Jeg havde sovet utrolig dårligt, måske hænger det sammen med, at i denne ene underkøje var der en der hostede og i den anden var der en der virkelig fik trukket nogle torsk i land. Jeg nåede derfor ikke så meget søvn.
Normalt anser jeg mig selv, som meget positiv og glad, men ikke i dag. I dag havde jeg bare brug for at leve i min egen lille boble. Det er noget jeg gør en gang i mellem, og så er jeg bare ikke så deltagende den dag.
Derhjemme kan man lukke døren til sit værelse, og så ellers være i fred. Det kan være lidt svært når man bor på 30 kvadratmeter, men sådan er det.
Der skete også andre ting i lejligheden den dag, for efter jeg havde gjort rent i går, så virkede de andre ret taknemmelige, og så var det lige pludselig de andre der tog opvasken. Den havde jeg sku ikke set komme, men bedre set end aldrig.
I løbet af dagen var jeg på nettet, og fandt ud at der skulle være duel – Løkke mod Villy til en snak om økonomi kl. 20. Det ville jeg gerne se.
De næste par timer tilbragte jeg inden i mig selv, uden rigtig at sige noget, hvilket var meget mærkeligt for de andre. Jeg blev flere gange spurgt om jeg var okay, og hvad der var galt, men der var ikke noget galt. Jeg havde bare brug for at leve lidt i min egen boble.
Kl. 20 smuttede jeg ned i centeret for at streame TV2 NEWS, hvor de sendte duellen. Jeg slår røven i sædet, så jeg kan få lidt indhold ind i hjernen. Det handler jo i høj grad også om min fremtid.
Alle meningsmåler mener at rød blok står til at vinde valget, og jeg begyndte at tænke på at Villy måske skulle være udenrigsminister, ikke at Lene har gjort det særlig godt, men alligevel.
Angående økonomien, så holder jeg på, at vi skal afskaffe den efterløn så hurtigt som muligt, for den opfylder ikke længere sit formål. Problemet er bare at blå blok ikke er helt enige, og DF ønsker jo ikke at miste en god portion af deres stemmer, så de holder selvfølgelig på ikke at afskaffe efterlønnen.
Det virkede på mig som om, at Løkke havde bedre styr på helheden, og havde en masterplan, der sikrer at DK kommer fornuftigt ud af krisen, og selvom han ikke havde styr på alle de enkelte tal, så virkede han mere overbevisende. Jeg følte også han slog bedre ned på svaghederne ved Fair Løsning, og synes Villy blev nødt til at gå i forsvars position i stedet for at angribe noget mere.
Da man stille og roligt er ved at nærme sig afslutningen ringer min mobil, de gamle ringer altid mandag omkring kl. 21. De mandage der var håndbold ringede de altid en halv time efter håndbold, men i dag, hvor der var politisk duel ringede de lidt i 21.
Jeg spurgte, hvorfor de ringede nu, når der var politisk duel, jeg var overbevist om, at de ville ringe senere. Ikke desto mindre måtte de erkende, at det havde de ikke lige fået set. Det var underligt, for her sad jeg i midt i et center i Frankrig og streamede skidtet, og de gad ikke engang se det hjemme i DK.
Vi talte derfor ikke meget politik i telefonen, men mere de sidste detaljer inden de kommer til Frankrig.
Vi aftalte at mødes når de rammer bjerget, og så er de inviteret til vores lejlighed, hvor de skal give noget morgenmad.
Efter samtalen satte jeg mig i min seng, for at se en film. Jeg var stadig i lidt dårligt humør.
Sebastian beslutter meget mystisk at han skal i byen.
Jeg får set filmen færdig og sidder og kigger lidt rundt på computeren, og kigger nogle billeder osv. Jeg er blevet i bedre humør, og mens jeg sidder og glor lidt How I Met Your Mother, så vælter Sebastian ind af døren, og når jeg skriver vælter, så er det vælter.
Jeg griner af ham, og han smiler tilbage og siger du er glad igen. Jeg svarer at jeg aldrig har været sur, men okay.
I situationen er jeg meget imponeret over at Sebastian selv er gået hjem. Han har slået hul i sine bukser, men alligevel.
Sebastian nævner fem gange, at han er skidefuld, hvilket ikke rigtig overrasker mig.
Han spytter inde i lejligheden, og efter, at han ikke en gang, men to gange er faldet ned fra stolen, så smider jeg ham på sofaen, hvor han har brug for en pose.
Han rammer ikke helt posen, og der lander lidt bræk på gulvet. Her kan man så vælge at lade være med at gøre noget, og så kan han selv klare det næste dag, men her tørrer jeg selvfølgelig skidtet op (virkelig lækkert).
Sebastian er selvfølgelig ikke tilfreds med sofaen, så jeg får kastet ham ind i underkøjen.
Efter jeg har tørret det sidste bræk op går jeg også i seng, hvilket ender en lidt mærkelig dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.