Det er en af de sædvanlige gode dage. Solen skinner på toppene ude for vinduet. De første mennesker er begyndt at vise sig i gaderne, og jeg trasker halvtræt op til Sherpa, for at købe det daglige baguette.
Luften er frisk og kold, og med solen på vej op over toppene, så tegner det til en formidabel dag.
Jeg kommer på pisten til åbningstid.
Jeg indånder den friske luft, for det er noget lidt andet end i en storby. Luften her er så ren og dejlig. Mine lunger hungrer efter mere. Det er ligesom at spise god mad, det smager så godt, at man spiser mere. Jeg vil ikke sige jeg trækker vejret mere, men hver gang man trækker vejret, så er det bare bedre.
Efter halvanden time på pisten knækker min stav helt umotiveret midt på pisten.
Den er selvfølgelig blevet lidt bøjet i løbet af de sidste par måneder, men jeg havde da ikke lige set, at den ville gå i stykker.
Jeg kører hjem, og får noget frokost og ender den skidag.
Nu skal jeg så ud at investere i nogle nye stave, men sådan er det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.