18-3 Den hvide flade

Jeg står op, og det er perfekt

.

Solen rammer de forskellige toppe, og det betyder at twintips`ene skal luftes.

Jeg voksede dem i går, så de er klar til noget blød powder, noget ny dejlig powder

.

Der er mange på pisten, det har været den dårligste vejruge indtil videre, så det er klart folk gerne vil have en sidste god dag på ski.

Jeg kører fra det ene til det andet pudder.

Når jeg tager liften op kan jeg sine mine egne spor. Det er fantastisk, for det ser man altid i skifilmene, hvor alle de awesome dudes laver den ene flotte linje efter den anden, og de kører som en drøm.

Jeg tænker tilbage på de første par gange, hvor min teknik var rædselsfuld i offpisten, men den bliver kun skarpere og skarpere, og når man kører ned af bjergsiderne, hvor folk kan se en fra lifterne, så føler man sig bare som et bedre menneske, man føler livet, man  nyder hvert et åndedrag.

Det mærkelige er at jeg altid kører med musik, men når jeg kører offpiste, så lægger jeg slet ikke mærke til musikken, det er først når jeg står i liftkøen, eller sidder i liften. Når man er ude i den gode pudder, så handler det kun om det. Der er ikke andet. Ens hjerne lukker af.

Jeg ved ikke om det er fordi min hjerne er lille og den ikke kan multitaske, eller om den i stedet tænker: Dude, det kan godt være det er noget god musik, men powder skiløb overgår lige den sang gange tusind, så jeg skruer lige op for awesome offpiste, og skruer ned for iPod`en.

Jeg tror det er det, men det var helt sikkert 5 gode timer J

Tidligere på ugen havde Søren (vores udlejer) spurgt om der kunne sove en ekstra dansker hos mig indtil mandag, og det sagde jeg selvfølgelig ja til.

Der kommer derfor tre danskere og banker på døren, og om det stadig var i orden de to af dem sov her. Selvfølgelig, det er intet problem.

Jeg ser kickass om aftenen og shit den er grinern. Hvis jeg hørte ideen for den film, så ville jeg droppe den, men den fungerer virkelig godt som film. Den er virkelig dope.