Dagens projekt var at finde ud af hvorfor mor og far ikke havde modtaget nogle mail fra Val Thorens angående et refund af deres liftkort.
Jeg blev sat på sagen og efter jeg fandt det rigtige sted, så kom der en dame ned.
En meget flink ældre fransk dame, som gerne ville have afsluttet sagen. Hun spurgte hvorfor de ikke havde svaret og jeg sagde, at de ikke havde modtaget mailen.
Hun havde kopier af det hele, og den ældre dame havde sendt den mail som hun skulle sende til de gamle til en kollega eller sig selv, så der var en årsag til de gamle ikke havde modtaget den. Hun undskyldte.
Jeg fik et tilgodebevis og alt var godt. Det var dagens projekt.
Resten af dagen bruger jeg på det sædvanlige.
Det mest spændende er dog den konspirationsteoris film jeg ser om aftenen. Den handler om Den Nye Verdensorden, som åbenbart er et fact om vi vil det eller ej.
Det kan jo godt være at det ikke er alt der er sandt i de film, men de sætter alligevel nogle tanker i gang.
På et tidspunkt har de et citat, og det er fra en højtstående inden for den amerikanske regering. Når man har læst citatet bliver hans navn streget ud og der bliver skrevet Hitler. Min opfattelse ændrede sig totalt, for selvom jeg ikke synes det lød katastrofalt det der stod, så blev det meget værre når det var Hitler der havde sagt det.
På den måde spillede filmen mig et puds psykologisk, og det var interessant.
Der blev behandlet rigtig mange emner, og selvom jeg ikke tror på det hele, så er der alligevel mange ting der vækker min interesse, for hvad hvis de nu har ret i bare noget af det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.