torsdag den 3. marts 2011

24-2 Første dag alene..

Jeg vågner om morgenen og jeg indser at jeg er den eneste i lejligheden.

Jeg smider hurtigt noget musik på, for så er der noget man er vant til, og ellers bliver der også alt for stille.

Jeg kigger ud af vinduet, og det sner - AWESOME. Jeg tænder computeren, og så har jeg masser af tid til at lave ikke en skid, eller det betyder jeg skal skrive blog, læse, se film og ellers bare slappe af.

Jeg køber et baguette, og hæver de penge jeg skylder Troels og Daniel for at gøre rent i lejligheden lørdag.

Jeg får spist min morgenmad, og går i gang med at skrive blog. Jeg skal indhente 14 dage, så det kommer til at tage noget tid.

Jeg går ned til Troels og Daniel omkring kl. 12 og afleverer pengene til dem. Der er dyb koma nede hos dem, og det er kun to ud af fire der er stået op, og de ligner lort, men de havde vidst en god tur i byen.

Jeg forsætter min blogskrivning, som viser sig at tage længere tid end normalt. Der er sket en del de seneste 14 dage, så der er en del der skal ned på papir.

Når jeg sidder og skriver, så genoplever man alle oplevelserne, både de gode, men også de dårlige, og jeg ser tilbage på en anderledes uge, hvor man kan sige der er sket lidt af hver.

Det er ret monotomt at skrive hele tiden, så jeg ind i mellem ser jeg How I Met Your Mother og læser lidt i Jørgen Leths – Det Uperfekte Menneske.

På den måde forsvinder dagen relativ hurtigt, og jeg skal i gang med noget mad. Jeg har noget suppe stående, så det varmer jeg lige, og så er der mad, sweet.

Efter maden smutter jeg en tur i centeret, hvor jeg chiller lidt på nettet. Jeg finder noget interessant læsestof til de næste par dage, og så får vi lige styr på Emils opgave, så den blev klar til aflevering fredag.
Det er stoppet med at sne, da jeg kommer ud af centeret.

Jeg blev af Sebastian anbefalet at se Top Gear Middleeast Special, så det gjorde jeg. Det handler kort om, at de tre vise mænd, skal komme fra Irak til Betlehem i en sportsvogn til maks. 3500 Pund, en opskrift på succes? Ja, det er en genial udsendelse, og den er næsten perfekt – det eneste der mangler i den udsendelse er en sød pige der danser ude i enten højre eller venstre side, ellers er den perfekt.

Jeg ligger mig i min seng kl. 23, hvor jeg smider Baader Meinhof Komplekset på. En dejlig film, som jeg efterhånden har set et par gange. Jeg synes det er meget interessant at følge, hvordan en flok unge revolutionshungrende mennesker tænker, og hvad de er i stand til at opgive for at skabe en revolution. 

Revolutionen kom aldrig, men det er stadig et bemærkelsesværdigt projekt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.