Jeg blev vækket kl. 6.30, så jeg kunne hjælpe Stephanie ned med alle hendes ting til bussen. Det var stadig mørkt udenfor, og vi var de eneste der var vågne i Val Thorens. Jeg tror stadig, at de gutter der gjorde rent nede i centeret sov, de var i hvert fald ikke i stand til at løfte øjenlågene.
Vi fik bakset det hele ned, og Stephanie dragede hjem til DK, og så droppede hun livet som skibums. Det har dog virket som om hun har været rimelig tilfreds med at bo sammen med os. Hun har undgået al den pigefnidder hun har oplevet hos de andre. Jeg tror hun har haft lidt svært ved at acceptere vores planlægning.
Vi har det meste af tiden kun tænkt to minutter frem. Det betyder, at når der ikke er mere toiletpapir, så er det tid til at købe toiletpapir, og når det er ved at være spisetid, så er det tid til at finde på noget at lave og købe ind.
Alt i alt, tror jeg hun har været glad for sit ophold, men nu havde hun brug for noget forandring. Det er en tanke der ligger mig meget fjernt. Jeg elsker at stå op hernede. Jeg kan bruge dagen som jeg har lyst. Jeg kan gøre præcis som det passer mig. Det eneste jeg reelt skal sørge for er at holde mig selv i live, og det er ikke den store udfordring.
De sidste par dage har jeg tænkt en del over hvad bloggen har betydet. I realiteten lavede jeg den, så mutti kunne følge med i min hverdag uden at vi skulle snakke i telefon hver dag. Vi aftalte at snakke hver mandag, og så kunne de læse hvad der stod på bloggen. Den gamle mente ikke, at jeg behøvede at skrive noget om hver dag, men hver mandag spørg han da, hvornår der kommer nyt på bloggen, så han må da finde det lidt spændende.
Jeg skrev på Facebook, at hvis man engang imellem kedede sig, så ville der komme lidt spas fra Val T. I realiteten havde jeg ikke regnet med, at der var så mange der ville følge med, men de skulle da have muligheden. Jeg kan da se, at der er andre end mor der har tjekket bloggen - eller så har mor tjekket bloggen rigtig meget.
Jeg bestemte fra starten at bloggen skulle være ærlig, og ikke tegne et glansbillede, hvis der ikke var noget, for alt er jo ikke sjov og ballade. På den måde var jeg sikker på, at der rent faktisk ville blive noget indhold, for selvom en del af indlæggene om skiløb ligner hinanden, så var de noget forskelligt den dag de blev skrevet.
I løbet af al den her blogskrivning har jeg fundet ud af, at den også har betydet noget for mig. På den her måde har jeg kunne bearbejde dagens oplevelser, alt fra skiløb til oprydning. Et problem der synes irriterende i hovedet kan ligefrem blive meget mindre når det kommer ned på papir, fordi man får det en smule på afstand og oplever, at det i virkeligheden ikke er så slemt.
På den måde har bloggen været en win-win situation. De gamle har kunne læse om, hvad jeg har rendt rundt og lavet, og jeg har kunne få alting lidt på afstand ved at skrive tingene ned.
Da bedsteforældrene ikke er så teknisk kyndige har de ikke rigtig haft mulighed for at følge med. Det er sikkert også meget godt, for ellers ville mormor da bekymre sig alt for meget.
Bloggen har derfor været meget mere end jeg regnede med, og jeg er rigtig glad for at jeg har skrevet tingene ned, både for de gamles skyld, men også for min egen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.