lørdag den 26. februar 2011

21-2 Chill og Christiania med homies

Jeg havde lovet at køre mor og muller i skole, for så kunne jeg have bilen resten af dagen. Efter jeg havde sat dem af kørte jeg hjem og sov til kl. 12. Man skal jo nyde den gode seng.

Da jeg stod op var der lige et par huslige pligter, skralde kartofler og hænge tøj op. Efter det tændte jeg for fjernsynet og jeg aftalte med Emil at mødes med ham kl. 15, så kunne vi lige nå et par kampe Fifa inden Lars og Mia skulle komme kl. 16.

Det gik ikke videre godt i Fifa, og Emil gav mig smæk. Lars kom kl. 16, og så skulle vi mod Christiania, men vi manglede Mia. Lars gav Mia et kald, men hun var lige vågnet og var ikke videre frisk, så det blev bare os tre drenge. Det betød Suspekt på anlægget og så bare mod Christiania.

På vej derind joker Lars og Emil, at jeg skal starte et parti, og at de uanset hvor blåt det er, selvfølgelig vil stemme på mig, men så skal de også have en af mine valgplakater. Jeg overvejer sagen, og sætter mig for at undersøge, hvad det kræver at starte et parti.

Jeg så frem til at se fristaden, da jeg aldrig havde set det før. De andre to havde været der, så de kunne guide lidt rundt.

Vi kommer ind på fristaden og der er hyggeligt. Der er ikke videre ryddeligt, men der er alligevel en speciel stemning. Vi forsætter ind i det område, hvor de sælger. Det hele foregår meget stille og roligt. Der står en flok sælgere, der åbenlyst sælger, så det virker meget naturligt.

Den første celebrity vi ser er Karl Bille, som snakker med et par af dealerne. Jeg er overraket over hvor stille og roligt og fredeligt det hele er. Det er ikke altid det billede, der bliver tegnet i medierne.
Det kan godt være at mange af husene er noget gammelt lort, men det er med til at give en speciel charme, som virkede ret unik.

På vej ud ser vi børneværten Jabba (eller hvad han nu hedder), han skulle nok have noget dope, så han kan holde ud at lave børne-tv.

Bagefter kører vi mod centrum, for lige at få en kort strøgtur og en tur i Illum. Vi går bare og chiller og Lars finder en awesome cowboy skjorte, så det var perfekt.

Vi går tilbage ned at strøget for at ramme McDonalds, men inden det ser jeg lige min gymnasiekammerat Josefine, som er på arbejde i Lagkagehuset. Det er lidt mærkeligt at hilse på en som man har set hver dag tre år i træk, og så hilse på hinanden over et halvt efter. Hun har det godt, og det er jo dejligt at høre.

Vi forsætter turen mod McDonalds, hvor jeg får indtaget endnu en portion af den lækre fastfood.

Efter aftensmaden forsætter vi hjem mod Ringsted. Her hører vi for første gang Nik og Jays nye single, og det er ikke den samme clubbanger single de har udsendt. De pointerer dog lige at: Selvom de har lukkede øjne ser deres fremtid lys ud; Nyt ur om min arm, men jeg tidsløs; Og baby jeg skinner i et rum helt uden lys. Drengene er vidst tilbage, så nu må vi se, hvad deres nye clubhit bliver.

I ringsted rammer vi Valde, så vi kan få os en øl og et spil Snyd. Jeg nakker dem rimeligt hårdt, og det var vidst heldigt vi ikke spillede om øl, for så havde de været et par fattige herrer.

Vi har haft en dope tur!

Aftenen slutter på sofaen hjemme hos mor og far.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.