30-12 - Reality and videogames are the exact same thing

Asker havde taget lidt film med herned, og jeg besluttede, at jeg ville se Tanner Hall – Like a Lion denne aften.

Filmen er kort fortalt en dokumentar om en af ski sportens største personligheder. Filmen ser tilbage på hans karriere, som langt fra er slut endnu. Han er en utrolig spændende personlighed, som har prøvet mere end de fleste. Hans største bedrifter er hans X-games medaljer, hvor han har vundet guld i slope style, halfpipe og big air.

Igennem hele filmen møder man mennesker der er utrolig tæt på ham. Den ene forklare at Tanner oplever virkeligheden og videospil som den samme ting. Der er ingen grænser for, hvad han kan, fordi han bare prøver i stedet for at tænke over det.

Det kan man overveje når man selv står i de situationer, hvor man bare skal gøre tingene i stedet for at tænke så meget. Det handler ikke om at man skal leje Grand Theft Auto. Det handler ganske enkelt om at man skal presse sig selv engang i mellem, for det er let at blive fanget i det man er god til.

Jeg gjorde det i går i Parken, og jeg har da haft lidt ondt i kroppen dagen derpå, men det var ingenting i forhold til den glæde der ramte mig, da jeg lavede en 360`er for første gang.

I en af filmens sidste scener ser man Tanner få en tatovering, hvor der står: 2 hæle, 2 knæ, 2 ankler – no regrets.

Så selvom han både har brækket det ene og det andet og brugt et par måneder i kørestol, så står han op hver morgen med den ene tanke, at han lever af det han brænder for. Det er da værd at beundre.

  

29-12 Parken - Asker lærte lidt tricks fra sig

Jeg har ikke rigtig brugt min tid i parken når jeg har været på skiferie. Jeg har brugt tiden på pisterne eller i offpisten. Asker har de seneste par år ikke lavet så meget andet end at køre park, så han lokkede mig med i parken, så jeg kunne få lært at lave en 360`er.

Vi stod tidligt op, og vi var de første der ramte parken. Tornerose og tornerose sov videre. 

Vi indledte med at tage de små hop, da det var det eneste der var åbnet.

Det første hob var bare for at føle, hvor langt der var ned, og hvor meget fart man skulle have på.

Vi fik fat i trækliften, og op for at prøve igen.

Nu blev der ændret på reglerne, og målet var at lave en 180`er, hvilket vil sige at køre op af hoppet og dreje 180 grader og så lande baglæns. Det gik rimeligt, og jeg landede okay, men det var da på ingen måde nogen opvisning jeg var i gang med.

Efter et par gange blev min 180`er mere og mere sikker, og det blev tid til at prøve en 360`er. Det gjorde det hele noget sværere, for nu skulle man lige pludselig nå hele vejen rundt.

Jeg væltede for det meste – mest fordi jeg ikke nåede hele vejen rundt, men også fordi jeg ikke kunne finde den rigtige balance og derfor ofte landede på bagskien.

Det hele blev langsomt bedre, og to af gangene nåede jeg hele vejen rundt, mens jeg fik bikset en ok landing sammen, så officielt har jeg lavet en 360`er, men køn det var den ikke.

Det vigtige er, at Asker lærte mig teorien, og nu ved jeg, hvad der skal til – nu skal det bare udføres bedre og flottere i praksis.

Kl. 11 måtte vi drage hjem til lejligheden, da jeg efterhånden var blevet rimeligt smadret i kroppen af at falde så meget, men det var det hele værd.

28-12 Redbull drenge

Redbull er bedst kendt som verdens førende energidrik.

Redbull har en tradition for, at bruge rigtig mange penge på sponsorater, bla. sponsorater af skiløbere. Når man er i stald hos Redbull får man ud over en god slat penge også en Redbull hjelm, som viser, at man er en af deres atleter.

Det at have en Red Bull hjelm er altså et certifikat på, at man kan en ting eller to på et par ski. Det er derfor ikke hver dag, at man ser en gut med Red Bull hjelm.

Ikke desto mindre var det, der skete d. 27/12, hvor et par gutter i et noget dejligt baggy tøj, og et par twintips kørte rundt mellem alle de andre turister.

Jeg vil ikke sige, at det var en fantastisk oplevelse at se dem, for det er kun folk fra selve skimiljøet der ved, hvad deres hjelm betyder. Derfor fik de nærmest ikke nogle opmærksomhed i liftkøen ( ja, der har været lidt liftkø, fordi der har været rigtig mange mennesker mellem jul og nytår). Egentlig tror jeg også, at de var ret ligeglade, for de er nok vant til at få nok opmærksomhed. Det var dog alligevel sjovt at se, hvordan et par proffer opførte sig.

Senere i dag var jeg ude at køre med Asker, og vi aftalte, at vi skulle ud at køre park i morgen tidlig.

27-12 Live musik og blikkenslager.

I går var der for første gang live musik på Snesko, så vi kiggede da lige forbi.

Der kom som sædvanlig mange danskere, så der var gang i den på snesko. Live musik bestod af en gut med en guitar, hvor han var blevet mast op i et hjørne, men det fungerede fint, og stemningen var god.

Asker bød på en øl på Saloon, så det tog vi selvfølgelig imod. Da vi var færdige med vores øl og parat til at gå hjem for at få noget mad, så troppede tre gutter op. De kunne ikke forstå at vi ikke havde nogle øl, og vi måtte forklare at vi er fattige og var på vej hjem efter mad. Det synes de var synd for os, så de købte de næste øl, og øl smager altså bedre når den er gratis.

Vi kom hjem og fik bisket noget interimistisk mad sammen - det smagte helt fint.

Næste morgen (d. 28/12) opdagede vi at vasken var stoppet, og vi kunne hurtigt konkludere at resten af de ris Sebastian havde spist i går var havnet i vasken.

Den gamle har jo lært mig et par tricks, og så længe det kan skildes ad, så kan det også samles igen. Eftersom jeg ikke ligefrem bor sammen med to handymen, så kunne jeg godt mærke at det var min opgave at klare vasken. Jeg lagde ud med at sætte en spand under vasken, og så blev skidtet skilt ad. Jeg fik fat i en gaffel og fik fikset al risen ud af afløbet, og så var der igen hul igennem – så nu kan jeg også skrive blikkenslager på visitkortet.

I dag har det sneet, så vi er blevet inden døre og set film og slappet af. De lover godt vejr i morgen, og når der nu er faldet noget sne, så indbyder det til optimale betingelser.

26-12 One step from the edge!

Mig og Sebastian gik på jagt efter noget lækker offpiste efter frokost.

Der var en del, der allerede var kørt op, så vi kørte over i et mindre kendt område, hvor vi ikke havde været før. Det skulle vise sig at være en god beslutning.

Vi kørte ned af pisten mod Les Menuires,for at tage liften op på den modsatte side af bjerget. Efter liftturen endte vi næsten 3000 meters højde, og til den mest fantastiske udsigt i de tre dale. Vi nød udsigten med en Nestea i den dejlige sol. Vi så at et par gutter kørte ned på den anden side af bjerget, hvilket vi ikke troede kunne lade sig gøre. Vi bestemte os for at satse og køre den samme vej i håb om, at der ville dukke en lift op på et eller andet tidspunkt. Vi ville selvfølgelig ikke køre i de andres spor – det er kun den uberørte powder der tæller. Vi måtte derfor klatre med ski, skistøvler, og stave henover en klipperyg. Det var lidt spooky, men vi tog det stille og roligt, og vi nåede sikkert frem.

Sebastian fandt sin iPhone frem, og fik taget et par billeder. Kvaliteten er ok, men det er en del smukkere i virkeligheden. Efter at vi havde knoklet for at finde det her helt specielle spot, så glædede vi os meget til at køre linjen, for nu var kun os og den uberørte sne.

Det var også ret skræmmende at stå her på klipperyggen, på den ene side var der klipper, og der havde man ikke lyst til at falde ned, og på den anden side var der blød powder – det var heaven or hell. Vi valgte heaven, og adrenalinen pumper i det øjeblik man sætter i gang og sætter de første spor i den uberørte sne. Jeg håber billederne kan beskrive det en lille smule, for det var helt fantastisk.

Vi kom gennem dalen, og vi fandt en lift som kunne tage os tilbage mod Val T. Liften var en gammel skod lift, som vi ellers har været forskånet for, men lige denne gang gjorde det faktisk ikke så meget. Vi nød stilheden, der var kun os og så den fantastiske natur. Vi fordøjede den her suveræne oplevelse, og blev enige om, at vi nok skulle derover en anden dag.

Aftenen blev stille og rolig eftersom vi var trætte. Vi fik baguette til aftensmad, og ved en 21.30 tiden kom vores udlejer forbi med ekstra mad til os – gratis mad er god mad.

26-12 Asker kommer til Val T med mors taske.

Tidlig morgen (lidt i syv) d. 26/12 tigger en besked en fra Asker, hvor der står at han rammer Val T om en times tid.

Jeg havde aftalt med mutti, at hun skulle give Asker playstation-stik, fifa 09 og klovn boksen med.

Jeg måtte derfor op kl. 7 og gik ned efter noget baguette og noget skinke, så der var lidt morgenmad. De havde lovet overskyet, men da jeg kom ud var der blå himmel – perfect conditions.

Asker ankom lidt over otte, sammen med en flok andre halvtrætte gymnasieelever. Asker kom frem, og mig og hans kæreste (som er guide for Northlander) fik hjulpet ham med al bagagen. Vi gik op og så, hvor de skulle bo, og hvis jeg før har givet udtryk for at vores lejlighed er en smule sølle, så er det intet sammenlignet med deres. Den er ca. halvt så stor som vores, men også kun til to personer. Der er ingen dør mellem toilet og gang – der er derfor fri udsigt til folk på toilettet. Ellers er den lille og grim og den stige der skal hjælpe en op i sengen fungerer ikke.

Asker havde taget en taske med fra min mor, hvor der udover de ting jeg havde forventet også var lidt ekstra godt. Der var en stor gammeldags spegepølse, karry suppe, hjemmebag, pebernødder, god chokolade, pesto og mini toast. Det var afsindigt lækkert, og en dejlig overraskelse. Hjemmebagen er allerede blevet spist, og spegepølsen er også godt på vej.

Asker fik hurtigt sit gear på, og jeg havde aftalt at vi skulle ud at stå. Hans kæreste skulle arbejde, så vi gik ned mod vores lejlighed og indtog noget morgenmad. Sebastian var allerede kørt til Meribel da vi kom tilbage, men skrev at vi kunne mødes til frokost. Efter morgenmaden fik jeg hurtigt noget gear på, så vi kunne komme ud i det fantastiske vejr.

Det blev til et par timer i formiddags, så kunne Askers tær ikke klare mere (han mente de var ved at fryse af). Han tog hjem til damen og vi aftalte, at vi ville snakke sammen i morgen. Jeg tog hjem til lejligheden, hvor Mads lå med snue, og Sebastian næsten lige var kommet hjem.

Vi fik noget frokost, og så ellers på ski igen, hvor vi fik en fantastisk oplevelse – forsættes!

Juleaften

Juleaften er normalt dedikeret til flæskesteg og and. Det er en anelse svært at skaffe en flæskesteg midt i de franske alper, så det var enten at gå ud og spise eller at blive derhjemme og lave raqluette. Vi valgte den sidste løsning og udover raqluette skulle vi have en bøf, nogle kartofler og en sovs.

Der bliver nøje udvalgt nogle gode råvarer i Spar, og turen går videre mod Carrefour, hvor der skulle findes en ordentlig bøf. Vi sørgede selvfølgelig for, at det også var rigeligt at de våde varer, og der blev købt Kronenburg, Leffe Blond og Desperados.

Vi havde derfor skabt rammerne for en juleaften med god mad og god øl.

Da det var dårligt vejr besluttede vi at gå i gang med at anrette maden allerede kl. 15. Der var meget der skulle gøres klar, så mens Mads og Sebastian arbejdede brugte jeg tiden på at spille Tropico (computerspil).

Da klokken var blevet lidt over fem var det blevet tid til at spise, der var trods alt en del der skulle ned inden vi skulle i byen.

Maden var veltillavet, og efter en halv times tid var det tid til at slå mave. Vi lagde os derfor ligeså sageligt på vores futon, og var efter 10 min. tid klar til næste omgang. Sådan forsatte det i to heat mere.

Efter maden fik vi et par øl, så vi var klar til at ramme byen.

'

Da vi kom i byen var der ca. halvt fyldt på snesko, men det skulle vise sig, at vi bare var tidlig på den. Mads siger kort efter, at vi er ankommet, at han lige skal have en burger – vi havde spist i tre timer, og så var han allerede sulten!  En times tid senere blev der fyldt op på snesko, og dansen på bordene begyndte i bedste snesko stil.

Vi havde derfor en meget anderledes juleaften, og det er en juleaften jeg aldrig vil glemme.