Jeg vågner til sol med skyer, men der er nysne, så jeg skal ud og lave nogle spor og lege lidt i den bløde pudder.
Eftersom man kender området, så ved man hvor man skal hen, og jeg har en plan, som skal vise sig at blive ændret mange gange.
På tredje tur, som må betegnes som den bedste tur nogensinde, tager jeg en kasselift op til toppen. Her kører jeg forbi hegnet, som indikerer at pisten er lukket. Det skal vise sig at være en god ide, og der allerede et par andre der har fået samme ide.
Jeg kommer op over en drive, så jeg kan bestemme min linje ned af bjerget. Jeg bruger lidt tid, så jeg er sikker på det bliver den bedste.
Jeg kommer ud over kanten, og så går det ellers bare nedad. Det ene lækre sving efter det andet. Skiene arbejder virkelig i sneen, og adrenalinen pumper rundt i kroppen, og jeg vil bare have mere.
Jeg kører mellem et par klipper, og så er der en blank overflade, og i et af svingene får jeg sne i hovedet, fordi der er så meget.
Det er fuldstændig fantastisk og jeg vil bare slet ikke ende den tur, for den er bare så god.
På et tidspunkt kører gondolen lige over hovedet på, og man kan lige forstille sig alle de misundelige blikke der er derinde, for når man har prøvet at stå offpiste på den måde, så ved man, at det er det ultimative.
Jeg kører i lidt over fire timer, for kroppen bliver slidt af al det offpiste. Jeg laver burgere til middagsmad, og med en Grøn Tuborg i hånden kan jeg ikke be` om mere.
Jeg står ikke om eftermiddagen, fordi det er blevet overskyet og der er dermed dårlige forhold for offpiste.
Jeg snakker med mor og muller hjemme i DK, og der var intet nyt, jeg aftaler med mor, at hun skal ringe i morgen, så vi lige kan få styr på uddannelse og jeg kan få sendt ansøgningen.
Jeg går i seng med en fantastisk følelse, for det var fantastisk med al den nysne og al den gode offpiste jeg fik kørt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.