søndag den 20. marts 2011

16-3 Det sner, og FCK røg ud af Champions League.

Jeg tror at man vil undre sig meget over hvordan man får tiden til at gå når der ikke er noget at lave, men jeg er åbenbart ret god til at underholde mig selv.

Der skal ikke meget til, så længe jeg har min bærbare og mine bøger, så er jeg godt kørende.

I dag har jeg set dokumentarer om Wikileaks og Nordkorea.

Wikileaks domuntaren var nærmest alt det jeg vidste, men der var alligevel et par ting, som var ret informative. Deres største problem blev at der simpelthen var så meget materiale, og wikileaks havde ikke midlerne til at undersøge alt materialet. Senere fik de hjælp af aviser, som har folk ansat til den slags, og det betød at hemmelighedsstemplet materiale nu kom frem i lyset.

Nordkorea dokumentaren var bare skræmmende. Den var virkelig bare skræmmende. Det er utroligt at mennesker kan indoktrineres til at tro på alt. Det var mennesketomme gader, og ved hver eneste seværdighed de besøgte var der kun dem og deres guide (som var en af de særligt udvalgte der havde tilladelse til at tale med fremmede – what the fuck!). På et tidspunkt viser de et nat billede fra Nordkoreas hovedstad og et fra Sydkoreas, mens der er helt stille og dødt i Nordkorea, så er der gang i metropolen Seoul i Sydkorea. Det var virkelig en omgang lowtech shit de havde gang i, i Nordkorea, selvom jeg på et tidspunkt boede en i campingvogn, så ville jeg hellere det end at leve i Nordkorea.

Mit næste store projekt er selvfølgelig at blive diktator og indoktrinere min befolkning til at tro, at jeg er gud og lavet af pure awesomeness. 

Det sidste jeg brugte dagen på var, at undersøge nøgletal for Ringsted, ikke særlig grundigt, men bare lige skimme. Der er en vidst en del ting der kan ændres. Optur er dog at vi bruger rigtig mange penge på uddannelse, hvilket jo er dejligt.

Jeg var på kommunes hjemmeside og så, at de havde opsagt en del stillinger på grund af økonomiske årsager. Jeg kan ikke sige andet, end at Ringsted kommune virkelig gør noget for at de finder et andet arbejde. Det er i hvert fald forskel på det offentlige og det private.

Så skal det da også lige nævnes at vores kommunaldirektør er uddannet officer. Jeg kender ikke så meget til officersuddannelsen, men står der virkelig at mulige jobmuligheder er at blive kommunaldirektør? Jeg siger ikke at uddannelse er alt, men man ber jo heller ikke en journalist om at lede et hold soldater. Det kunne sikkert godt lade sig gøre, spørgsmålet er bare hvor godt resultatet ville blive?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.