppen.

Jeg står på ski i solskin i tretimer, og det er bare dejligt. Man kan tydeligt mærke, at der er færre mennesker nu, og det betyder der er mere plads til at jeg kan køre stærkt.

Det er dejligt og jeg kan ikke tænke på noget bedre at lave.

Jeg kommer hjem og smider mig i sengen for at få en middagslur. Det er dejligt at kunne tage så en middagslur, for nu har man lyst til det.

Man kunne også gøre så mange andre ting, men nu havde jeg lige lyst til en middagslur og jeg kan stort set gøre hvad jeg har lyst til, så det vælger jeg at gøre.

Udover det, så skriver jeg til Mads, at jeg gerne vil bo sammen med ham efter sommerferien. Det er ret fedt allerede at have det på plads, og det glæder jeg mig meget til.

Jeg så National Tresaure filmene om aftenen og slappede af på sofaen.

28-12 Nye film, snakke med de gamle, lejlighedstilbud.

Troels og Daniel kom lige forbi, og vi udvekslede lidt film, så nu har jeg fået fyldt den bærbare med nye gode film.

Mads skrev i går, og vi aftalte at mødes på Skype for at finde ud af hvornår han igen rammer Val T.

 Han har stadig noget med lungerne, men næste onsdag eller fredag, alt afhængigt af hvad der er billigst, regner han med at være tilbage, så det bliver sjovt.

Han spørger mig om jeg har lyst til at flytte i lejlighed med ham efter sommerferien i København, for han har droppet et sabbatår mere og vil gerne i gang med at studere.

Jeg siger jeg er meget interesseret, men lige skal tænke over det, for det er trods alt en stor beslutning. Jeg ved jeg gerne vil bo sammen med Mads, for han er en rigtig god ven og vi har det sjovt sammen, men det er meget rart lige at vende tingene inde i hovedet.

De gamle ringer lidt senere, og så får jeg samlet op på alt det, eller alt det der ikke sker i Danmark. Jeg håber egentlig bare de ikke udskriver valg mens jeg er hernede, for det er spændende at følge valgkampene, men som det ser ud nu, så bliver det nok først senere på året. Det håber jeg i hvert fald herfra.

Senere sætter jeg wedding crashers på og selvom den efterhånden er ved at være lidt gammel, og der er lidt for mange klicheer, så er det stadig en fed film.