Lørdag igen, og rengøring.
Lejlighederne er rimelig pæne, så jeg tager det stille og roligt.
Jeg kigger ud af vinduet og opdager, at det kun er træklifterne der kører. Der er en kraftig vind udenfor, så jeg går ud fra, at det er derfor de har lukket lifterne.
Jeg forsætter rengøringen i den anden lejlighed, hvor der kommer en og banker på. En dansk familie står udenfor deres lejlighed og spørg hvornår den er færdig, for de kan ikke stå på ski.
Jeg skynder mig selvfølgelig at få den gjort færdig og de har den 15 minutter senere, så de var glade og tilfredse, da de kunne tjekke ind halvanden time før.
Jeg går i centeret for at købe en cola, trænger til lidt sukker.
Udenfor er stormen tiltaget, og det stormer rigtig meget.
Tilbage i lejligheden holder jeg hånden for vores skydedør, og det er næsten en svag brise der kommer ind. Man ville med fordel kunne udskifte til nogle termoruder, så man ikke fyrer for gråspurvene konstant.
Ellers tjente jeg igen lige i underkanten af 100 Euro, så det er fedt.
Mads fortalte at han ville være tilbage inden 1. April, så jeg har stadig en del tid alene, men det generer mig faktisk ikke.
Jeg slutter dagen med at se The Fighter, som ikke rigtig fanger mig, men den er da okay.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.