Jeg tager af sted kl. 11 næste formiddag, og Jensen vil gerne køres hjem, så det klarer vi selvfølgelig. Han når dog lige at konstatere at han har glemt sine nøgler, så han ringer til sin mutti og fortæller, at han alligevel har glemt sine nøgler, og hun kunne ikke andet end at grine af Jensen.
Vi skulle se farfar kl. 14, så jeg var hjemme kl. 11.30, så jeg kunne få et bad og noget mad.
Vi kørte derned og det var rigtig godt se farfar. Han lå fredfyldt og vi sang en salme, og selvom det var hårdt at se ham, så var det det rigtige. Jeg fik hilst på familien, og det var også rart at se, at de også havde det godt. Jeg var glad for jeg kom hjem, og det var godt vi ikke blev dernede.
Bagefter kørte jeg med Muller og mor en tur i outlettet, og eftersom det tager lidt kortere tid for mig, at gå rundt i butikkerne var jeg et smut forbi Jeppe, for lige at sikre mig, at han stadig var i live. Der var liv, og vi aftalte, at vi skulle en tur på Daisy og have noget fri fadøl for en 50`er.
Mig, Jensen og Jeppe mødtes deroppe kl. 21.30, nogle var til fodbold og andre i Esbjerg og hente Kenneths nye orange boble. Vi spillede lidt majer, og fik hældt et par fadøl ned i svællet. Normalt er jeg ikke den store fan af Daisy, men denne aften var anderledes, der var en rigtig god stemning, måske fordi folk havde ferie, men hyggeligt det var det.
Lidt over 22, kommer Jeanne, Mia og Lars ind af døren, dejligt at se dem. Jeg smiler og nævner for pigerne, at de er de to eneste tynde piger på Daisy, de griner, og så går vi i gang. Fri fadøl slutter klokken 23, og vores fest skal forsætte, så den første flaske bliver købt, den får vi hurtigt gjort kål på.
Første gode historie: Lidt over 23 eller noget der ligner det tidspunkt kommer Kenneth forbi med hans nye bil, som virkelig er et flot eksemplar. Alle vil selvfølgelig gerne have en tur, og eftersom hans kæreste har lånt farmands Mercedes AMG, så hopper jeg ind i den sammen med Nick og Okholm. Den accelerer en anelse hurtigere end boblen, og eftersom jeg er en adrenalin kick freak, så foreslår jeg, at vi da selvfølgelig lige skal et smut på motorvejen. Vi rammer motorvejen og shit den rykker godt. Vi stopper ved et nyt værtshus, hvor der slet ikke er gang i den, så vi vil tilbage til Daisy og eftersom det er røvkoldt, så vil jeg gerne køres. Jeg tager forsædet i AMG`en, mens Okholm og Lars sidder på bagsædet. Jeg foreslår, at vi kører sammen vej tilbage (altså endnu en tur over motorvejen). Det skal vi selvfølgelig, og da vi tre drenge står ud af den bil, er det med endnu et adrenalin kick i bagagen, og vi er en blanding af rolige og fuldstændig oppe at køre – det var awesome!
Vi forsætter festen på Daisy, hvor der er kommet lidt flere mennesker. Vi går i gang med flaske nr. 2, som også med jævn hastighed forsvinder. Vi er nu klar til at ramme det vilde dansegulv. På et tidspunkt er mig og Jeppe derude, og så starter en slåskamp. Jeg skubber hurtigt Jeppe væk, så vi ikke bliver en del af balladen, og mens bartenderne klarer skærene, så står mig og Jeppe som to andre fra tosseanstalten og vinker til hinanden fra hver sin side af baren, hyggeligt.
Aftenen lakker mod enden, da Daisy allerede lukker showet kl. 2. jeg ringer efter en taxa, så Jeppe, Kardel, Jeanne og mig selv kan komme hjem. Lars og Mia går hjem til Benløse.
Taxachaufføren siger ikke noget hele turen indtil Jeppe stiger ud. Her siger han så utrolig humoristisk – din ven er godt nok godt kørende. Jeg griner lidt, og opdager at Jeppe er pissefuld. Jeg siger pænt tak for i aften og spørg om hans navn så jeg kan køre med ham igen. Jeg har allerede glemt hans navn, men han var en cool chauffør.
Jeppe er stadig flyvende og han foreslår, at vi skal brække os sammen (det er jo efterhånden længe siden). Uden at prale, så er jeg blevet solid til at drikke, og jeg har en god brandert på uden at være spritstiv. Jeg kan derfor ikke få noget op af maven, men Jeppe får en lille smule op.
Inden mig og Jeppe skal sove skal vi spille Fifa, og mens jeg fokuserer på kampen, så siger Jeppe, at han ikke kan se skærmen og han ligger sig på ryggen. Efter første halveg står den stadig 0-0, selvom jeg ikke har fået noget modstand. Jeg kommer dog godt fra start i anden halveg og da jeg er foran 2-0 er Jeppe gået godt kold, så jeg slukker og siger han skal i seng. Han overlader sin seng til mig og ligger sig på sofaen. Her er jeg ved godt mod og Jeppe ligner en der bare skal sove hans brandert ud. Her går jeg i seng og sover frem til næste morgen. Næste morgen følger de gode historier (næste indlæg), som jeg først får fortalt derJ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.