13-2 Kl. 9 og ikke et sekund senere

Vi havde aftalt at mødes kl. 9, og da jeg steg ud sengen omkring kl. 8 var kroppen lidt slidt på grund af alkoholen, men når man har en aftale med familien, så skal den overholdes.

Jeg var ved liften 9.02, og jeg mødte op træt og med røde øjne, og selvom de gamle mente jeg var sent på den, så forklarede jeg at den næste lift først åbnede kl. 9.15, så vi havde masser af tidJ

Vi kom op og planen for dagen var at komme til Courchevel når det nu var så fantastisk vejr. Pisterne var fantastiske og de første to timer var der ingen på pisterne. Da vi kommer ned fra toppen tager vi en lang gondol op mod en anden top. Normalt er de ikke så flinke til at præparere denne pist, men i dag var den helt perfekt, og det var en fantastisk tur, hvor vi nærmest var de eneste mennesker.

Vi forsatte over mod Courchevel, og de gamle og deres venner var på toppen, for det var suverænt skiløb.

På vejen ser jeg et af de sædvanlige hop, som jeg har kørt på mange gange. Der ligger en pige for enden, men hvis jeg bare hopper og kører ved siden af, så er det perfekt. Det gør jeg selvfølgelig og så kører jeg ned og venter på familien. I mellemtiden kommer piges forældre forbi (franskmænd). De forklarer mig på gebrokkent engelsk at jeg kører alt for vildt. Jeg spørg hvad problemet var. De mener jeg var ved at ramme deres datter, der var faldet. Jeg fortalte at jeg havde styr på det, og at der ikke skete noget, så hvad var de sure over? Her kommer pappa, der hurtigt læser situation, og her udnytter han så endnu en mulighed for at give franskmændene en sviner. De daffer lige så stille og roligt af.

Vi fik spiste frokost på en klippe, og mens de andre nød skiløbet, så nød jeg nok endnu mere at være sammen med dem.

De er alle sammen jævnt gode til at stå på ski, så man behøver ikke at vente på dem. På den måde er det også meget sjovere at vise dem rundt i området. Vi fik en hel fantastisk dag på ski.

Jeg aftalte lige at kigge forbi til en øl inden vi skulle spise hos Jane og Jakob.

Da jeg kom hjem var Seb og Oliver (sebs bror) i gang med at opfinde et drukspil, men det gik ikke så godt, så vi spillede en et par omgange snyd i stedet og fik en øl. Jeg forsatte ned til de gamle, hvor jeg også lige kunne nå en øl inden jeg skulle til spisning. De var helt oppe at køre, og de synes det var helt fantastisk at være tilbage på ski.

Jeg forsatte op til spisning, hvor der var dækket op med frikadeller, sild, flæskesteg, spegepølse, lun leverpostej osv. Det har man savnet, og lun leverpostej, sild og frikadeller blev indtaget med stor fornøjelse. Jeg blev rigtig mæt og vi forsatte med at drikke øl, og så var man igen ved at få en lille skid på.

Vi forsatte drikkeriet i vores egen lejlighed med drukspil. Normalt har jeg ikke så meget imod at bunde, men når det er Carls Jul, så bliver det sværere, så jeg trak mig ud på et tidspunkt, hvor Seb og Oliver forsatte. Det skulle vise sig at være klogt.

Vi gik videre i byen og bedst som jeg troede jeg som sæsoner kunne komme ind på Malaysia (der var fuldstændig proppet på Snesko), så stod der en fuldstændig hjernedød guide fra Ecart og fortalte at jeg lige skulle købe et armbånd til 400 kroner. Det gad vi ikke, så vi forsatte videre på en irsk pub. Her faldt Oliver i søvn, men han kom da med videre, da vi ramte den næste bar, hvor der var lidt mere gang i den.

Her blev der bestilt Whiskey on the Rocks, hvilket Sebastian tog I en mundfuld, og så var det hans tur til brække sig, men han klarede det i fin stil udenfor. Jeg fik vodka Redbull, så var jeg i stand til at klare et par timer mere.

Vi forsatte videre på Summit, hvor der var rigeligt med mennesker. Jeg smed igen nogle penge efter Vodka Redbull, og var flyvende. Der var en del søde piger, men i min brandert ville jeg ikke engang prøve at imponere dem.

Kl. 4 vender jeg hjem for at få et par timers søvn inden jeg skal mødes med de gamle kl. 9 igen i morgen. På dette tidspunkt flår jeg tøjet af og selvom kroppen er pumpet op på Redbull, så er den alligevel så træt at jeg hurtigt falder i søvn. Sebastian og Oliver kommer hjem en halv time senere, og jeg registrerer slet ikke, at de kommer hjem.