torsdag den 10. februar 2011

30-1 Håndbold søndag og rugbrød

Det var lidt overskyet, så havde ikke været ude at stå.

Vi brugte tiden på laptops med film og spil. Vi vidste jo at DK skulle spille, så det var med at komme ned i bowlinghallen i god tid. En halv time inden vi skal gå kommer Søren (vores udlejer) forbi med rugbrød og spegepølse – lækkert.

Vi rammer bowlinghallen en time før start, og der er allerede kommet mange, men vi får en udmærket ståplads.

Der er stadig en time til kampen, men det vælter ind med mennesker.

Sne og Snö og Trier ski har lavet VIP arrangementer, så deres gæster kan få de bedste pladser. Et kvarter efter at vi er kommet ind bliver der sat dørmand på, og der er ikke andre der bliver lukket ind (undtagen dem med VIP billet).

Vi er derfor glade for vi er kommet i god tid, for det ville da være surt at skulle gå glip af finalen. Vi brugte det næste kvarter på at få fat i to fadøl, og det lykkedes.

Kampen startede jo skidt, men de kom jo langsomt bedre med, og troen og optimismen voksede igennem hele kampen.

Hver gang Danmark scorede eller reddede bolden blev der råbt og skreget. Der var derfor en rigtig god stemning, hvor folk virkelig troede på at herrerne kunne vinde.

I overtiden var jeg faktisk næsten sikker på, at DK ville blive verdensmestre, men uheld og dumhed betød at franskmændene blev mestre, hvilket efter min mening ikke engang var fortjent. Det havde været okay, hvis de havde været bedre, men jeg synes faktisk at DK spillede bedre på dagen.

Det var derfor en trist bowlinghal, men det havde på alle måder også været skide sjovt, så det var med blandende fornemmelser vi gik hjem til lejligheden.

Hjemme i lejligheden var der dog rugbrød, spegepølse og remoulade, så det reddede dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.