fredag den 11. marts 2011

9-3 To do og relax dag.

Jeg kommer sent op, og dropper dagens skiløb. Det er lidt sjovere når man er den første.

Jeg beslutter at bruge dagen på de mere kedelige ting, men de skal også klares.

Det er ting der irriterer mig, at jeg ikke har fået ordnet, og de irriterer mig ofte fordi jeg ikke får gjort noget ved dem. Jeg kunne have klaret alle de ting de første par dage, men i stedet udskød jeg det. Man kan ligeså godt klare problemerne med det samme.

Jeg går i gang med at rengøre køleskabet, som trænger gevaldigt. Det bliver hurtigt rent og pænt.

Jeg forsætter på terrassen, hvor der er flasker, dåser og pap over det hele, og når man ikke længere kan være på terrassen, så er det tid til at rydde op. Jeg får samlet det hele, og nu er der rimelig pænt derude.

Jeg indser at jeg ligeså godt, kan give lejligheden en rengøring, så efter en lille pause og noget frokost forsætter jeg med resten af lejligheden.

Der er jævnt beskidt, men ikke ligefrem ulækkert, men det er da rart, at der igen bliver rent og nogenlunde pænt.

Jeg bruger resten af dagen med at læse og skrive. Jeg har læst lidt om kommunalvalg osv. Jeg arbejder derfor stille og roligt på et partiprogram, så mon ikke det en eller anden dag vil se dagens lys.


1 kommentar:

  1. Ja når knægten mener det er på tide at gøre rent så kan vi alle skrive under på, at så trænger det gevaldigt. Det kan man også se når han bor herhjemme, og kigger ud på værelset engang imellem så ligner værelset det nordøstlige Japan lige efter en tsumani.

    Med hensyn til et partiprogram så er det vist lidt spild af tid, for min stemme får han ikke, når han nu vil afskaffe efterlønnen, og jeg tror heller ikke at han får mors, så er det i hvert fald kun af medlidenhed hun stemmer på ham.

    Nej, nu er det vist snart på tide han kommer hjem og begynder at bestille noget så der er nogen der kan sørge for at de gamle vil få det godt når de skal på pension.
    mvh den gamle.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.