af eufori, intet mindre.
Det har igen sneet, og der mulighed for en masse pudder, og det siger jeg ikke nej til.
Tidligt op, så jeg er den første til at ramme den bløde pudder.
Jeg kommer op med kasseliften og kører rundt om bjerget, for at køre under liften. Det fede er, at inden jeg kommer rundt om bjerget og kommer ud over skrænten, så kommer liften svævende over mig. Der kan være 150 i den, og selvom det ikke er alle der kan se, så er jeg sikker på der stadig har været en del misundelige blikke, fordi, let`s face it, det er mig. Jeg laver en suveræn linje. Den er smuk, den har de rigtige kurver og så står sneen op på siden af kroppen, fordi der er så meget powder.
Jeg forsætter videre i området, og kører om bag ved til Orelle, hvor man kører en lang tur ned bag bjerget. Det er uberørt sne, og selvom det ikke er så dybt her, så er det alligevel fedt, og jeg skærer endnu en god linje.
Jeg tager en tur mere et andet sted i Orelle og det er endnu en god tur, det er bare lækkert med nysne og solskin på himmelen. Det kan ikke være bedre.
Jeg forsætter rundt i området, og selvom min ben er godt trætte af at ligge i offpisten, så er der stadig masser af god sne.
På vejen over til Meribel kan man krydse en under en lille top, og så er der et par hundrede meter i pudder. Her er det virkelig god pudder. Hvis jeg havde væltet, så var der ikke sket det fjerneste, jeg var bare landet i noget fantastisk dejlig pudder, og så længe man kører i heldragt får man jo heller ikke sne i røven, selvom sneen står en til brystet når man kører.
Jeg kører over mod Meribel for at køre ned af Mont Vallon. I starten kører man i det samme som alle andre, men så breder det sig ud, og der er tricket at køre væk fra sporet, for så er der gode muligheder for noget god offpiste. På vejen ned ser jeg en guide med en gruppe, så jeg kører foran dem og kører de friske linjer.
Efter de linjer ned af Mont Vallon er jeg udmattet. Det har været utrolig krævende med al det offpiste.
Det lyder måske underligt at det kan være så hårdt, men her er et lille eksperiment.
Sæt dig op af en væg og lad dine ben danne en vinkel på 90 grader (ligesom når du sidder på en stol), forskellen fra stolen er at du ikke kan hvile din krop på din numse, men kun på dine fødder, og på den måde kommer dine lår virkelig til at arbejde.
Bliv siddende så længe du kan og når du giver op, fordi det syrer for meget i lårene, så er det sådan jeg har det når jeg kører mig selv hårdt. Oven i det, så har du jo bare siddet stille. Jeg skal hele tiden kompensere for bump og andre udfordringer, så selvom skiløb ser forfærdeligt let ud, så er det sværere og mere krævende end man tror.
Så vil nogle måske sige, det er da ingen fornøjelse. Jo for jeg synes det er fedt at udfordre kroppen, gøre den stærkere.
Det er oplevelsen af at flyde gennem den bløde sne, det er det hele værd.
Jeg går ned i centeret for at følge Brøndby – FCK, og ligesom jeg håbede at Brøndby kunne vinde, så vinder FCK, sur røv.
Jeg ender aftenen i lejligheden og får en øl med mine gæster som er her til mandag, de er meget flinke, så det er meget rart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.