Jeg var overraskende nok rimelig frisk næste morgen, og det var da også blevet til gode fire timer. Jeg kom to minutter i ni, hvor de andre allerede ventede.
Vi havde igen madpakker med, så det var endnu en endagstur over mod Meribel og Courchevel.
Dagen startede med lidt skyer, så det var kun fordi jeg skulle vise de gamle rundt, at jeg allerede var oppe, men en times tid senere klarede det flot op, og det blev næsten skyfrit, hvilket jo var perfekt.
Jeg havde tidligere fortalt, at hvis der ikke var nogle forslag, så ville jeg guide dem rundt på de bedste pister. Her til morgen var der et ønske, så jeg fik ændret ruten, og så tog vi et smut ned til St. martin, hvilket også er en ganske god tur. Den er 8 km lang, så der kom benene i gang fra morgenstunden af.
Vi forsatte mod Meribel, hvor vi tog en anderledes vej over til Courchevel. De skulle nemlig først en tur ned La Tania, som ligger lidt længere nede. Det var en helt fantastisk tur, hvor man ender nede i en lille by. Man kunne virkelig føle skiglæden og der var en rigtig god stemning på pisten.
Fordelen ved uge 7 er at alt er nypræpareret og der virkelig er blevet arbejdet med pisterne, sådan har det ikke altid været i de andre uger.
Vi spiste frokost på en af toppene i Courchevel, hvor vi fandt en bænk. Mor havde smurt madpakke, hvor der var roastbeef og skinkesalat, det var lækkert – toppen var den faxe kondi, som jeg fik at drikke.
Jeg spiste aftensmad hos de gamle, mens Sebastian have en aftale med hans familie. Vi aftalte at mødes senere. Jeg skulle klippes af søster, og hun krævede håret var vådt, så hun kunne kontrollere det lidt. Jeg ville gå i bad, men der var ikke mere varmt vand, hvilket også irriterede resten af familien. Efter maden gik vi derfor op til mig, så alle kunne få et bad. Far havde lagt telefonen af, da der vel ikke var nogle der ville ringe.
Vi fik os et bad, og jeg blev klippet, så alt var godtJ
Jeg havde en aftale med Seb og Oliver senere, så de gamle gik hjem for at få noget søvn. Da de gamle er kommet hjem får jeg et opkald. Et af de opkald man aldrig er glade for, men det var desværre sådan at farfar var død for en times tid siden. Jeg skrev en seddel til drengene og sagde, at jeg var hos mine forældre.
Vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle gøre. Skulle det kun være far der tog hjem nu, eller skulle vi alle tage hjem? Vi undersøgte flybiletter osv. Vi besluttede os for at sove på det, og så kunne vi træffe en beslutning næste morgen.
Det var en trist afslutning på en dejlig dag.
Selvom der var rigtig mange tanker i hovedet og jeg var ked af det, så faldt jeg rimelig hurtigt i søvn, da kroppen var rimelig slidt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.