23-2 Retur mod Val T og McDonalds..

Jeg er tidligt oppe og får pakket min bærbare, og mine underbukser der er blevet vasket, og så er jeg klar til ar ramme Frankrig.

Jeg siger farvel til familien, og selvom Camilla allerede er blevet lidt træt af mig, så tror jeg alligevel hun vil savne mig.

Jeg kører til lufthavnen sammen med mor, og vi er i god tid. Nu har jeg ikke prøvet at rejse alene før, så de gamle mente at det var vigtigt at være der i god tid. Det skulle vise sig at være forkert.

Jeg bliver sat af ved lufthavnen kl. 8.07 og går ind af glasdøren, jeg printer min billet fra selvbetjeningsautomaten. Mor var bekymret over jeg ikke havde nogle papirer med, men mit bookingnummer havde jeg fået tilsendt på sms, så jeg følte ikke det var nødvendigt at ligne den sædvanlige forvirrede turist – det var det heller ikke. Jeg går mod sikkerhedskontrollen, hvor der selvfølgelig ikke var nogle problemer, fordi jeg fulgte de angivne vejledninger. Jeg var derfor hurtigt igennem sikkerhedstjekket og tiden strøg af sted, den var allerede 8.17, så nu havde jeg over to timer til at finde gaten og komme på toilettet. En stram tidsplan, men med lidt held kunne jeg nå det heleJ

Jeg bruger lidt tid på at kigge butikker, men synes ikke der er så meget interessant, så efter jeg har købt en juice og det nyeste M! forsætter jeg mod gaten, hvor jeg er den første.

Jeg smider min oplader til computeren i stikket og så får jeg samlet op på blog. Jeg skal også lige skrive et par noter til Emils opgave, og jeg har jo fred og ro.

Flyet boarder  kl. 10, og så finder jeg min plads. Jeg har ikke den store forventning til flyveturen. Det er åbenbart altid halvdårligt vejr når jeg skal flyve, og efter vi får iset vingerne af er vi klar til takeoff.

Det viser sig at der er relativt klart over Europa, og en del af tiden beundrer jeg den fantastiske udsigt fra flyet. Ind i mellem læser jeg M! og eftersom der ikke er så mange med flyveren har jeg tre sæder for mig selv. Det er ikke dårligt.

Det smukkeste syn på rejsen er de sidste ti minutter inden vi skal lande. Det er skyfrit omkring Geneve og fra flyveren kan man se de hvide bjerge, som er fantastisk smukke i landskabet. Jeg tror jeg har siddet med åben mund og beundret naturen. Nu glæder jeg mig bare endnu mere til igen at være i Val T.

Vi lander og på vejen ud spotter jeg en af bartenderne fra SneSko og spørg om vi skal dele en taxa. Han fortæller at ham og hans kæreste bliver hentet, så jeg kan hoppe med der, hvis jeg giver en omgang McDonalds. Umiddelbart tror jeg hellere at forsikringsselskabet vil betale en McDonald regning på 30 € end en taxa til 350 €, så det kunne ikke være bedre. Jeg siger selvfølgelig ja, og vores chauffør viser sig at være min underbo Troels. Vi rykker mod Val T, men vi skal lige klare to ting inden. Vi skal have McDonalds og købe et par Converse til en anden bartender.

Vi finder hurtigt en McDonalds, og Mads`s kæreste er ikke så tilfreds med udbuddet. Hun er åbenbart lidt af en helse freak på madområdet, og så er McDonalds nok ikke det rigtige sted, men nu er vi altså tre drenge. 

Mads siger så: Ja, så fik vi selleri frikadeller i går. Troels svarer: Der er fanme ingen der skal fjerne løg fra mine frikadeller. Mads smiler og siger: Det var selleri i stedet for kød. Troels kigger målløst på Mads og siger: Så du fik slet ikke noget kød i går? Mads smiler igen og siger: Nej, sådan er mit liv blevet. Troels kigger og siger: Du må godt nok være glad for hende!

Vi spiser vores fastfood og på vej mod Val T kører vi forbi Annecy søen, som er spejlblank her ved frokosttid, og de omkringliggende bjerge spejler sig i den. Det er idyllisk at kigge ud af vinduet. Efter stop ved tre store sportsforretninger må vi opgive at finde et par Converse.

Det er lækkert at køre op mod Val T, og jeg har det som en lille dreng før juleaften. Vi bliver sat af ved SneSko og så går jeg ned i lejligheden. Jeg sætter noget musik på anlægget og så ligger jeg ellers på sofaen og læser M!

Eftersom jeg er den eneste i lejligheden skal jeg selvfølgelig klare alt selv, men jeg er alligevel vant til at lave det meste, så det er ikke den store udfordring.

Jeg falder i søvn allerede kl. 22, men så er jeg også klar til at stå på ski næste dag, hvis det skulle blive godt vejr.

  

22-2 Dagen før afrejse, og en travl dag..

Jeg vågner kl. 8, hvor jeg kører mor på arbejde, og jeg kører derefter hjem og sover, indtil Sebastian ringer og siger, at jeg kan hente mit pas hos ham. Jeg aftalter at være hos ham kl. 10.

Jeg kører Camilla i skole, hun skulle først møde kl. 10, efter det kører jeg ud til Seb og får mit pas.

Jeg forsætter videre på biblioteket for at høre om jeg kan låne en bog i tre måneder, hvilket man normalt altid kan. Det kan hun ikke finde ud af, så jeg siger pænt tak for hjælpen, og så må jeg få fat på bogen på anden vis.

Jeg forsætter hjemad for at besøge Ole og Herdis. Det er kun Herdis der hjemme så jeg bliver en halv times tid og siger jeg kommer igen når Ole kom hjem.

Jeg rammer sofaen derhjemme og streamer dokumentaren om Gert Wilders fra DR hjemmeside og så forbinder jeg tv`et med hdmi kabel, og så var det afslapningstid. Jeg bliver hurtigt meget afslappet og falder i søvn.

14.10 ringer Mikkel S for at høre om vi stadig skal spille Fifa, og selvfølgelig skal vi det, så jeg siger jeg er der kl. 15. Jeg hopper i tøjet og så smutter jeg over til Herdis og Ole, nu hvor de begge er hjemme. Mig og Ole vender verdenssituationen, og da klokken bliver 15 indser jeg, at jeg allerede er sent på den.

Jeg forsætter i bil mod byen, så jeg en gang for alle kan give Mikkel en omgang smæk i Fifa. Det skal vise sig at være en umulig opgave, og selvom jeg faktisk spiller godt og kommer til en del chancer, så kan jeg bare ikke score på den forbandede PS3. Jeg begynder at snakke om snyd og koder, og det almindelige vrøvl jeg lukker ud, fordi jeg er en elendig taber.

I mens vi spiller Fifa får vi arrangeret at vi skal se FCK – Chelsea hos Emil.

Efter utallige nederlag er klokken blevet halv fem, og jeg har lovet at hente mor på arbejdet.

Vi kommer hjem og mor går i gang med maden, mens mig og Camilla stener Venner på hendes værelse.

Vi spiser noget god mad, og jeg slapper lige lidt af. Jeppe ringer og spørger om vi stadig skal se bold. Jeg har ikke hørt andet, så det regner jeg med. Jeg aftaler at hente ham lige inden kampen, for jeg skal lige oddse.

På vej ud fra tanken ringer Emil, at vi stadig skal være hos ham, og han har inviteret hele crewet. Jeg henter Jeppe og vi kører mod Emil. Jeg har købt to poser chips. Jensen har købt tre og han er tydeligvis skuffet over at Jeppe ikke har sørget for dip som aftalt.

Her skal man lære, at når man har lavet en aftale med Jensen, så overholder man den.

Der er god stemning ved kampstart, og selvom vi ikke er enige om hvem der skal vinde kampen, så ser vi frem til en god kamp.

Kampen er røvsyg, kedelig fodbold fra to uinteressante hold. Kampen går i stedet med snak, gak og løjer, og selvfølgelig at spise de fem poser chips, som er købt til otte mennesker.

Chelsea vinder ikke overraskende 2-0.

Jeg siger ordentlig farvel til alle gutterne, men vi ses jo allerede om ca. 2 månederJ

Efter kampen henter Emil sin opgave frem, som skal afleveres fredag. Han er ikke gået i gang, så mig og Jeppe hjælper ham med et par småting. Jeg kommer derfor hjem omkring kl. 2.30. Vækkeuret er sat til kl. 6.00, så jeg lige kan nå at pakke inden jeg skal af sted.

21-2 Chill og Christiania med homies

Jeg havde lovet at køre mor og muller i skole, for så kunne jeg have bilen resten af dagen. Efter jeg havde sat dem af kørte jeg hjem og sov til kl. 12. Man skal jo nyde den gode seng.

Da jeg stod op var der lige et par huslige pligter, skralde kartofler og hænge tøj op. Efter det tændte jeg for fjernsynet og jeg aftalte med Emil at mødes med ham kl. 15, så kunne vi lige nå et par kampe Fifa inden Lars og Mia skulle komme kl. 16.

Det gik ikke videre godt i Fifa, og Emil gav mig smæk. Lars kom kl. 16, og så skulle vi mod Christiania, men vi manglede Mia. Lars gav Mia et kald, men hun var lige vågnet og var ikke videre frisk, så det blev bare os tre drenge. Det betød Suspekt på anlægget og så bare mod Christiania.

På vej derind joker Lars og Emil, at jeg skal starte et parti, og at de uanset hvor blåt det er, selvfølgelig vil stemme på mig, men så skal de også have en af mine valgplakater. Jeg overvejer sagen, og sætter mig for at undersøge, hvad det kræver at starte et parti.

Jeg så frem til at se fristaden, da jeg aldrig havde set det før. De andre to havde været der, så de kunne guide lidt rundt.

Vi kommer ind på fristaden og der er hyggeligt. Der er ikke videre ryddeligt, men der er alligevel en speciel stemning. Vi forsætter ind i det område, hvor de sælger. Det hele foregår meget stille og roligt. Der står en flok sælgere, der åbenlyst sælger, så det virker meget naturligt.

Den første celebrity vi ser er Karl Bille, som snakker med et par af dealerne. Jeg er overraket over hvor stille og roligt og fredeligt det hele er. Det er ikke altid det billede, der bliver tegnet i medierne.

Det kan godt være at mange af husene er noget gammelt lort, men det er med til at give en speciel charme, som virkede ret unik.

På vej ud ser vi børneværten Jabba (eller hvad han nu hedder), han skulle nok have noget dope, så han kan holde ud at lave børne-tv.

Bagefter kører vi mod centrum, for lige at få en kort strøgtur og en tur i Illum. Vi går bare og chiller og Lars finder en awesome cowboy skjorte, så det var perfekt.

Vi går tilbage ned at strøget for at ramme McDonalds, men inden det ser jeg lige min gymnasiekammerat Josefine, som er på arbejde i Lagkagehuset. Det er lidt mærkeligt at hilse på en som man har set hver dag tre år i træk, og så hilse på hinanden over et halvt efter. Hun har det godt, og det er jo dejligt at høre.

Vi forsætter turen mod McDonalds, hvor jeg får indtaget endnu en portion af den lækre fastfood.

Efter aftensmaden forsætter vi hjem mod Ringsted. Her hører vi for første gang Nik og Jays nye single, og det er ikke den samme clubbanger single de har udsendt. De pointerer dog lige at: Selvom de har lukkede øjne ser deres fremtid lys ud; Nyt ur om min arm, men jeg tidsløs; Og baby jeg skinner i et rum helt uden lys. Drengene er vidst tilbage, så nu må vi se, hvad deres nye clubhit bliver.

I ringsted rammer vi Valde, så vi kan få os en øl og et spil Snyd. Jeg nakker dem rimeligt hårdt, og det var vidst heldigt vi ikke spillede om øl, for så havde de været et par fattige herrer.

Vi har haft en dope tur!

Aftenen slutter på sofaen hjemme hos mor og far.

20-2 Burger King og motiveret ansøgning til studie.

Jeg vågnede i Casa del Emilovich. Emil var rimelig frisk, mens Katrine virkede en anelse træt. Det må da også være lidt irriterende når jeg er freakin irriterende frisk.

Mig og Emil gik hurtigt i gang med at ringe til alle, da alle jo havde været i byen. Vi fik hurtigt styr på vennerne, men Jeppe var ikke sådan lige at lokke med på BK selvom vi endda ville hente ham.

Mig og Emil besluttede at finde splattergeværerne frem. Det ene virkede, men planen var jo bare at true ham for sjov. Lige inden vi gør entre hos Jeppe får Emil en besked fra Jeppe, hvor der står: Lad mig nu forhelvede sove. Den ser vi først bagefter. Ikke desto mindre banker vi på familien Andreasens dør, hvor Maibritt åbner. Her begår General Ravn og Rekrut Hansen en vital fejl, for en rigtig soldat banker selvfølgelig ikke på døren – han sniger sig ind på sit bytte. Maibritt råber på Jeppe, som modvilligt viser sig på trappen.

Jeppe ser meget træt ud, men her er soldaterne på toppen, for vi starter hurtigt med at overtale ham. Jeppe indser hurtigt og uden videre diskussion, at det er lettere at tage noget tøj på end at diskutere med de hårdkogte soldater i hans indgang.

Inden vi rammer BK skal vi have Okholm med, og vi har aftalt at skrive inden vi kommer, så det gør vi 30 sek. før vi ankommer. Jeg ringer til Okholm, som ikke har vist sig - han er faldet i søvn. I tiden hvor vi venter tager Emil splattergeværet og sigter på e lygtepæl (sigter er så meget sagt, men han pegede geværet ud af vinduet). Han er chauffør og sigter ud af passagersædets vindue. Her indtræffer et magisk øjeblik, for Rekrut Emil rammer, og i min verden er han nu Sergent. Han prøver igen og skyder forbi, men hvad fanden han ramte en gang.

Okholm kommer ud af døren, og der er presset på bagsædet i Emils golf, ikke desto mindre går turen mod BK.

Vi bliver omkring ti mennesker på BK, hvor der bliver tanket rigeligt med cola og kværnet noget fastfood. Aftenen bliver talt igennem og en af de ting, der stadig står skarpt i erindringen er da Mia vælger at hamstre drengenes pizza på Anatolia aftenen før. Hun er en listig tyv, som stjæler ens mad når man i et svagt øjeblik kigger væk, for bagefter at fejre sin sejr med at spise skidtet foran en. Der forsvandt kun et stykke fra mig og Lars pizza, men hold kæft hvor hun snød de andre drenge.

Vi har været en time på BK, så nu skal vi ned og besøge Jensen i Kort og Godt. Jensen var til klassefest og han har fortalt, at han sad halvanden time på Næstved Station, hvilket selvfølgelig er herligt sted at tilbringe sin tid midt om natten, hvor man allerhelst vil sove.

Jensen er overraskende frisk, så vi vælger at oddse i stedet for at irritere ham hele tiden.

De andre har nogle planer om noget bold, men jeg har aftalt med mutti, at vi lige skal kigge min motiverede ansøgning igennem, så den kan blive helt skarp inden den skal sendes. Vi får skrevet en god ansøgning, og den er klar til aflevering. Vi får medister med brun sovs, kartofler og rødkål. Det var toppen.

Jeg er hjemme et par timer, men så har jeg en aftale med Jeppe og Emil, hvor vi skal se Barcelona. Kampen er ikke så fantastisk, men der bliver hygget.

I kampen sender jeg en sms til vennerne om der er nogle der er interesserede i at tage på Christiania mandag. Jeg har aldrig været derinde og kunne godt tænke mig at se det, og Mia var frisk, så nu skulle vi lige høre hvem der ellers var på. Lars og Emil er selvfølgelig også på, og så er vi fire til en bil.

Da jeg skal hjem er foruden iset helt til. Det sker normalt aldrig da bilerne holder i vores garage. Jeg leder efter isskraberen, som selvfølgelig ikke er til at finde. Jeg forsøger at fjerne isen med sprinklervæske, hvilket er en dum ide. Jeg finder en cd og skraber det af, så jeg kan køre hjem.

Da jeg kommer hjem og skal have et eller andet på bagsædet ser jeg isskraberen ligge på bagsædet.

19-2 Begravelse og senere sammen med vennerne.

Dagen startede stille og roligt, og det var jo som sådan en trist dag.

Min opgave var først at hente mormor, og sørge for hun kom til begravelsen. Jeg kørte ned til hende, så jeg var der omkring kl. 11. Jeg spiste frokost hos mormor og fik snakket lidt med hende. Jeg fik iført mig jakkesættet, og lidt over tolv kørte vi mod Fuglebjerg, så vi var til begravelsen i god tid.

Da jeg kom var der allerede kommet en del mennesker, og jeg fandt en plads til mormor.

Bisættelsen gik langsomt i gang, og præsten ramte plet med sin tale, og det var en pæn afsked. Jeg skulle bære kisten sammen med de tre brødre og mine to fætre. Vi gav hånd til alle de fremmødte, og så forsatte vi ned i Ingridparkens beboerhus. Der var inviteret til kaffe og der var omkring 70 mennesker tror jeg.

Stemningen i beboerhuset var ikke ligefrem sørgelig, men det var faktisk dejligt. Der var en afslappet stemning, for alle vidste, at farfar havde haft et langt og fantastisk liv. Det var ikke på den måde en tragedie, og på den måde fik han en flot afsked, for man kunne kun se tilbage på hans liv og tænke på alt det han havde haft.

Jeg kørte mormor hjem, mens de sidste gæster fik en gravøl. Da jeg kom fra mormor begyndte oprydningen og mig og Anker måtte igen læsse stole og køre ud på gården med dem.

Da vi kom hjem fra anden kørsel var der dækket op, og så var det blevet tid til lidt smørebrød med den nærmeste familie.

Da vi kom hjem var jeg inviteret op til Emil, og i stedet for at sørge over døden besluttede jeg at fejre livet.

Jeg hentede et par stykker hos Mia, hvor nogle var gået i gang, da Emil først kom hjem kl. 23. Vi kørte mod Emil, som selvfølgelig lige også skulle have en krammer, for han er dope homie. Han havde sørget for at samle gruppen, og så var der lagt op til fest. Alle blev hurtigt enige om, at vi skulle videre i byen, men inden det skulle vi lige drikke os en brandert på.

Det varede en tretimer, hvor der var den sædvanlige gode stemning, som er naturlig når man er blandt venner.

Vi ramte byen omkring kl. 2, hvor der allerede var godt gang i den på Daisy, og der blev festet. Det er jo ikke ligefrem et sted hvor man taler sammen en lørdag aften, så det handlede bare om at have det sjovt, og det havde vi.

Omkring kl. 5 ramte vi Anatolia, hvor man på vanlig vis afslutter en bytur med at få noget fastfood. Jeg gik derefter hjem til Emil, hvor han havde lovet mig to madrasser, og så var der selvfølgelig to madrasser og redt op.

Jeg gik ud som et lys, hvilket vel er meget forståeligt når dagen har varet 22 timer.

18-2 Bk tur (de gode historier) og kørsel af farfar fra Slagelse til Fuglebjerg.

Jeppes forældre kom hjem fra ferie dagen før, så de var hjemme, da vi kom hjem om natten. Mig og Jeppe var rimelig stille da vi kom hjem, så da jeg vågnede og gik ind til Jeppe, for at høre om han var frisk, så kunne jeg godt se på Majbritt, at der var et eller andet galt.

2. gode historie. Da jeg ligger Jeppe til at sove på sofaen aftenen før, så er jeg sikker på han sover hans brandert ud, men det skal vise sig at være helt forkert. Omkring kl. 6 (så vidt jeg er informeret) er Jeppe vågnet, da der var en smule mere der skulle op af maven. Her vælger de fleste at gå på toilettet, for at få klaret det. Deres toilet ligger i stueetagen, mens deres andet toilet ligger på første sal når man går igennem forældrenes soveværelse. Jeppe vælger i stedet for at gå ind på toilettet lige ved siden af der, hvor han sover, at gå hele vejen op ovenpå. Jeg er ikke sikker på, at Jeppe går derop for at finde toilettet, så i stedet sætter han sig på gulvtæppet og brækker sig der. Det gør han tre gange, og Steen (Jeppes far) kommer ud og skælder ham lidt ud. Jeppe går i gang med at tørre op, mens han vælter fra side til side. Jeg er blevet fortalt at der findes video af denne episode, hvilket jeg ser meget frem til at se. Jeppe er dog ikke færdig med at underholde, så han hopper ind til lillebror, hvor han virkelig putter - lillebror griner af ham her næste morgen. Jeppe er selvfølgelig ikke færdig selvom han bliver bedt om at gå i seng. På vej ned af trappen råber han til lillebror: Søren har du set den brasilianske abe? Han svarer, hvor skal du hen Jeppe? Jeppe svarer, Jeg skal ud og dræbe nogle jøder! 

Lad os lige slå fast at Jeppe hverken er antisemitisk eller lignende, men for fanden, hvor jeg grinte da jeg hørte det.

Jeppe spørger hans mor om hun stadig elsker ham. Hun svarer at selvfølgelig gør hun detJ

Vi får samlet daisy crewet fra i går, og så går den mod BK, hvor Mia fortæller den næste gode historie.

3. gode historie fortæller Mia. Aftenen før ville vi rigtig gerne have forsat festen, men vi kunne ikke være nogle steder, så jeg bestiller en taxa, så vi kan komme hjem. Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg tænker at vi stadig har masser af aftener til at hygge os i. Det har Lars ikke været helt enig i, og efter vi er hoppet ind i taxaen så skulle han gå til Benløse sammen med Mia. Han forklarer Mia, at vi bare kunne være hos ham, og at det var lige meget. Hun forklarer Lars at vi ikke kan holde en fest kl. 2 når folk skal arbejde næste dag. Lars går konsekvent to skridt bagved Mia på vej hjem mod Benløse, for han vil forsætte festen. Han er efter Mias udsagn nærmest rasende, hvilket er en lidt anden Lars end den ellers altid glade Lars jeg kender. De forsætter mod Benløse, hvor Mia stopper på motorvejsbroen, hvor Lars helt iskoldt siger: Jeg vil ikke snakke med dig. De kommer hjem til Mia og Lars er stoppet med at surmule, og er nu nærmest blevet ked af. Han skulle efter udsagnet stå helt ærgerlig og fortælle, at nu var det lige så hyggeligt. Der var gang i den på Daisy, og vi havde det sjovt, og jeg var tilbage, så hvorfor kunne vi ikke bare forsætte med at feste. Mia forklarer igen, at vi ikke kunne være nogle steder, men at vi selvfølgelig får nogle aftener der er ligeså gode senere.

Jeg griner virkelig da jeg får historien fortalt, får jeg havde det på samme måde, hvorfor slutte så tidligt når vi nu kun havde været i gang i så kort tid, og hverken var trætte eller noget, men jeg tænkte bare at vi ville få nogle aftener, der ville blive ligeså gode.

Vi fik indtaget vores Burger, og vi fik snakket aftenen igennem. Det er altid dejligt at se folk næste morgen, og få frisket alle de sjove ting op fra aftenen før.

Kl. 13 skal jeg være i Slagelse, så jeg er hjemme omkring 11.30, hvor jeg lige får mig et bad og får noget rent tøj på.

Vi skal køre fra Slagelse til Fuglebjerg med farfar. Hele den Ravnske familie er samlet, og efter seancen dækker vi op i beboer huset, hvor vi forventer, at der kommer omkring 70 mennesker til kaffe. Der er mangel på stole, så mig og Anker bliver sat til at hente stole ude på gården, og så får vi også lige snakket imens vi får læsset stolene. Det går rimelig hurtigt med at få klaret det hele når man 13 til at tage fat. Det hele er klar til næste dag.

Jeg havde en aftale med Mikkel kl. 17, men eftersom jeg ikke rigtig har haft så mange aftaler de seneste par måneder, så glemmer jeg helt tiden, og det er først, da jeg har set, at han har ringet, at jeg opdager jeg er sent på. Vi er dog ved at være færdige og vi kører til Ringsted for at hente mit jakkesæt og nogle pizzaer, og så kører Mikkel ellers hjem til os.

Det var rart med noget pizza, det er ikke hver dag man får det i Val T. De næste par timer opholder mig og Mikkel os på mit værelse, hvor der bliver snakket damer, bold og sikkert også noget andet, men primært det første. Det er hyggeligt at snakke om alle de ting vi plejer at snakke om, for det er ting vi kan blive ved med at snakke om.

Mikkel skal hente søster og kæreste 20.30, så der forsvinder han, og jeg går ind i stuen, hvor de gamle ligger i sofaen. Jeg smider mig i stolen, for lige at slappe lidt af.

Jeg går i seng omkring kl. 23, så jeg kan være frisk til begravelsen i morgen.

  

17-2 Skulle se farfar og igen hygge med drengene (tre gode historier - lang blog)

Jeg tager af sted kl. 11 næste formiddag, og Jensen vil gerne køres hjem, så det klarer vi selvfølgelig. Han når dog lige at konstatere at han har glemt sine nøgler, så han ringer til sin mutti og fortæller, at han alligevel har glemt sine nøgler, og hun kunne ikke andet end at grine af Jensen.

Vi skulle se farfar kl. 14, så jeg var hjemme kl. 11.30, så jeg kunne få et bad og noget mad.

Vi kørte derned og det var rigtig godt se farfar. Han lå fredfyldt og vi sang en salme, og selvom det var hårdt at se ham, så var det det rigtige. Jeg fik hilst på familien, og det var også rart at se, at de også havde det godt. Jeg var glad for jeg kom hjem, og det var godt vi ikke blev dernede.

Bagefter kørte jeg med Muller og mor en tur i outlettet, og eftersom det tager lidt kortere tid for mig, at gå rundt i butikkerne var jeg et smut forbi Jeppe, for lige at sikre mig, at han stadig var i live. Der var liv, og vi aftalte, at vi skulle en tur på Daisy og have noget fri fadøl for en 50`er.

Mig, Jensen og Jeppe mødtes deroppe kl. 21.30, nogle var til fodbold og andre i Esbjerg og hente Kenneths nye orange boble. Vi spillede lidt majer, og fik hældt et par fadøl ned i svællet. Normalt er jeg ikke den store fan af Daisy, men denne aften var anderledes, der var en rigtig god stemning, måske fordi folk havde ferie, men hyggeligt det var det.

Lidt over 22, kommer Jeanne, Mia og Lars ind af døren, dejligt at se dem. Jeg smiler og nævner for pigerne, at de er de to eneste tynde piger på Daisy, de griner, og så går vi i gang. Fri fadøl slutter klokken 23, og vores fest skal forsætte, så den første flaske bliver købt, den får vi hurtigt gjort kål på.

Første gode historie: Lidt over 23 eller noget der ligner det tidspunkt kommer Kenneth forbi med hans nye bil, som virkelig er et flot eksemplar. Alle vil selvfølgelig gerne have en tur, og eftersom hans kæreste har lånt farmands Mercedes AMG, så hopper jeg ind i den sammen med Nick og Okholm. Den accelerer en anelse hurtigere end boblen, og eftersom jeg er en adrenalin kick freak, så foreslår jeg, at vi da selvfølgelig lige skal et smut på motorvejen. Vi rammer motorvejen og shit den rykker godt. Vi stopper ved et nyt værtshus, hvor der slet ikke er gang i den, så vi vil tilbage til Daisy og eftersom det er røvkoldt, så vil jeg gerne køres. Jeg tager forsædet i AMG`en, mens Okholm og Lars sidder på bagsædet. Jeg foreslår, at vi kører sammen vej tilbage (altså endnu en tur over motorvejen). Det skal vi selvfølgelig, og da vi tre drenge står ud af den bil, er det med endnu et adrenalin kick i bagagen, og vi er en blanding af rolige og fuldstændig oppe at køre – det var awesome!

Vi forsætter festen på Daisy, hvor der er kommet lidt flere mennesker. Vi går i gang med flaske nr. 2, som også med jævn hastighed forsvinder. Vi er nu klar til at ramme det vilde dansegulv. På et tidspunkt er mig og Jeppe derude, og så starter en slåskamp. Jeg skubber hurtigt Jeppe væk, så vi ikke bliver en del af balladen, og mens bartenderne klarer skærene, så står mig og Jeppe som to andre fra tosseanstalten og vinker til hinanden fra hver sin side af baren, hyggeligt.

Aftenen lakker mod enden, da Daisy allerede lukker showet kl. 2. jeg ringer efter en taxa, så Jeppe, Kardel, Jeanne og mig selv kan komme hjem. Lars og Mia går hjem til Benløse.

Taxachaufføren siger ikke noget hele turen indtil Jeppe stiger ud. Her siger han så utrolig humoristisk – din ven er godt nok godt kørende. Jeg griner lidt, og opdager at Jeppe er pissefuld. Jeg siger pænt tak for i aften og spørg om hans navn så jeg kan køre med ham igen. Jeg har allerede glemt hans navn, men han var en cool chauffør.

Jeppe er stadig flyvende og han foreslår, at vi skal brække os sammen (det er jo efterhånden længe siden). Uden at prale, så er jeg blevet solid til at drikke, og jeg har en god brandert på uden at være spritstiv. Jeg kan derfor ikke få noget op af maven, men Jeppe får en lille smule op.

Inden mig og Jeppe skal sove skal vi spille Fifa, og mens jeg fokuserer på kampen, så siger Jeppe, at han ikke kan se skærmen og han ligger sig på ryggen. Efter første halveg står den stadig 0-0, selvom jeg ikke har fået noget modstand. Jeg kommer dog godt fra start i anden halveg og da jeg er foran 2-0 er Jeppe gået godt kold, så jeg slukker og siger han skal i seng. Han overlader sin seng til mig og ligger sig på sofaen. Her er jeg ved godt mod og Jeppe ligner en der bare skal sove hans brandert ud. Her går jeg i seng og sover frem til næste morgen. Næste morgen følger de gode historier (næste indlæg), som jeg først får fortalt derJ

16-2 Er jeg i himmelen?

Da jeg vågnede var der mælk i køleskabet og brød fra bageren, så det var en perfekt start på dagen. Far er taget til fuglebjerg, for at få styr på alt det praktiske sammen med de to andre brødre.

Jeg fik mig et bad, og så kørte jeg Camilla ind til en veninde, som hun gerne ville se. Jeg havde selv et par planer for dagen. Jeg ringede til et par af de gamle homies, og den første jeg fik fat i var Mikkel S. Han havde ingen anelse om at jeg var i DK, så han virkede helt målløs, da jeg sagde at jeg lige kiggede forbi.

Jeg kom forbi og det var godt at se ham. Vi fik snakket frem og tilbage om det hele. På et tidspunkt ringer kæresten Camilla, og Mikkel siger hurtigt: jeg ringer lige tilbage, hun undrer sig, og han siger: Ravn er her, så jeg ringer tilbage, hun undrer sig igen, og Mikkel siger: skat jeg ringer tilbage er det ikke okay? Samtalen bliver afsluttet og det ikke hver dag at Mikkel kaster røret så hurtigt når Camilla er i den anden ende. Jeg har glemt at tage mit jakkesæt med til rens, så det kører jeg hjem efter, og vi aftaler at mødes senere på ugen.

Efter jakkesættet er afleveret får jeg fat i Jeppe, som jeg selvfølgelig også lige kører forbi. Han sidder derhjemme med en blanding af Football Manager og Facebook, så han hygger. Han er alene hjemme i denne uge, og han holder noget hygge efter floorball omkring kl. 22.

Jeg har lovet at handle et par småting for mor, og efter det kører jeg lige forbi Casa Del Elmilovich, hvor Søren og Gitte holder ferie. Emil er i Luxembourg, så jeg ville lige vide hvornår han igen ramte Ringsted (fredag). Vi snakker frem og tilbage, og jeg siger, at vi nok ses en eller anden morgen når jeg sover hos jer. Gitte griner og siger, jamen det ser vi frem til.

På vej hjem fra byen ringer Lars efter at jeg har ringet til ham tidligere. Han har været på arbejde og spørger nysgerrigt, hvorfor jeg har ringet. Han bliver glad, og vi aftaler at vi mødes hos Jeppe om aftenen.

Jeg kommer hjem til mors kødgryder, som har haft rigeligt med tid til at lave god mad. Jeg spiser som en der aldrig har fået mad. De næste par timer foregår sammen med familien, men jeg har aftalt med Lars, at vi mødes i Benløse hallen, hvor de andre træner floorball.

Kl. 22 er jeg i hallen og lidt efter dukker Lars, Mia og Jeanne op. Jeg er sikker på, at de er mindst ligeså glade for at se mig, som jeg er for at se dem. Vi skynder os ind i et par biler og kører mod Jeppe, hvor hans bror er hjemme.

Jeg henter Mikkel J, som vi også har fået fat i, efter han hat afsluttet en lang arbejdsdag i Kort og Godt. Jeg er klar til en hyggelig aften med et par øl, og gensyn med gamle venner.

Det meste af gruppen samles. Nick, Kardel, Okholm, Mia, Jeanne, Kenneth, Mikkel J, Jeppe og Lars.

Det er lækkert igen at se de gamle awesome homies, som stadig er de samme dejlige mennesker.

I realiteten, så sker der ikke en skid, men der sker alligevel så meget.  Vi ser bold, ærgerligt barca taber. Vi spiller Dj Hero, jeg vinder første sæt, mens Lars tager det andet. Vi spiller billiard, og efter en snes øl er præcisionen værre end jeg troede. Udover det snakker vi og drikker øl, hvad mere kan man be om.

Jeg går kold klokken 3, hvor fire andre forsætter festen, og klokken seks om morgenen kommer Jensen op og ligger sig i sengen ved siden af min. Han er hammerfuld, og han skal lige forklare mutti at han har husket sine nøgler. Godnat.

15-2 Retur mod DK

Vi blev rimelig hurtige enige om, at vi gerne alle vi retur til Danmark, så vi pakkede bilen, og jeg pakkede en taske med min computer og en stak underbukser, der skulle til vask.

Jeg fik ringet til forsikringen, for at melde, hvorfor jeg forlod Val T. Mig og far gik på liftkontoret for at få noget refund for familiens liftkort. Der var en del praktiske ting der lige skulle klares inden vi tog af sted.

Turen hjem var ca. 1500 km. og 20 km. nede af bjerget kommer jeg i tanke om, at jeg har glemt mit pas, og mor undrer sig over hvor deres pas er henne. Det er straks fars skyld, da det var ham, der havde dem sidst. Der er en smule panik, men mor opdager, at hun har lagt dem i hendes håndtaske, og eftersom jeg står i hendes pas, så forsætter vi mod DK, og jeg aftaler med Seb at han skal tage mit med til DK.

Det gode ved at køre en tirsdag er, at der ikke er meget trafik, selvfølgelig er der altid et par lastbilschauffører der skal køre ud foran den gamle, men han svarer prompte igen med både hornet og det lange lys.

Højdepunktet på turen er helt klart McDonalds besøget, hvor der kører en fuldstændig unik kampagne. I anledning af at BigMac har været på menukortet i 40 år får man en ekstra BigMac til hver menu man bestiller. Så vi bestiller tre Big Tasty Bacon menuer og får tre single BigMac ved siden af. Når man ikke har fået McDonalds i to en halv måned, så var det virkelig lækkert, så jeg spiste en Big Tasty, en Big Mac, en stor pomfrit og drak en liter cola, for der var selvfølgelig refill – det er en kampagne jeg sent vil glemme J

Vi rammer færgen tidligt om morgnen, hvor vi møder 1/6 af familien Ravn i form af fars bror Jørgen og kusine Sanne. Vi har færgen næsten for os selv, de andre er polske lastbilschauffører, så der er dejlig stille på færgen.

Vi er hjemme onsdag morgen kl. 6, og man bliver helt forbavset over hvor meget plads der er i ens hus og på ens værelse. Det bedste var dog sengen – i forhold til min køjeseng i Val T, så føles min madras næsten som om den masserer mig og det er rart at sætte pris på noget  man normalt tager for givet.

14-2 Surrealistisk dag, fordi der var så mange kontraster..

Jeg var overraskende nok rimelig frisk næste morgen, og det var da også blevet til gode fire timer. Jeg kom to minutter i ni, hvor de andre allerede ventede.

Vi havde igen madpakker med, så det var endnu en endagstur over mod Meribel og Courchevel.

Dagen startede med lidt skyer, så det var kun fordi jeg skulle vise de gamle rundt, at jeg allerede var oppe, men en times tid senere klarede det flot op, og det blev næsten skyfrit, hvilket jo var perfekt.

Jeg havde tidligere fortalt, at hvis der ikke var nogle forslag, så ville jeg guide dem rundt på de bedste pister. Her til morgen var der et ønske, så jeg fik ændret ruten, og så tog vi et smut ned til St. martin, hvilket også er en ganske god tur. Den er 8 km lang, så der kom benene i gang fra morgenstunden af.

Vi forsatte mod Meribel, hvor vi tog en anderledes vej over til Courchevel. De skulle nemlig først en tur ned La Tania, som ligger lidt længere nede. Det var en helt fantastisk tur, hvor man ender nede i en lille by. Man kunne virkelig føle skiglæden og der var en rigtig god stemning på pisten.

Fordelen ved uge 7 er at alt er nypræpareret og der virkelig er blevet arbejdet med pisterne, sådan har det ikke altid været i de andre uger.

Vi spiste frokost på en af toppene i Courchevel, hvor vi fandt en bænk. Mor havde smurt madpakke, hvor der var roastbeef og skinkesalat, det var lækkert – toppen var den faxe kondi, som jeg fik at drikke.

Jeg spiste aftensmad hos de gamle, mens Sebastian have en aftale med hans familie. Vi aftalte at mødes senere. Jeg skulle klippes af søster, og hun krævede håret var vådt, så hun kunne kontrollere det lidt. Jeg ville gå i bad, men der var ikke mere varmt vand, hvilket også irriterede resten af familien. Efter maden gik vi derfor op til mig, så alle kunne få et bad. Far havde lagt telefonen af, da der vel ikke var nogle der ville ringe.

Vi fik os et bad, og jeg blev klippet, så alt var godtJ

Jeg havde en aftale med Seb og Oliver senere, så de gamle gik hjem for at få noget søvn. Da de gamle er kommet hjem får jeg et opkald. Et af de opkald man aldrig er glade for, men det var desværre sådan at farfar var død for en  times tid siden. Jeg skrev en seddel til drengene og sagde, at jeg var hos mine forældre. 

Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle gøre. Skulle det kun være far der tog hjem nu, eller skulle vi alle tage hjem? Vi undersøgte flybiletter osv. Vi besluttede os for at sove på det, og så kunne vi træffe en beslutning næste morgen.

Det var en trist afslutning på en dejlig dag.

Selvom der var rigtig mange tanker i hovedet og jeg var ked af det, så faldt jeg rimelig hurtigt i søvn, da kroppen var rimelig slidt.

13-2 Kl. 9 og ikke et sekund senere

Vi havde aftalt at mødes kl. 9, og da jeg steg ud sengen omkring kl. 8 var kroppen lidt slidt på grund af alkoholen, men når man har en aftale med familien, så skal den overholdes.

Jeg var ved liften 9.02, og jeg mødte op træt og med røde øjne, og selvom de gamle mente jeg var sent på den, så forklarede jeg at den næste lift først åbnede kl. 9.15, så vi havde masser af tidJ

Vi kom op og planen for dagen var at komme til Courchevel når det nu var så fantastisk vejr. Pisterne var fantastiske og de første to timer var der ingen på pisterne. Da vi kommer ned fra toppen tager vi en lang gondol op mod en anden top. Normalt er de ikke så flinke til at præparere denne pist, men i dag var den helt perfekt, og det var en fantastisk tur, hvor vi nærmest var de eneste mennesker.

Vi forsatte over mod Courchevel, og de gamle og deres venner var på toppen, for det var suverænt skiløb.

På vejen ser jeg et af de sædvanlige hop, som jeg har kørt på mange gange. Der ligger en pige for enden, men hvis jeg bare hopper og kører ved siden af, så er det perfekt. Det gør jeg selvfølgelig og så kører jeg ned og venter på familien. I mellemtiden kommer piges forældre forbi (franskmænd). De forklarer mig på gebrokkent engelsk at jeg kører alt for vildt. Jeg spørg hvad problemet var. De mener jeg var ved at ramme deres datter, der var faldet. Jeg fortalte at jeg havde styr på det, og at der ikke skete noget, så hvad var de sure over? Her kommer pappa, der hurtigt læser situation, og her udnytter han så endnu en mulighed for at give franskmændene en sviner. De daffer lige så stille og roligt af.

Vi fik spiste frokost på en klippe, og mens de andre nød skiløbet, så nød jeg nok endnu mere at være sammen med dem.

De er alle sammen jævnt gode til at stå på ski, så man behøver ikke at vente på dem. På den måde er det også meget sjovere at vise dem rundt i området. Vi fik en hel fantastisk dag på ski.

Jeg aftalte lige at kigge forbi til en øl inden vi skulle spise hos Jane og Jakob.

Da jeg kom hjem var Seb og Oliver (sebs bror) i gang med at opfinde et drukspil, men det gik ikke så godt, så vi spillede en et par omgange snyd i stedet og fik en øl. Jeg forsatte ned til de gamle, hvor jeg også lige kunne nå en øl inden jeg skulle til spisning. De var helt oppe at køre, og de synes det var helt fantastisk at være tilbage på ski.

Jeg forsatte op til spisning, hvor der var dækket op med frikadeller, sild, flæskesteg, spegepølse, lun leverpostej osv. Det har man savnet, og lun leverpostej, sild og frikadeller blev indtaget med stor fornøjelse. Jeg blev rigtig mæt og vi forsatte med at drikke øl, og så var man igen ved at få en lille skid på.

Vi forsatte drikkeriet i vores egen lejlighed med drukspil. Normalt har jeg ikke så meget imod at bunde, men når det er Carls Jul, så bliver det sværere, så jeg trak mig ud på et tidspunkt, hvor Seb og Oliver forsatte. Det skulle vise sig at være klogt.

Vi gik videre i byen og bedst som jeg troede jeg som sæsoner kunne komme ind på Malaysia (der var fuldstændig proppet på Snesko), så stod der en fuldstændig hjernedød guide fra Ecart og fortalte at jeg lige skulle købe et armbånd til 400 kroner. Det gad vi ikke, så vi forsatte videre på en irsk pub. Her faldt Oliver i søvn, men han kom da med videre, da vi ramte den næste bar, hvor der var lidt mere gang i den.

Her blev der bestilt Whiskey on the Rocks, hvilket Sebastian tog I en mundfuld, og så var det hans tur til brække sig, men han klarede det i fin stil udenfor. Jeg fik vodka Redbull, så var jeg i stand til at klare et par timer mere.

Vi forsatte videre på Summit, hvor der var rigeligt med mennesker. Jeg smed igen nogle penge efter Vodka Redbull, og var flyvende. Der var en del søde piger, men i min brandert ville jeg ikke engang prøve at imponere dem.

Kl. 4 vender jeg hjem for at få et par timers søvn inden jeg skal mødes med de gamle kl. 9 igen i morgen. På dette tidspunkt flår jeg tøjet af og selvom kroppen er pumpet op på Redbull, så er den alligevel så træt at jeg hurtigt falder i søvn. Sebastian og Oliver kommer hjem en halv time senere, og jeg registrerer slet ikke, at de kommer hjem.

Nettoposer fra vennerne i DK

Først og fremmest en stor tak til: Nick, Christian S, Kardel, Okholm, Mia, Jeanne, Kenneth, Mikkel J, Jeppe, Emil, Mikkel S og Lars.

De gamle sagde, at der var to netto poser til mig, og jeg synes det var lidt mærkeligt, at de havde pakket det i poser, men okay tænkte jeg. Jeg sagde mange tak, men de fortalte, at det ikke var fra dem, men fra mine venner i DK. Mor fortalte, at Mikkel S og Lars var kommet forbi aftenen før de skulle af sted, og selvom hun var træt og gerne ville sove, så synes hun det var så hyggeligt, at hun blev oppe og nød det gode selskab.

Der blev jeg en anelse rørt. Jeg har tænkt meget på mine gamle kammerater, fordi jeg brugte utrolig meget tid med dem inden jeg rejste til Frankrig. Det handlede ikke så meget om poserne. Det handlede om, at de havde brugt deres tid og deres penge på at gøre mig glad. Jeg har savnet dem, men der vidste man med sikkerhed at de også har savnet mig.

I poserne var der:

6 flasker Corona, 3 Sloths, en fuglsang, en flaske remoulade, et sæt med fem forskellige varianter af Den Gamle Fabrik – den ægte, en par dametrusser i XXL (jeg tror Sebastian har taget dem med hjem – meget mærkeligt, men det må han om), så var der 6 citroner, tyggegummi, Fisherman Friend pastiller, en bøtte vaseline, popcorn, noget pasta, seks poser slik, Toffifee. Der var også et par andre ting jeg ikke lige kan huske, men jeg har været rigtig glad for det hele.

Der var to ting ved denne kombination. De havde hygget sig med at købe noget crap, men de havde også fundet en masse gode ting, som jeg virkelig har været glad for. Det er ikke hver dag jeg får en pose Haribo, men det havde vennerne sørget for, og det er jeg virkelig taknemmelig for.

Så selvom de to poser med mad og andet godt var rigtig lækkert, så var det hele tanken om at de havde købt dem, og gjort det for min skyld faktisk det bedste ved det.

Poserne viste at jeg havde verdens bedste venner, og selvom vi lever 1500 km. fra hinanden, så er vi stadig tæt på hinandenJ

Tak for tanken venner.

12-2 De gamle ramte Val T

Jeg havde aftalt at købe morgenbrød og så møde de gamle, der hvor de skulle bo, og så kunne vi køre op til mig og spise morgenmad.

Kl. 7.20 tikkede der en sms ind at de havde startet opkørslen, og så gik jeg på jagt efter morgenmad, og kl. 8.15 mødte jeg dem uden foran deres lejlighedskompleks.

Jeg fik hilst på alle tre og det var rigtig dejligt at se dem, og jeg kunne se hvor meget de havde glædet sig til ferien. Vejret var rent solskin, så vi skyndte os op til Seb i vores lejlighed og så var der ellers morgenmad. De gamle havde medbragt en del mad, som jeg ville få senere, men så havde de også medbragt to netto poser var vennerne i DK, hvilket næste indlæg er dedikeret til.

Vi spiste morgenmad og vi snakkede lidt frem og tilbage. Mig og Seb skulle gøre rent i de to lejligheder, så det skulle klares inden vi kom på ski. Vi aftalte med de gamle at ringe til dem når vi ramte pisterne.

Omkring halv tolv mødte vi de gamle, som allerede havde fået et par gode ture. Vi ville dog lige vise dem et par ekstra gode steder, og så viste vi dem stille og roligt rundt i terrænet.

Kl. 13 var det blevet tid til noget frokost. Det er den eneste dag de gamle gider spise i terrænet. Den gamle mente at han købt en aktie i det foretagende, hvor han havde købt sin mad, for han kunne ikke helt forstå at han skulle betale 5.8 € for en øl, når han kunne købe en kasse Carls Jul til 20 kroner i Boardershop.

Ikke desto mindre fik vi noget udmærket mad, og så var vi igen klar til at ramme pisterne.

Vi kom hurtigt rundt omkring, og de fik set en stor del af Val T. Vi sluttede skidagen omkring kl. 16, og så var det tid til at få pakket bilen ud.

Pappa var så smart at køre bilen hen til der, hvor man skulle aflevere sit affald, for kunne man gå lige ind på vores etage. Det ærgerlige var at der stod en franskmand og sagde at her må man ikke gå igennem (den gamle er ikke den største fan af franskmænd), så samtalen sluttede med at den gamle råbte fuck you, og så var alt igen ved det gamle.

Vi fik pakket bilen ud, hvor vi skulle masse os forbi en stor skare af gymnasieelever, som ikke havde fået deres nøgler på grund af deres inkompetente guider.

Da bilen var pakket ud, og vi havde fået et par øl, gik vi tilbage til vores lejlighed og fik et bad, og så skulle vi spise hos de gamle.

Vi fik mørbradgryde hos de gamle, og den havde mor altså lavet godt. Vi snakkede om skidagen, og de gamle var utrolig glade for en god dag, hvor vi fik noget rigtig godt skiløb, hvor der ikke var nogle på pisterne.

Vi fik kvernet et par øl, og jeg aftalte at mødes med dem i morgen tidlig kl. 9.

Vi gik derefter op for at hilse på Sebastians mor, hendes kæreste og sebs bror. De var glade for at være kommet frem, og vi fik endnu lidt godt til ganen. Vi havde allerede opbygget en fornuftig brandert.

På den måde blev det tid til at ramme byen, hvor størstedelen af de danske gymnasie elever havde indtaget Val T. Vi fandt nogle steder, hvor det rent faktisk var muligt at få et sted at sidde. Vi fik igen nogle genstande indenbors og det var en glad aften, hvor jeg var hjemme omkring kl. 2.30. Jeg skulle jo også være frisk til næste dag.

11-2 Daser dag før uge 7

Jeg bestemte mig for ikke at lave så meget, da familien kommer i morgen.

Det er omkring 2 en halv måned siden at jeg sidst så de gamle, så nu glæder jeg mig til at se dem.

Man ved aldrig om de har forandret sig, eller om de er de samme dejlige mennesker.

Jeg fik klaret et par praktiske ting i løbet af dagen, men det var ikke det vilde, ellers gik dagen med afslapning, så jeg var klar til at mor og far og en hel del gymnasieelever ville ramme Val T.

Jeg besluttede at gå tidligt i seng, men blev nødt til at se en film før jeg faldt i søvn.

10-2 Vi fik pizza..

Jeg kom op ved titiden, og så fik jeg tre gode timer på ski.

Det har ikke været så mange mennesker i denne uge, så der har været masser af plads på pisterne, hvilket jeg selvfølgelig har udnyttet til fulde.

Der jo rart at kunne køre som en anden hjernedød når der ikke er nogle mennesker på pisten.

Jeg kom hjem, og Sebastian var vidst i centeret, så jeg sad stille og roligt og nød lidt frokost.

Jeg slappede den lidt, og så gik jeg ned og købte pizza til mig og Sebastian, så jeg lige kunne teste det pizzeria der ligger tæt på der hvor familien skal bo. Det var ikke jordens bedste pizzaer, men de var da over middel i forhold til Val T standard.

Senere gik vi ned i centeret for at være på nettet. Jeg var et smut på netbiblioteket for at finde et par gode bøger. Det lykkedes ikke rigtig, og mens der var en hel del halvkedelige danske bøger, så var der utrolig mange svenske bøger, hvilket er lidt underligt når det er et dansk bibliotek.

Jeg undersøgte også, hvordan ulovlige stoffer påvirker hjernen. Der var en interessant artikel som handlede om hjernens dopaminsystem, som er det stof der belønner hjernen når den laver noget godt eller dårligt.

Hvad evolutionen ikke forudså, da den installerede lokkemidlet dopamin i vores hjerner, var, at systemet gjorde os så succesrige, at vores levevilkår i dag er dramatisk ændrede. Det er ikke længere synderligt svært at overleve uden nysgerrighed eller vovemod. Tværtimod oplever vi et voldsomt bagslag fra det belønningssystem, som fik os til at krybe nysgerrige og vove­modige ud af hulen og søge føde på trods af allehånde livsfarer i nærmiljøet. Det får os i dag til at overspise billige madvarer fra nærbutikken eller pumpe os med kemi eller pseudospænding for at føle, at vi lever. Udrag fra artiklen.

Jeg synes det var virkelig spændende og så blev jeg nødt til at gå hjem og se Nordkraft, som handler om det hårde stofmiljø i Aalborg. Det satte tingene lidt i perspektiv, og så blev man det klogere..

9-2 Tidligt op, og så lidt om det her blog halløjsa

Jeg blev vækket kl. 6.30, så jeg kunne hjælpe Stephanie ned med alle hendes ting til bussen. Det var stadig mørkt udenfor, og vi var de eneste der var vågne i Val Thorens. Jeg tror stadig, at de gutter der gjorde rent nede i centeret sov, de var i hvert fald ikke i stand til at løfte øjenlågene.

Vi fik bakset det hele ned, og Stephanie dragede hjem til DK, og så droppede hun livet som skibums. Det har dog virket som om hun har været rimelig tilfreds med at bo sammen med os. Hun har undgået al den pigefnidder hun har oplevet hos de andre. Jeg tror hun har haft lidt svært ved at acceptere vores planlægning. 

Vi har det meste af tiden kun tænkt to minutter frem. Det betyder, at når der ikke er mere toiletpapir, så er det tid til at købe toiletpapir, og når det er ved at være spisetid, så er det tid til at finde på noget at lave og købe ind.

Alt i alt, tror jeg hun har været glad for sit ophold, men nu havde hun brug for noget forandring. Det er en tanke der ligger mig meget fjernt. Jeg elsker at stå op hernede. Jeg kan bruge dagen som jeg har lyst. Jeg kan gøre præcis som det passer mig. Det eneste jeg reelt skal sørge for er at holde mig selv i live, og det er ikke den store udfordring.

De sidste par dage har jeg tænkt en del over hvad bloggen har betydet. I realiteten lavede jeg den, så mutti kunne følge med i min hverdag uden at vi skulle snakke i telefon hver dag. Vi aftalte at snakke hver mandag, og så kunne de læse hvad der stod på bloggen. Den gamle mente ikke, at jeg behøvede at skrive noget om hver dag, men hver mandag spørg han da, hvornår der kommer nyt på bloggen, så han må da finde det lidt spændende.

Jeg skrev på Facebook, at hvis man engang imellem kedede sig, så ville der komme lidt spas fra Val T. I realiteten havde jeg ikke regnet med, at der var så mange der ville følge med, men de skulle da have muligheden. Jeg kan da se, at der er andre end mor der har tjekket bloggen - eller så har mor tjekket bloggen rigtig meget.

Jeg bestemte fra starten at bloggen skulle være ærlig, og ikke tegne et glansbillede, hvis der ikke var noget, for alt er jo ikke sjov og ballade. På den måde var jeg sikker på, at der rent faktisk ville blive noget indhold, for selvom en del af indlæggene om skiløb ligner hinanden, så var de noget forskelligt den dag de blev skrevet.

I løbet af al den her blogskrivning har jeg fundet ud af, at den også har betydet noget for mig. På den her måde har jeg kunne bearbejde dagens oplevelser, alt fra skiløb til oprydning. Et problem der synes irriterende i hovedet kan ligefrem blive meget mindre når det kommer ned på papir, fordi man får det en smule på afstand og oplever, at det i virkeligheden ikke er så slemt.

På den måde har bloggen været en win-win situation. De gamle har kunne læse om, hvad jeg har rendt rundt og lavet, og jeg har kunne få alting lidt på afstand ved at skrive tingene ned.

Da bedsteforældrene ikke er så teknisk kyndige har de ikke rigtig haft mulighed for at følge med. Det er sikkert også meget godt, for ellers ville mormor da bekymre sig alt for meget.

Bloggen har derfor været meget mere end jeg regnede med, og jeg er rigtig glad for at jeg har skrevet tingene ned, både for de gamles skyld, men også for min egen.

8-2 Fire super timer på ski – på jagt efter pizzaria, hvilket udviklede sig lidt.

Jeg startede dagen på ski.

Stephanie pakkede, og havde det dårligt, og Sebastian skulle vidst lige sove en bytur ud.

Jeg smed Kaney West nye og meget anmelderroste album i ørene, og det er virkelig dejlig HIPHOP, som man nyder at køre rundt til.

Jeg er efterhånden kommet i rimelig pæn form, og det er ikke rigtig nødvendigt at holde pauser på pisterne. Det betyder også, at jeg nogle gange føler at jeg bruger meget tid i lifterne, fordi det går rimelig schnell med at komme fra top til bund, men hellere det end at køre langsomt.

Jeg føler ikke rigtig jeg har udviklet mig så meget på ski (svært når man er så awesome som mig), men alligevel, så kan jeg mærke, at jeg har forbedret min teknik. Hvor jeg måske tidligere kunne have svært ved at redde en svær situation, så er teknikken blevet bedre, så jeg nærmest kommer sikkert ud af alt, der indgyder til problemer.

Da jeg kom hjem var Sebastian kommet til live. En smule træt. Jeg genfortalte ham lige hans aften, selvom han vidst allerede havde fået fortalt den af Stephanie.

Jeg havde set et pizzeria, som så ud til at lave nogle gode pizzaer, så det ville jeg gerne finde. Sebastian og jeg gik på jagt efter pizzeriaet, og vi lovede Stephanie at købe ind til burgere.

Efter at have gået lidt rundt i byen finder vi det. Det ligger næsten ved siden af der hvor familien skal bo, så det er fint når vi skal ud at have en pizza.

Ved siden af pizzeriaet ligger en bar, hvor de reklamerer med Paulaner (ølmærke).

Der er en lille forhistorie, for i en af de uger vi gjorde rent var der en flok gutter der havde efterladt 8 Paulaner weissbier, som smagte virkelig godt. Siden har mig og Seb været på jagt efter øllen, uden resultat.

Vi går ind på baren og bestiller en Paulaner. Det er en Paulaner pilsner, som smager virkelig ringe. Sebastian mener det er den dårligste øl vi har fået. Det var måske grunden til, at vi var de eneste to i baren. Baren havde dog nogle dejlige sofaer, så vi blev lige hængende et stykke tid.

Vi forsætter vores jagt efter Paulaner, og i en anden Spar ser vi en flyer for en irsk pub, hvor der er et gratis shot, hvis man køber en øl. Vi haster mod baren, hvor en god flok irere spiller dart, så vi sætter os igen over en øl, og får vores gratis shot.

Efter en liter øl og et shot er jeg pænt kørende, da jeg også har været på ski. Vi beslutter at gå tilbage til vores egen Spar, så vi kan få handlet ind. Det går stærkt med indkøbet og inden længe står vi i lejligheden, med en masse lækre varer.

Stephanie har lovet at lave mad, så mig og Seb forsætter jagten på Paulaner i et lille supermarked tæt på os selv. Igen ingen Paulaner. Vi kommer ud for at gå hjem, men oplever til vores store fornøjelse at der er marked. Det skal selvfølgelig undersøges nærmere, og vi får tilsnusket os noget gratis fransk spegepølse og chokolade. Vi går en runde, og når tilbage til slikket, hvor vi begge lige skal have noget mere af den gode chokolade.

Jagten på Paulaner er død, så vi belsutter at købe en kasse Stella Artois med hjem, da det jo også er en dejlig øl.

Hjemme i lejligheden smider vi os i sofaen med en øl i hånden, mens Stephanie er i køkkenet. Det er sådan det skal være.

Da maden er færdig kan vi lige overkomme at smide os hen til bordet, hvor jeg æder som et svin, mens der er også lige forsvinder en øl eller to.

Efter maden skulle jeg lige have et kort hvil på sofaen. Det blev lidt længere end forventet, men det var også lige meget for det havde været en super dag. Jeg vidste jeg skulle op halv syv, for at hjælpe Stephanie ned til bussen med hendes tasker.

7-2 Sjap allerede kl. 12 og lidt politik, exciting, og nårh ja en skide fuld dansker!

Jeg havde sovet utrolig dårligt, måske hænger det sammen med, at i denne ene underkøje var der en der hostede og i den anden var der en der virkelig fik trukket nogle torsk i land. Jeg nåede derfor ikke så meget søvn.

Normalt anser jeg mig selv, som meget positiv og glad, men ikke i dag. I dag havde jeg bare brug for at leve i min egen lille boble. Det er noget jeg gør en gang i mellem, og så er jeg bare ikke så deltagende den dag. 

Derhjemme kan man lukke døren til sit værelse, og så ellers være i fred. Det kan være lidt svært når man bor på 30 kvadratmeter, men sådan er det.

Der skete også andre ting i lejligheden den dag, for efter jeg havde gjort rent i går, så virkede de andre ret taknemmelige, og så var det lige pludselig de andre der tog opvasken. Den havde jeg sku ikke set komme, men bedre set end aldrig.

I løbet af dagen var jeg på nettet, og fandt ud at der skulle være duel – Løkke mod Villy til en snak om økonomi kl. 20. Det ville jeg gerne se.

De næste par timer tilbragte jeg inden i mig selv, uden rigtig at sige noget, hvilket var meget mærkeligt for de andre. Jeg blev flere gange spurgt om jeg var okay, og hvad der var galt, men der var ikke noget galt. Jeg havde bare brug for at leve lidt i min egen boble.

Kl. 20 smuttede jeg ned i centeret for at streame TV2 NEWS, hvor de sendte duellen. Jeg slår røven i sædet, så jeg kan få lidt indhold ind i hjernen. Det handler jo i høj grad også om min fremtid.

Alle meningsmåler mener at rød blok står til at vinde valget, og jeg begyndte at tænke på at Villy måske skulle være udenrigsminister, ikke at Lene har gjort det særlig godt, men alligevel.

Angående økonomien, så holder jeg på, at vi skal afskaffe den efterløn så hurtigt som muligt, for den opfylder ikke længere sit formål. Problemet er bare at blå blok ikke er helt enige, og DF ønsker jo ikke at miste en god portion af deres stemmer, så de holder selvfølgelig på ikke at afskaffe efterlønnen.

Det virkede på mig som om, at Løkke havde bedre styr på helheden, og havde en masterplan, der sikrer at DK kommer fornuftigt ud af krisen, og selvom han ikke havde styr på alle de enkelte tal, så virkede han mere overbevisende. Jeg følte også han slog bedre ned på svaghederne ved Fair Løsning, og synes Villy blev nødt til at gå i forsvars position i stedet for at angribe noget mere.

Da man stille og roligt er ved at nærme sig afslutningen ringer min mobil, de gamle ringer altid mandag omkring kl. 21. De mandage der var håndbold ringede de altid en halv time efter håndbold, men i dag, hvor der var politisk duel ringede de lidt i 21.

Jeg spurgte, hvorfor de ringede nu, når der var politisk duel, jeg var overbevist om, at de ville ringe senere. Ikke desto mindre måtte de erkende, at det havde de ikke lige fået set. Det var underligt, for her sad jeg i midt i et center i Frankrig og streamede skidtet, og de gad ikke engang se det hjemme i DK.

Vi talte derfor ikke meget politik i telefonen, men mere de sidste detaljer inden de kommer til Frankrig.

Vi aftalte at mødes når de rammer bjerget, og så er de inviteret til vores lejlighed, hvor de skal give noget morgenmad.

Efter samtalen satte jeg mig i min seng, for at se en film. Jeg var stadig i lidt dårligt humør.

Sebastian beslutter meget mystisk at han skal i byen.

Jeg får set filmen færdig og sidder og kigger lidt rundt på computeren, og kigger nogle billeder osv. Jeg er blevet i bedre humør, og mens jeg sidder og glor lidt How I Met Your Mother, så vælter Sebastian ind af døren, og når jeg skriver vælter, så er det vælter.

Jeg griner af ham, og han smiler tilbage og siger du er glad igen. Jeg svarer at jeg aldrig har været sur, men okay.

I situationen er jeg meget imponeret over at Sebastian selv er gået hjem. Han har slået hul i sine bukser, men alligevel.

Sebastian nævner fem gange, at han er skidefuld, hvilket ikke rigtig overrasker mig.

Han spytter inde i lejligheden, og efter, at han ikke en gang, men to gange er faldet ned fra stolen, så smider jeg ham på sofaen, hvor han har brug for en pose.

Han rammer ikke helt posen, og der lander lidt bræk på gulvet. Her kan man så vælge at lade være med at gøre noget, og så kan han selv klare det næste dag, men her tørrer jeg selvfølgelig skidtet op (virkelig lækkert).

Sebastian er selvfølgelig ikke tilfreds med sofaen, så jeg får kastet ham ind i underkøjen.

Efter jeg har tørret det sidste bræk op går jeg også i seng, hvilket ender en lidt mærkelig dag.

6-2 HOT HOT og en dårlig nyhed..

Alt for varmt, det er noget skidt, når det er plusgrader i 2300 meters højde.

Man kunne køre rundt i t-shirt, eller i hvert fald næsten.

Jeg var alligevel ude for at få lidt frisk luft. Jeg fandt et godt spot på en af toppene, hvor jeg satte skiene ned i sneen, og så sad jeg ellers bare og slappede af i solen. Det var en fed følelse.

En af de lidt dårligere nyheder denne dag var, at Mads har fået kold lungebetændelse. Han bliver derfor nødt til at blive lidt længere derhjemme.

Mads er jo ikke sådan at slå ud, så han forventer at vende tilbage stærkere end nogensinde, så vi igen kan gøre pisten og byen usikker.

Inden vi tog af sted til Frankrig var jeg i flere omgange blevet gjort opmærksom på, hvor både renlige og hygiejniske mine roomates skulle være. Vores toilet og badeværelse var efterhånden ikke særlig lækkert, så jeg har bare gået og ventet på at enten Sebastian eller Stephanie greb støvsugeren og vaskekluden. Det mærkelige er, at det er ikke sket, på trods af, at der virkelig har været ulækkert derude.

Jeg kunne ikke længere holde ud, at leve på den måde, og så må man selv gribe støvsugeren og kluden, for at gøre noget ved problemet.

Jeg startede på badeværelset, og jeg fandt ud, at der var kommet en hinde på badekarret, som var snavs (så er ikke helt sikker på, at man har kunne kalde det at bade, hvis man har været i karbad). Det tog sin tid og få skidtet af, men jeg kom langsomt fremad, og fik taget toilettet, som heller ikke ligefrem var lækkert.

Da jeg efter en times tid eller deromkring var blevet færdig, så var der fanme også flot. Jeg synes ikke længere det er ulækkert at være på toilettet, og nu kan man tage et karbad og rent faktisk kalde det et bad.

Jeg havde det i hvert fald godt efter at have klaret rengøringen, og besluttede at jeg ville tage resten af lejligheden onsdag, hvor Stephanie rykker mod Danmark.

5-2 Vi tjente lige 42 € - WOW!

Søren og Mette spurgte om vi ikke ville gøre rent i en anden lejlighed nu, hvor vi ikke skulle gøre rent i de andre. Vi sagde selvfølgelig ja, da det jo er penge lige ned i lommen.

Vi startede kl. 10, og klokken 10.30 var vi færdige. Det svarer til at en enkelt har arbejdet en time og tjent 42 euro (ca.315 kr.). Det er en udmærket timeløn.

Jeg var stadig lidt forkølet, men efter et par dage med computeren synes jeg det var ved at være tid til at komme ud i den friske luft igen.

Det var virkelig lækkert, der var ingen på pisterne og det var super vejr.

Jeg kørte bare rundt og nød den friske luft, som er helt fantastisk.

Da jeg var på en af toppene, smed jeg skiene og satte mig på en klippe, for at nyde den fantastiske udsigt. Det er en lidt mærkelig fornemmelse at sidde på toppen af verden, men det er en rigtig dejlig følelse.

Jeg havde relativt meget tøj på, så jeg ikke risikerede at blive mere forkølet. Men efter to dage uden rigtig at være ude at nyde bjergluften, så var det awesome igen at ramme pisterne.

Sebastian har slået Mads`s rekord i syvkabale, så jeg nu vil jeg gerne slå den, så jeg er bedre end dem begge. Så imens jeg spillede 7-kabale, så fik Sebastian en lille Gin brandert på.

Når Sebastian får en lille Gin brandert på, så begynder han at snakke, og for satan hvor vi hyggede de næste par timer. Selvom 7-kabale og en brandert lyder som en dårlig cocktail, så viste det sig at være afsindig hyggeligt, og vi fik hørt masser af god musik, mens vi bare sad snakkede.

Jeg ved ikke hvornår vi gik i seng, og selvom jeg ikke slog rekorden i 7 kabale, så var det egentlig også lige meget, for det var rigtig hyggeligt. 

4-2 Stadig forkølet, men så kan vi tale om franskmænd

Vi brugte igen dagen foran computeren, fordi jeg stadig er lidt forkølet. Jeg tænkte det ikke ville være så interessant at læse om hvor awesome jeg er blevet til manager, så nu får i lidt guldkorn om det franske folk.

Det skal absolut ikke være nogen hemmelighed at jeg aldrig rigtig har været fan af franskmænd, måske er det på grund af min far, men alligevel er det ikke mine favoritmennesker.

Pappa har altid sagt, at de kan tillade sig at være så arrogante, for de har et perfekt land, hvad angår natur. De har bjerge, de har strande, de har godt vejr om sommeren. Det er ting som vi danskere efterspørger når vi skal på ferie, og det ved franskmændene. De ved at for at få fx de bedste betingelser for skiløb, så er man nødt til at tage til Frankrig.

De ved at der altid vil være turister, fordi deres land er fantastisk.

På den baggrund har franskmændene efter min mening udviklet en utrolig arrogance. Den har vi mange gange oplevet. Jeg kan bande dem langt væk, for jeg synes det er en mærkelig måde at opføre sig på. For at bekræfte min lille teori, så er her et par eksempler:

Kiosken: Da vi ankom skulle vi have et fransk simkort, så vi billigere kunne snakke sammen. Det skulle vise sig at være noget af en opgave. Vi startede på posthuset, hvor de solgte franske simkort – der var selvfølgelig udsolgt, og da vi spurgte hvornår der kom nye slog han ud med armene. Jeg er ikke sikker på han forstod spørgsmålet, men han virkede også ligeglad. Vi gik derefter ned i kiosk, hvor de solgte simkort. Det er sjældent at man bliver bange for en kioskdame, men hende her var led. Jeg forklarede hende pænt stille og roligt på engelsk, at jeg skulle have to simkort (et til mig og Mads) Hun spurgte meget opgivende, hvor mange minutter jeg skulle have på. Jeg forklarede igen stille og roligt, at jeg kun skulle have selve simkortet, hun spurgte igen, endnu mere ophidset end før, med hvor mange minutter. Jeg sagde til sidst – Just the simcard. Der forstod hun, og så flåede hun næsten min 50 € ud af hånden, for at cementere sit ærgerlige liv.

Urmageren: Mit ur har en split, som en gang i mellem ryger ud og forsvinder. Jeg skulle derfor have en ny split i, så jeg igen kunne have det på armen. Jeg vælger at gå ned til urmageren og viser ham problemet, som så mange andre slår han ud med armene, som om han ikke aner hvad han skal gøre. Jeg spørger lidt uhøfligt om der findes en urmager i byen (velvidende at manden er urmager). Han kigger igen på uret, og så finder han den split, som han i øvrigt har i mindst 20 forskellige varianter og reparerer uret. Det tog ham ca. 10 sek. I stedet ville han hellere bare slå ud med armene, men da jeg begyndte at stille spørgsmål opdagede han, at det alligevel var hurtigere at reparere det dumme ur, hvorfor var han ikke bare hjælpsom til at starte med?

Der er flere historier, men synes også i skal høre om de fire jeg kan lide:

Den første er den ene af kassedamerne i Sherpa. Hun er altid glad, og altid klar på at hjælpe, hvis der lige er noget man mangler. Det er lidt rarere når en kassedame giver et smil i stedet for at være sur. Jeg vil hellere stå lidt længere i kø for at blive betjent af hende.

Den anden var en gut, der er en slags handyman i vores opgang. Han er bums på 7. år. Jeg kom ud af døren, og vi fik en kort snak og har ikke set ham siden. Han var bare flink og spurgte om der var noget vi havde brug eller noget han kunne hjælpe med. Rart med en der tænkte på andre end sig selv.

Den tredje var en skilærer, der var virkelig glad for at jeg hjalp en af hans småelever på tre år op i liften.

Den fjerde er hende fra liftkontoret, som var så venlig og glad da vi var nede at købe vores liftkort. Hun virkede oprigtigt interesserede og leverede en dejlig service, hvilket hun selvfølgelig fik et stort tak for.

Fælles for de fire er, at de kunne tale engelsk, eller i hvert fald gjorde et forsøg på det. De slog ikke bare ud med armene, de gjorde et forsøg på at forstå og snakke. De var hjælpsomme, og det er en egenskab som andre franskmænd gerne må tage til sig.

3-2 Forkølet, hader at være forkølet, det betød Football Manager.

Jeg blev forkølet, og det er noget skidt. Jeg gider ikke at have snotnæse, men sådan er det.

Sebastian havde heller ikke tænkt sig at stå på ski, så vi satte computerne op, og så stod den ellers på Football Manager. Et game, hvor man skal agere manager for sit eget fodboldhold.

Jeg valgte selvfølgelig Brøndby, for at føre dem til mesterskabet. Jeg har ikke spillet så meget manager, og det er nok meget godt, for man bliver virkelig fanget af det. Man får nerver på når man lige ved at vinde, men det andet hold er i angreb.

Vi fik spist noget frokost, og forsatte med Manager.

Sebastian havde valgt OB, og han kæmpede ligeså meget som mig, for at vinde, for der er jo ingen der ønsker at være den dårlige.

Vi fik noget aftensmad, ikke det vilde, men lækkert nok.

Vi forsatte med Manager, og det spillede vi faktisk resten af aftenen, indtil vi gik i seng kl. 2.

Jeg tror vi spillede computer i tolv timer, men det er sådan noget drenge gør. Nogle gange lukker de sig inde, for at spille computer.

2-2 To do dag.

To do`s er som regel nogle halvkedelige pligter, som bare skal overstås, men det her er lidt mere spændende.

To do var at få lavet motiveret ansøgning, indkøbsliste til familien, så de kan medbringe lidt lækkerier til uge 7, skrive blog og et par andre småting.

Motiveret ansøgning blev udskudt, så jeg lige kunne tænke lidt over, hvad der skulle stå i den og hvorfor. Jeg fandt lidt inspiration på nettet, og fandt hurtigt ud af, at de næsten alle sammen lignede hinanden, så jeg ville gerne have min til at skille sig lidt ud. Det tænkte jeg så over hele dagen, og det var først da jeg begyndte at skrive den, at jeg fik gjort den anderledes.

Indkøbslisten til familien ser således ud:

• Faxe kondi, bare en kasse eller et nogle 1.5 liters flasker
• Spegepølse - de to sidste du havde givet Michael og Gitte med var rigtig gode
• Strømper, 6 par
• Voks til håret – det skal være den grønne, Muller ved hvilken, måske står der noget på mit værelse, men jeg skal bruge 2 bøtter
• En gryde, bare en gammel, som du ikke skal bruge mere, så har vi plads til lidt mere mad.
• Gerne noget suppe.
• Gerne noget rugbrød.
• En enkelt liter mælk ville også gøre underværkerJ

Ellers har jeg ikke så meget mere, medmindre i selv finder på noget godt.

Det er de ting man savner når man lever i Frankrig. Nu vil nogle nok undre sig over strømper og voks til håret, og nogle vil måske helt tro, at man slet ikke kan få strømper eller voks i Frankrig. Det er ikke tilfældet, men når man nu altid køber de samme strømper og den samme voks, hvorfor så ændrer på tingene, man er vel et vanemenneske!

Med hensyn til blogskrivning, så bliver selve bloggen ikke skrevet på dagen. Den bliver gerne skrevet et par dage efter. Hver dag skriver jeg et par linjer om dagen, og så skriver jeg den nogle dage senere. Det er rart at man ikke skal skrive det hele ned på dagen, men når man har tid og lyst. På den måde sorterer man også dagen, så man kan få skrevet en så god blog som muligt. Inden jeg uploader bloggen bliver den lige kigget igennem, for de værste fejl. Det er ikke altid man finder det hele, men så længe det kan læses er det vel godt nok.

1-2 Fire timer på ski, men kom nu sne.

Når jeg er på skiferie er jeg på ski hver dag, om det så er næsten snestorm, det er lige meget, men når man er hernede bliver man lidt fint på den.

Jeg dog efterhånden så rutineret at jeg ved hvor der er sne, og hvor der ikke er.

Jeg elsker at stå på ski, så selvom der er noget is, så vil jeg gerne ud og nyde luften. Da jeg tjente penge på Burger King var det jo det jeg drømte om.

Jeg synes det er fantastisk at sidde på en bjergtop, for at nyde udsigten. Man kan sidde og gøre sig sin egne tanker, for der er fred. Man kan drømme og blive inspireret, for det er virkelig fantastisk at være i bjergene. 

Selvom der ikke er meget kultur, så er der natur, og en helt fantastisk natur.

Bag et par af lifterne er der nogle fantastiske udsigter. Hvis man tager Mont de Vallon op, så kommer man op på toppen, hvor der bagved er et naturreservat. Det er fantastisk at se den fredede natur, hvor der ikke er eneste der har kørt. Der er kun sneens genskær og de kolossale bjerge. Man kan blive helt fanget af en sådan udsigt, at man har lyst til at købe en hytte på toppen, bare for at kunne vågne til den udsigt hver dag.

Jeg er her for skiløbet, og det med udsigten er en bonus, men det er fed bonus, en rigtig fed bonus, for selvom jeg derhjemme bor i et rimeligt naturskønt område, så bliver det alligevel slået af det her.

Jeg fik derfor nogle fantastiske timer på ski, og Sebastian er blevet lidt luksuspræget, så han står kun under optimale forhold.

Vi ønsker derfor begge at der snart kommer noget sne.

31-1 Overskyet, så jeg kan fortælle lidt om en skibums økonomi.

Jeg startede jo med at arbejde på Burger King i sommers, og fandt senere ud af, at jeg skulle ned og være skibums, fordi jeg havde tid til det.

Jeg havde fra starten rigtig mange timer på Burger King og fordi jeg ikke havde brugt mit frikort fik jeg en måned udbetalt næsten 17000, hvilket jo er mange penge at hive lige ned i foret.

Jeg fandt ud af at pengene skulle bruges på drømmen – at blive skibums.

Mads og Sebastian var friske på at tage af sted, og vi fik en "god" lejlighed, hvilket er pissedyrt. Vi har betalt 70000 for lejligheden, hvoraf de 12000 er depositum, som går til el og vand. Hvis man kan lidt hovedregning kommer man frem til at hver mand har betalt 17500 hvoraf de 3000 er depositum. Sidste år havde de andre bumser brugt lidt over 3000 til el og vand. De betyder at cirkaprisen for lejligheden pr. mand er 15500 – det var næsten hvad jeg tjente på en god måned på Burger King.

Jeg vidste at jeg ikke kunne leje ski og støvler hver uge, så det måtte jeg ud at købe. To par ski og et par støvler kostede næsten 10000. jeg investerede også lige i noget Helly Hansen undertøj, et par handsker, fleecetrøje og en heldragt, så der røg også lidt knaster.

Oven i det koster liftkortet for de tre dale 995 euro, så der ryger endnu 7500.

Der ryger derfor en del knaster over bordet inden man overhovedet kommer ud at stå på ski.

De gamle var så venlige at låne mig penge, så jeg kunne betale for lejlighed og ski. Det var lidt vildt at skylde de gamle 30000, men de vidste, at jeg arbejdede næsten hver dag, og nok skulle tjene de penge der skulle til

.

Hernede har jeg budgetteret med at bruge 100 kr. om dagen. Det er ikke mange penge når man gerne vil have et par øl i byen i ny og næ. Det skal også dække mad, diverse, og alt koster jo penge, så det løber jo op, men sådan er det.

Efter vi er begyndt at gøre rent i de to andre lejligheder, som Søren og Mette udlejer, kommer der lidt ekstra penge i fælleskassen, som bliver brugt på mad.

Et baguette koster 80 cent. 500 gram pasta koster 2 €. Dåsetomater koster 1 €. Ketchup koster 1.25 €. En øl i byen koster ca. 5 €, men 4 € når man er bums på Snesko. Man her derfor ikke råd til at smide penge efter bajere hver eneste dag, men det går nok.

En stor udgift var at får slebet skiene. Der måtte jeg lige smide 115 € for at få fuld service, og så købte jeg noget voks ved siden af, så jeg kunne vedligeholde dem lidt bedre.

Der er derfor ikke så mange penge til tjant og fjas, men så lærer man at prioritere.

En af de gode nyheder var da mor sendte en mail og skrev, at hun havde overført 500 kroner, fordi de ikke brugte nogle penge på mad efter at jeg var rejst – det varmer om hjertetJ

30-1 Håndbold søndag og rugbrød

Det var lidt overskyet, så havde ikke været ude at stå.

Vi brugte tiden på laptops med film og spil. Vi vidste jo at DK skulle spille, så det var med at komme ned i bowlinghallen i god tid. En halv time inden vi skal gå kommer Søren (vores udlejer) forbi med rugbrød og spegepølse – lækkert.

Vi rammer bowlinghallen en time før start, og der er allerede kommet mange, men vi får en udmærket ståplads.

Der er stadig en time til kampen, men det vælter ind med mennesker.

Sne og Snö og Trier ski har lavet VIP arrangementer, så deres gæster kan få de bedste pladser. Et kvarter efter at vi er kommet ind bliver der sat dørmand på, og der er ikke andre der bliver lukket ind (undtagen dem med VIP billet).

Vi er derfor glade for vi er kommet i god tid, for det ville da være surt at skulle gå glip af finalen. Vi brugte det næste kvarter på at få fat i to fadøl, og det lykkedes.

Kampen startede jo skidt, men de kom jo langsomt bedre med, og troen og optimismen voksede igennem hele kampen.

Hver gang Danmark scorede eller reddede bolden blev der råbt og skreget. Der var derfor en rigtig god stemning, hvor folk virkelig troede på at herrerne kunne vinde.

I overtiden var jeg faktisk næsten sikker på, at DK ville blive verdensmestre, men uheld og dumhed betød at franskmændene blev mestre, hvilket efter min mening ikke engang var fortjent. Det havde været okay, hvis de havde været bedre, men jeg synes faktisk at DK spillede bedre på dagen.

Det var derfor en trist bowlinghal, men det havde på alle måder også været skide sjovt, så det var med blandende fornemmelser vi gik hjem til lejligheden.

Hjemme i lejligheden var der dog rugbrød, spegepølse og remoulade, så det reddede dagen.