lørdag den 26. februar 2011

15-2 Retur mod DK

Vi blev rimelig hurtige enige om, at vi gerne alle vi retur til Danmark, så vi pakkede bilen, og jeg pakkede en taske med min computer og en stak underbukser, der skulle til vask.

Jeg fik ringet til forsikringen, for at melde, hvorfor jeg forlod Val T. Mig og far gik på liftkontoret for at få noget refund for familiens liftkort. Der var en del praktiske ting der lige skulle klares inden vi tog af sted.

Turen hjem var ca. 1500 km. og 20 km. nede af bjerget kommer jeg i tanke om, at jeg har glemt mit pas, og mor undrer sig over hvor deres pas er henne. Det er straks fars skyld, da det var ham, der havde dem sidst. Der er en smule panik, men mor opdager, at hun har lagt dem i hendes håndtaske, og eftersom jeg står i hendes pas, så forsætter vi mod DK, og jeg aftaler med Seb at han skal tage mit med til DK.

Det gode ved at køre en tirsdag er, at der ikke er meget trafik, selvfølgelig er der altid et par lastbilschauffører der skal køre ud foran den gamle, men han svarer prompte igen med både hornet og det lange lys.

Højdepunktet på turen er helt klart McDonalds besøget, hvor der kører en fuldstændig unik kampagne. I anledning af at BigMac har været på menukortet i 40 år får man en ekstra BigMac til hver menu man bestiller. Så vi bestiller tre Big Tasty Bacon menuer og får tre single BigMac ved siden af. Når man ikke har fået McDonalds i to en halv måned, så var det virkelig lækkert, så jeg spiste en Big Tasty, en Big Mac, en stor pomfrit og drak en liter cola, for der var selvfølgelig refill – det er en kampagne jeg sent vil glemme J

Vi rammer færgen tidligt om morgnen, hvor vi møder 1/6 af familien Ravn i form af fars bror Jørgen og kusine Sanne. Vi har færgen næsten for os selv, de andre er polske lastbilschauffører, så der er dejlig stille på færgen.

Vi er hjemme onsdag morgen kl. 6, og man bliver helt forbavset over hvor meget plads der er i ens hus og på ens værelse. Det bedste var dog sengen – i forhold til min køjeseng i Val T, så føles min madras næsten som om den masserer mig og det er rart at sætte pris på noget  man normalt tager for givet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.