4-2 Stadig forkølet, men så kan vi tale om franskmænd

Vi brugte igen dagen foran computeren, fordi jeg stadig er lidt forkølet. Jeg tænkte det ikke ville være så interessant at læse om hvor awesome jeg er blevet til manager, så nu får i lidt guldkorn om det franske folk.

Det skal absolut ikke være nogen hemmelighed at jeg aldrig rigtig har været fan af franskmænd, måske er det på grund af min far, men alligevel er det ikke mine favoritmennesker.

Pappa har altid sagt, at de kan tillade sig at være så arrogante, for de har et perfekt land, hvad angår natur. De har bjerge, de har strande, de har godt vejr om sommeren. Det er ting som vi danskere efterspørger når vi skal på ferie, og det ved franskmændene. De ved at for at få fx de bedste betingelser for skiløb, så er man nødt til at tage til Frankrig.

De ved at der altid vil være turister, fordi deres land er fantastisk.

På den baggrund har franskmændene efter min mening udviklet en utrolig arrogance. Den har vi mange gange oplevet. Jeg kan bande dem langt væk, for jeg synes det er en mærkelig måde at opføre sig på. For at bekræfte min lille teori, så er her et par eksempler:

Kiosken: Da vi ankom skulle vi have et fransk simkort, så vi billigere kunne snakke sammen. Det skulle vise sig at være noget af en opgave. Vi startede på posthuset, hvor de solgte franske simkort – der var selvfølgelig udsolgt, og da vi spurgte hvornår der kom nye slog han ud med armene. Jeg er ikke sikker på han forstod spørgsmålet, men han virkede også ligeglad. Vi gik derefter ned i kiosk, hvor de solgte simkort. Det er sjældent at man bliver bange for en kioskdame, men hende her var led. Jeg forklarede hende pænt stille og roligt på engelsk, at jeg skulle have to simkort (et til mig og Mads) Hun spurgte meget opgivende, hvor mange minutter jeg skulle have på. Jeg forklarede igen stille og roligt, at jeg kun skulle have selve simkortet, hun spurgte igen, endnu mere ophidset end før, med hvor mange minutter. Jeg sagde til sidst – Just the simcard. Der forstod hun, og så flåede hun næsten min 50 € ud af hånden, for at cementere sit ærgerlige liv.

Urmageren: Mit ur har en split, som en gang i mellem ryger ud og forsvinder. Jeg skulle derfor have en ny split i, så jeg igen kunne have det på armen. Jeg vælger at gå ned til urmageren og viser ham problemet, som så mange andre slår han ud med armene, som om han ikke aner hvad han skal gøre. Jeg spørger lidt uhøfligt om der findes en urmager i byen (velvidende at manden er urmager). Han kigger igen på uret, og så finder han den split, som han i øvrigt har i mindst 20 forskellige varianter og reparerer uret. Det tog ham ca. 10 sek. I stedet ville han hellere bare slå ud med armene, men da jeg begyndte at stille spørgsmål opdagede han, at det alligevel var hurtigere at reparere det dumme ur, hvorfor var han ikke bare hjælpsom til at starte med?

Der er flere historier, men synes også i skal høre om de fire jeg kan lide:

Den første er den ene af kassedamerne i Sherpa. Hun er altid glad, og altid klar på at hjælpe, hvis der lige er noget man mangler. Det er lidt rarere når en kassedame giver et smil i stedet for at være sur. Jeg vil hellere stå lidt længere i kø for at blive betjent af hende.

Den anden var en gut, der er en slags handyman i vores opgang. Han er bums på 7. år. Jeg kom ud af døren, og vi fik en kort snak og har ikke set ham siden. Han var bare flink og spurgte om der var noget vi havde brug eller noget han kunne hjælpe med. Rart med en der tænkte på andre end sig selv.

Den tredje var en skilærer, der var virkelig glad for at jeg hjalp en af hans småelever på tre år op i liften.

Den fjerde er hende fra liftkontoret, som var så venlig og glad da vi var nede at købe vores liftkort. Hun virkede oprigtigt interesserede og leverede en dejlig service, hvilket hun selvfølgelig fik et stort tak for.

Fælles for de fire er, at de kunne tale engelsk, eller i hvert fald gjorde et forsøg på det. De slog ikke bare ud med armene, de gjorde et forsøg på at forstå og snakke. De var hjælpsomme, og det er en egenskab som andre franskmænd gerne må tage til sig.