Jeg er tidligt oppe, og jeg henter baguette, for jeg skal ikke det spise mere af det Müsli fra i går.
Jeg går ned og henter mine pisteski i skishoppen, og nu er det kun pisten der venter.
Det er altid underligt når jeg skifter ski. Jeg har kørt på twintips`ne et par dage, og de er meget anderledes, så jeg er tit ved at vælte når jeg skal dreje første gang på pisteskiene, fordi de reagerer meget hurtigere end twintips`ne.
Jeg vender mig hurtigt til dem, og kører over mod Meribel, hvor der er allerede er en del på vej over. Liften til Mont Vallon åbner 9.30, og der er jeg der. Der er allerede en del fra selve Meribel dalen, så jeg kommer ikke med den første gondol, men eftersom pisten er nypræpareret, så er det intet problem.
Jeg rammer toppen, og hopper på skiene, for at race ned at den her fantastiske pist. Der er et par stykker der er foran, men jeg insisterer på at være den første på i hvert fald bare noget af pisten. Jeg hamrer derudad, og det er længe siden jeg har kørt så stærkt.
Ca. halvvejs henter jeg dem foran, og nu er jeg den eneste på pisten. Det er fuldstændig unikt, og med solen i ryggen på den sprøde sne, så kan man ikke ønske sig mere (se foto af pisten taget fra liften)
Jeg tager turen en gang mere, da den er suveræn.
Jeg kører rundt i området, og kommer mange steder. Det er lækkert med de nyslebne ski, og de får virkelig lov til at arbejde, for jeg kører som en gal.
På vej hjem ser jeg det, som man aldrig vil se. Det er en stor ulykke, hvor der omkring 10 officials der fortæller folk at de skal sænke farten. Der er kommet en helikopter med læge, men det ligner ikke verdens lykkeligste situation.
Nu er jeg jo super på ski, så uheld er ikke lige mig, men man kan være uheldig. Det kan være en anden der rammer en, og det ville da være frygteligt, hvis der nogensinde skete noget. Jeg vover dog at påstå at jeg kører efter forholdene. Jeg kører kun vildt når jeg kan tillade mig at gøre det, og så tager jeg hensyn til andre, så alle får en god oplevelse på deres ferie.
Jeg kommer hjem efter fire timer på pisten. Jeg laver frokost og rammer sofaen for en lille lur.
Jeg vågner og daffer som jeg plejer, læser, ser film og laver ingenting - dejligt.
Jeg går i centeret og ser Barca mod en flok tabere fra England. Det ender som det skal, og Messi viser endnu engang hans klasse. Barca er videre i Champions League! Man kan så også sige, at hvis man ikke engang kan score mere end et mål på et Barcelona hold uden deres to normale midterforsvarer og i det hele taget ikke skabe særlig meget, så har man ikke fortjent at gå videre i Champions League.
Det ender endnu dejlig dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.