torsdag den 10. februar 2011

6-2 HOT HOT og en dårlig nyhed..

Alt for varmt, det er noget skidt, når det er plusgrader i 2300 meters højde.

Man kunne køre rundt i t-shirt, eller i hvert fald næsten.

Jeg var alligevel ude for at få lidt frisk luft. Jeg fandt et godt spot på en af toppene, hvor jeg satte skiene ned i sneen, og så sad jeg ellers bare og slappede af i solen. Det var en fed følelse.

En af de lidt dårligere nyheder denne dag var, at Mads har fået kold lungebetændelse. Han bliver derfor nødt til at blive lidt længere derhjemme.

Mads er jo ikke sådan at slå ud, så han forventer at vende tilbage stærkere end nogensinde, så vi igen kan gøre pisten og byen usikker.

Inden vi tog af sted til Frankrig var jeg i flere omgange blevet gjort opmærksom på, hvor både renlige og hygiejniske mine roomates skulle være. Vores toilet og badeværelse var efterhånden ikke særlig lækkert, så jeg har bare gået og ventet på at enten Sebastian eller Stephanie greb støvsugeren og vaskekluden. Det mærkelige er, at det er ikke sket, på trods af, at der virkelig har været ulækkert derude.

Jeg kunne ikke længere holde ud, at leve på den måde, og så må man selv gribe støvsugeren og kluden, for at gøre noget ved problemet.

Jeg startede på badeværelset, og jeg fandt ud, at der var kommet en hinde på badekarret, som var snavs (så er ikke helt sikker på, at man har kunne kalde det at bade, hvis man har været i karbad). Det tog sin tid og få skidtet af, men jeg kom langsomt fremad, og fik taget toilettet, som heller ikke ligefrem var lækkert.

Da jeg efter en times tid eller deromkring var blevet færdig, så var der fanme også flot. Jeg synes ikke længere det er ulækkert at være på toilettet, og nu kan man tage et karbad og rent faktisk kalde det et bad.

Jeg havde det i hvert fald godt efter at have klaret rengøringen, og besluttede at jeg ville tage resten af lejligheden onsdag, hvor Stephanie rykker mod Danmark.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.